Borgen Late Night: Barselsbombe på Borgen

Til stor overraskelse for de store partier i Folketinget er arbejdsmarkedets parter, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation, netop blevet enige om en opsigtsvækkende aftale, der skal ligestille barselsorloven mellem mødre og fædre.

Denne video kræver, at du giver samtykke til marketing cookies

Flere af de borgerlige partier raser, og Socialdemokratiet har også hidtil været imod. Er der tale om et indgreb i familiernes frihed til selv at bestemme? Eller snarere et snusfornuftigt forslag, som blot bringer reglerne på omdrejningshøjde med et moderne arbejdsmarked, hvor kvinder er lige så godt uddannede som mænd?

De borgerlige er internt splittede, da Venstre umiddelbart ser ud til at besinde sig på udviklingen. De andre partier er vrede og næsten i chok. Men alt et ikke splid, for til gengæld er de blå partier netop gået sammen om et fælles landbrugsudspil, der på papiret er mere grønt end S-regeringens udspil i de langstrakte maratonforhandlinger om en klimareform af dansk landbrug.

Den kommende weekend tegner til at blive en politisk ‘super-lørdag’ med socialdemokratisk kongres i Aalborg, landsmøde hos De Radikale og Konservative og ikke mindst et muligt dramatisk årsmøde i Dansk Folkeparti. Er Kristian Thulesen Dahl ved at miste kontrollen med partiet?