Leba Innovation udvikler og sælger opbevaringsløsninger i Europa

Interessen for opbevaringsløsninger fra den sjællandske virksomhed, Leba Innovation, er stor i Europa. Virksomheden er førende på deres område og har både medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder i mange europæiske lande. Se tv-indslaget om Leba Innovation i Jyske Banks dokumentarserie Got a Minute?

Denne video kræver, at du giver samtykke til marketing cookies

Af Jyske Bank

Dec 02, 2021, 12:00

Leba Innovation begyndte i 1999 med salg af bærbare computere, tablets og lignende og henvendte sig dengang primært til det danske marked. Siden 2005 har interessen for de selvudviklede opbevaringsløsninger været så stor, at Leba Innovation nu alene fokuserer på udvikling, produktion og salg af opbevaringsløsninger gennem et europæisk netværk af partnere.

Danske skoler banede vejen for eksport

Leba Innovation øjnede en mulighed i markedet, da danske skoler begyndte at tilbyde eleverne digitalt udstyr i undervisningen. Hertil skulle skolerne bruge opbevaring. Med afsæt i Danmarks forspring i digitalisering af skolerne var vejen banet for en forretningsidé, der sidenhen har udviklet sig til en omfattende eksport – og ikke mindst en førerposition på det europæiske marked.

Vil være primær leverandør til sundhedssektoren

Eksport tegner sig for hele 90 % af Leba Innovations omsætning, men ambitionerne slutter ikke ved vækst indenfor undervisning. Næste mål er at indtage sundhedssektoren og blive deres primære leverandør af alt, hvad der omfatter opbevaring, sikkerhed og opladning af digitalt udstyr.

Leba Innovation har hovedsæde i midtsjællandske Gisselfeld og samarbejdspartnere i mere end 20 lande.