30 års afdragsfrihed er god latin

Noget der giver mig julelys i øjnene og ivrig stemmeføring er nørdet snak om nobelprismodtagerne i økonomi. Modtagerne igennem årene er for mig en slags superhelte, man kun kan se op til. Mandagen i efterårsferien er således en slags juleaften, hvor jeg er ved at revne af spænding: Hvem skal have prisen i år?

Nu tænker du måske: Har nobelpriserne noget med jul at gøre? Ja, det har de i min lille boble. En fast tradition når vi julehygger på arbejde er, at jeg giver den som quizmaster i en lille spøgefuld quiz om nobelprismodtagerne igennem årene. Ud over hyggeligt samvær giver quizzen mine kære kolleger rig mulighed for at imponere mig med deres viden om de helte, der har sat nye hegnspæle og præget den økonomiske værktøjskasse. Jeg kan afsløre, at vi kommer vidt omkring.

Som det er med superhelte, har man selvfølgelig sine egne yndlinge. En af mine er Harry Markowitz, der har stået fadder til den moderne porteføljeteori. Et væsentligt bidrag om, at man ikke skal samle alle æg i én kurv, når man investerer, men man skal forsøge at sprede sin investeringer. På den måde kan man vinde på karrusellerne, hvad man har tabt på gyngerne. Og i sidste ende få et højere og mere stabilt afkast. Det kan virke langhåret, men udtrykt på den helt rigtige måde, er det ganske enkelt, nærmest banalt. 

Når nu jeg er Markowiitz-fan, så har jeg nogle gange lidt svært ved at forstå boligdebatten herhjemme. Langt den største investering de fleste danskere gør sig er at købe en bolig. Det betyder, at en betydelig del af danskernes formuer er placeret i mursten. Det er ikke særlig god latin set med Markowitz’ briller. Falder boligpriserne fx som følge af højere rente, så påvirkes formuerne negativt. En del af det formuefald kan man gøre sig immun overfor ved at sprede sin risiko. Her er afdragsfrihed en gave, der kan være med til at gøre vores økonomi mere stabil. 

Det seneste skud på stammen i realkreditfinansiering er 30-årige lån med fastrente – med mulighed for afdragsfrihed i 30 år. Lånet findes også med variabel rente. Den lange afdragsfrihed kan komme i spil, når man har bragt belåningen i sin ejendom ned på 60 pct. Her har man så en mulighed for at få et lån, der langt hen ad vejen hviler i sig selv. På den måde kan man få større fleksibilitet i sin økonomi og fx spare op i andre aktivklasser end mursten. Det giver også mulighed for, at man bedre kan få sine murstenspenge ud, uden man skal fraflytte sin bolig allerede efter 10 år.

Hidtil har man kun kunnet vælge afdragsfrihed i op til 10 år – det nye er nu, at hvis man har en belåning under 60 pct., så skal man ikke lægge sit lån om hvert tiende år for at opnå ny afdragsfrihed.

Læs mere om Jyske Frihed - et nyt realkreditlån med mulighed for afdragsfrihed i op til 30 år

Jeg tror, at lån med 30 års afdragsfrihed ender med at blive en ny standard. Det er ikke en revolution, som da afdragsfrihed først blev introduceret i 2003, men det er en evolution. En evolution, der taler godt ind i den tid, vi lever i. En tid, hvor man ikke nødvendigvis behøver at eje alting selv. Og hvor det at være gældfri måske er lidt gammeldags.

Tværtimod er der fokus på, at man måske er bedst stillet med en pose blandede bolsjer med lidt mursten, noget pension og nogle frie midler. Det giver den største fleksibilitet i forhold til, hvordan man vil råde over sine midler og have nem adgang til dem. Samtidig giver det mulighed for, at man ikke er 100 pct. afhængig af ejendomsmarkedet. Se, det er god latin i forhold til Markowitz’ moderne porteføljeteori.

I min optik giver det derfor rigtig god mening, at vi nu har fået lån med 30 års afdragsfrihed, og at denne afdragsfrihed kan kombineres med en fast lav rente. Det giver stabilitet. Skulle renten gå hen og stige, så er kursfølsomheden på de bagvedliggende obligationer på lån med 30 års afdragsfrihed i teorien også større end på obligationer uden afdragsfrihed.

Det bør i teorien give en bedre friværdibeskyttelse – men her er det måske meget godt at huske på, at et er teori noget andet er praksis. I sidste ende er det jo de finansielle markeder der bestemmer, hvor meget obligationskurserne svinger, når renten ændrer sig. Men det er alligevel en fordel, man lige kan notere sig.

Når det er sagt, er det en mulighed, som ikke så ofte bliver brugt. Når renten stiger, er der nemlig sjældent helt så mange som forventet, der har interesse i at lægge deres lån om. Men se, det er en helt anden snak …