Varm valgkamp i sigte - særligt for boligejerne

Valgkampen har egentligt været i gang ganske længe. Personligt har jeg mødt diesel-osende valgbusser tøffende rundt på de danske motorveje den sidste måned, mens jeg har været på vej til boligarrangementer rundt om i landet. En bus skal der til, må man forstå.  

Noget andet der skal til, hvis man vil vinde et folketingsvalg, er boligejernes gunst. Boligejerne har afgjort valget mange gange. En gang havde vi sågar boligejernes parti, men i dag er alle partier mere eller mindre boligejernes.

Jeg tipper på, at følgende emner kommer op i en varm valgkamp.

Et varmt emne i valgkampen kan blive boligskat. Som de fleste ved, er der nye skatteregler på vej, flankeret af ganske komplicerede overgangsregler. Politikerne har stillet befolkningen i udsigt, at man nu kan lave retfærdige og præcise vurderinger. Det kan imidlertid ikke lade sig gøre, og de allerede nu forsinkede ejendomsvurderinger gør, at de færreste politikere vil gå ind i den debat i første omgang.

Men der er mange stemmer i en simpel og retfærdig beskatning. Så mon ikke emnet kommer op, hvis nogen ender med at blive desperate.

Læs mere om de nye ejendomsvurderinger og boligskatter

Et andet emne er, at folk med almindelige indkomster skal kunne købe en bolig i storbyen. Det er allerede oppe at vende. Det er populært at mene, at politibetjenten og sygeplejersken skal kunne bo lige midt på Rådhuspladsen.

Sagens kerne er, at man skal lade banker og realkreditinstitutter føre kreditpolitik og ikke ændre på boligmarkedets rammevilkår fra dag til dag. Eller skulle man sige fra valgkamp til valgkamp. Den usikkerhed det giver, er gift for boligmarkedet.

Andre politikere er gået i den anden grøft og vil gerne begrænse afdragsfriheden.

Bliv klogere på afdragsfrihed, realkreditlån og en masse andet om boliglån

En varm politisk kartoffel er miseren om den såkaldte §5 stk. 2 i boligreguleringsloven. Det er den paragraf, der giver mulighed for at renovere lejligheder ved genudlejning.

Renoveringerne betyder en højere husleje for den næste lejer og giver dermed anledning til et højere afkast til ejendomsinvestoren. Reglen kom til debat, idet man ville forhindre en stor amerikansk kapitalfond i at operere på ejendomsmarkedet.

Debatten er blevet sparket i syltekrukke i et ekspertudvalg. Mon ikke den alligevel blusser op igen under et valg, fordi emnet har et element af de gode mod de onde – lejere mod kapitalfonde. Men ingen tænker på de lejere, der nu er blevet andelshavere og snart kan blive insolvente, fordi de benyttede tilbudspligten. Det handler om, at de som bor til leje i et boligkompleks, skal have mulighed for at købe ejendommen, hvis den skal handles.

Et sidste varmt emne er et vanskeligt emne. Det er emnet om at sikre lån til yderområderne i vores land og til ældre. Det bliver et stort emne, som har en vis betydning for statskassen, hvis politikerne virkelig vil løse det. En statsbank eller statsgaranti er ekstremt dyr - jeg vil gerne se den finansminister, der vil det. 

Det er naturligvis vigtigt at tænke over en geografisk spredt økonomisk udvikling, men det gøres ikke ved at give flere kreditter eller øge gælden. 

Desuden skal kreditor kunne forsvare sin kreditpolitik, når Finanstilsynet kommer på inspektion.

Jeg vil ønske jer alle en god valgkamp og husk på, at boligmarkedet er en for vigtig størrelse til hurtige politiske snuptagsløsninger.

(Opdateret den 10.05.2019)