FremtidensLandmand 2023: Kender du en landmand, der fortjener at blive hyldet?

FremtidensLandmand er en pris, hvor tre landmænd kåres for at tænke i nye og stærke forretningsmodeller inden for kategorierne teknologi, afsætning og bæredygtighed. Kender du en landmand, der bør hyldes, kan du nu indstille til kåringen.

Landmand med ko

Af Jyske Bank

Sep 01, 2022, 12:00

FremtidensLandmand er en pris, hvor tre landmænd kåres for at tænke i nye og stærke forretningsmodeller. Kåringen skal inspirere andre landmænd til at tage skridtet videre med innovative idéer.

Kåringen hylder en landmand i hver af kategorierne teknologi, afsætning og bæredygtighed:

  • Teknologi: Prisen gives til en landmand, der har udviklet sin virksomhed via et teknologisk eller digitalt spring, som dermed optimerer og udvikler landbrugsvirksomhedens grundlæggende forretningsmodel.
  • Afsætning: Prisen gives til en landmand, der enten alene eller i samarbejde med andre har arbejdet med nye afsætningsmuligheder. Det kan både være et eksisterende eller nyt produkt, som afsættes via en eller flere nye salgskanaler.
  • Bæredygtighed: Prisen gives til en landmand, der har udviklet og iværksat bæredygtige initiativer i virksomheden. Initiativer der har været med til at styrke én eller flere af virksomheden bundlinjer (den miljømæssige, den sociale og den økonomiske bundlinje).

Sidste frist for indstilling af kandidater er onsdag den 12. oktober 2022.

Vinderen af FremtidensLandmand 2023 kåres på landbrugsmessen Agromek i Herning torsdag den 1. december 2022 og præmien består bl.a. af 25.000 kr.

Bag kåringen står Jyske Bank, LandbrugsMedierne, Bridgestone, SAGRO og Yara.

”I Jyske Bank sponsorerer vi kåringen af Fremtidens Landmand, fordi det er vigtigt, at der tænkes nyt i branchen,” siger Per Ørts Vinstrup, afdelingsdirektør for Landbrug Nord, Erhverv i Jyske Bank.