Fortsat lave renter til boligejere med rentetilpasningslån pr. 1. januar 2022

De boligejere, der får rentetilpasset renten på deres F1-F4-realkreditlån pr. 1. januar, kan glæde sig over negative renter i den kommende fastrenteperiode, mens boligejere, der får rentetilpasset deres F5-og F6-realkreditlån, kan se frem til lave positive renter, der er væsentligt lavere end ved den seneste rentetilpasning. Boligejere, der får genfastsat renten på deres bankboliglån pr. 1. januar, kan se frem til negative basisrenter.

Vælg billede

Hvis du er kunde i Jyske Realkredit og får rentetilpasset dit realkreditlån pr. 1. januar, kan du være godt tilfreds. Renten på Jyske Rentetilpasningslån F1-F4 er alle negative, mens renten på F5 og F6 er positive og lave.  Renten vil i den kommende fastrenteperiode være lavere end ved seneste rentetilpasning for Jyske Rentetilpasningslån F1, F3, F5 og F6. Særligt boligejere med F5- og F6-lån oplever et betydeligt fald.

Fart på gældsafvikling

Jo lavere renten er på dit lån, jo højere er afdragsbetalingen. Det gælder også hvis dit lån er afdragsfrit og har en negativ rente, idet negativ rente omregnes til afdrag. Det betyder, at farten sættes op på gældsafviklingen for kunder med Jyske Rentetilpasningslån F1 og F3 i den kommende fastrenteperiode, uanset om lånet er med eller uden afdrag.

Dig med et Jyske Rentetilpasningslån F1, F3, F5 eller F6 vil dermed allerede spare penge nu og få et større råderum i dit husholdningsbudget. Tilmed vil du fremadrettet betale renter og bidrag af en lavere restgæld. Samtidig gør det dig mere robust over for eventuelle fremtidige rentestigninger.

Husholdningens økonomi styrkes således både her og nu, samt på længere sigt.

For dig med et Jyske Rentetilpasningslån F2 og F4 sættes farten på gældsafviklingen en anelse ned det kommende år. Men renten er fortsat negativ i den kommende fastrenteperiode, så afviklingen sættes ikke helt i bero.

Negative basisrenter på bankboliglån

Kunder med Jyske F1 bankboliglån, som skal have genfastsat deres rente pr. 1. januar, kan se frem til en periode med negativ basisrente. Basisrenten vil være -0,23% i den kommende periode (1.1.2022-31.12.2022). Det betyder en lavere rente end i forrige fastrenteperiode.