Digitalisering har gjort Staermose Industry mere effektive

Staermose Industry har de seneste år investeret i digitalisering. Virksomheden er gået fra komplekse og tidskrævende Excelark til automatiserede processer og systemer. Se tv-indslaget om Staermose Industry i Jyske Banks dokumentarserie Got a Minute?

Denne video kræver, at du giver samtykke til marketing cookies

Af Jyske Bank

Jan 20, 2022, 10:45

Den familieejede virksomhed Staermose Industry ligger i Odder og drives i dag af John Stærmose, der startede i virksomheden i 2008. I 2017 blev han administrerende direktør. Ved John Stærmoses indtræden var der otte ansatte, mens det tal i dag er steget til 75 medarbejdere.

Staermose Industry forarbejder jern og metal ved hjælp af laserskærere, der skærer i plader og rør ud fra kundernes tegninger. Kunderne er primært danske maskinbyggere og danske produktionsvirksomheder med behov for emner i jern og metal.

Digitalisering af administrative processer

Siden 2017 har virksomheden med John Stærmose i spidsen haft stort fokus på at digitalisere de administrative processer, der krævede mange mandetimer. Ved at digitalisere – og automatisere – en masse arbejdsgange, har de kunnet spare på ressourcerne og frigive tid til at optimere andre processer i virksomheden. Det betyder også, at John Stærmose oplever, at det er blevet lettere at holde på medarbejderne.