Wear Group skaber international herremode i Silkeborg

Silkeborg-virksomheden, Wear Group, skaber og eksporterer ung herremode til større kæder i flere europæiske lande. Se tv-indslaget om Wear Group i Jyske Banks dokumentarserie Got a Minute?

Denne video kræver, at du giver samtykke til marketing cookies

Af Jyske Bank

Jan 11, 2022, 10:00

Wear Group er en familiedrevet virksomhed, der ligger midt i Silkeborg. Virksomheden blev etableret i 2014 af Martin Buus Nørgaard, som også ejer og driver Wear Group i dag – godt hjulpet på vej af 18 dedikerede medarbejdere, og med planer om at tilføre flere ressourcer i 2022.

Wear Group producerer og sælger modetøj til mænd, og deres primære marked er det europæiske marked med hovedparten af eksporten i Tyskland, Østrig, Holland og Schweiz.

Nye kunder skal passe til konceptet

Siden virksomheden blev etableret i 2014 har et vigtigt fokus for Martin Buus Nørgaard været at holde sig til et enkelt, men velafprøvet koncept. Det betyder også, at han har sagt nej til nye samarbejder, hvis ikke det har stået mål med virksomhedens overordnede værdier: ordentlighed, flid, rettidig omhu og personlige relationer.