Værdibaseret ledelse i Jydsk Plade Bearbejdnings Center
For Henrik Høgh i Jydsk Plade Bearbejdnings Center er det vigtigt at have daglig kontakt med sine medarbejdere og være en god rollemodel. Se tv-indslaget om værdibaseret ledelse i Jydsk Plade Bearbejdnings Center i Jyske Banks dokumentarserie Got a Minute?
Denne video kræver, at du giver samtykke til marketing cookies
Af Jyske Bank
21. apr. 2022 09.00
Jydsk Plade Bearbejdnings Center er underleverandør af løsninger og produkter indenfor pladebearbejdning, rørlaserskæring og konstruktioner. Virksomheden beskæftiger omkring 60 medarbejdere og har hjemme i Rødkærsbro ved Viborg.
Ledelse med respekt og tillid
Virksomheden driver værdibaseret ledelse. For Henrik Høgh, adm. direktør og ejer af Jydsk Plade Bearbejdnings Center, er ledelse lig med respekt og tillid. Han bruger dagligt et par timer på at sikre, at hans medarbejdere har det godt. Glade medarbejdere præsterer bedre, mener Henrik Høgh.
"Det er vigtigt, at man som leder er rollemodel. Du skal gøre det du siger, og sige det du gør," konstaterer Henrik Høgh, som oprindelig er uddannet maskinarbejder og siden 2005 har været direktør i virksomheden.
Henrik Høgh vandt prisen som Årets SMV – Direktør ved kåringen den 31. marts 2022.
Læs mere om vinderne ved Årets SMV.