Brexit-forhandlingerne træder ind i en afgørende fase

Storbritannien og EU er nået langt i forhandlingerne om en udtrædelsesaftale. Vores holdning har hele tiden været, at det vil lykkes at nå til enighed, men vi anerkender, at der er stor risiko for no-deal. Opbakningen til Theresa Mays Brexit-strategi smuldrer og risikerer at munde ud i en egentlig politisk krise.

Ur med brexit

Uret tikker forud for Brexit den 29. marts 2019. Den britiske regerings udfordring er ikke kun at nå til enighed med EU om en udtrædelsesaftale, men også at få en aftale på plads, der kan finde opbakning i det dybt splittede britiske parlament.

Udkast til aftale på plads

Den 13. november 2018 nåede forhandlerne fra Storbritannien og EU til enighed om et udkast til udtrædelsesaftalen. Dermed er der på teknisk niveau enighed om både det økonomiske mellemværende og rettighederne for EU-borgere i Storbritannien samt briter i de 27 EU-lande. 

Der er samtidig enighed om en overgangsperiode, som træder i kraft den 30. marts 2019 og løber frem til udgangen af 2020. Man har også fundet en løsning på det meget følsomme spørgsmål om grænsen mellem Nordirland og Irland, der efter Brexit bliver en ydre grænse i EU.

Men stadig lang vej i mål

Der er dog stadig meget lang vej, inden udtrædelsesaftalen kan træde i kraft. Den skal nemlig først vedtages på øverste politiske niveau på et EU-topmøde den 25. november 2018, og herefter skal den stå sin endelige prøve, når den skal godkendes i det britiske parlament formentlig i starten af december 2018.

Det er langt fra givet, at det vil lykkes Theresa May at få stemt sin Brexit-aftale igennem i parlamentet, da den møder hård modstand i både egne rækker og i oppositionen.

Hård kritik fra alle sider kan munde ud i politisk krise

Særligt løsningen på det nordirske grænsespørgsmål giver anledning til voldsom kritik. For at undgå en hård grænse med fysisk infrastruktur blev det aftalt, at hele Storbritannien bliver i en toldunion med EU, indtil den fremtidige handelsaftale er trådt i kraft. Det kan ske, når overgangsperioden udløber ved udgangen af 2020 eller på et senere tidspunkt. Det møder voldsom kritik hos Brexit-hardlinerne, at der ikke er nogen fast bagkant, og flere ministre har efterfølgende trukket sig i protest.

Theresa Mays konservative regering sidder på et meget skrøbeligt mandat og har kun flertal sammen med det lille nordirske støtteparti DUP. Men da regeringen samtidig indeholder en række Brexit-hardlinere med tidligere udenrigsminister Boris Johnson i spidsen, kan Theresa May langt fra være sikker på fuld opbakning fra egne rækker.

Derfor kan hun meget vel få brug for stemmer fra oppositionen for at få godkendt udtrædelsesaftalen med EU. Og det er bestemt ikke sikkert, at det kommer til at ske i første forsøg. Mere end én afstemning kan blive nødvendig, og spørgsmålet om både en ny folkeafstemning om EU eller et nyt parlamentsvalg kan så igen dukke op til overfladen.

Hvis forløbet op til afstemningen i det britiske parlament fører til en politisk krise, har Storbritannien og EU mulighed for at udsætte tidspunktet for Brexit, så der er den fornødne tid til at finde en løsning. Det vil dog være kontroversielt – ikke mindst for de såkaldte Brexit-hardlinere.

Risiko for kaotisk ”no-deal” Brexit

Efter planen træder en overgangsperiode i kraft den 30. marts 2019 og løber frem til udgangen af 2020. Her gælder alle EU’s regler stadig for britiske borgere og virksomheder, der fx fortsat har adgang til EU’s Indre Marked uden at møde told og andre handelsbarrierer. Lykkes det derimod ikke for Theresa May at få godkendt udtrædelsesaftalen i det britiske parlament, er risikoen, at vi ender med et kaotisk ”no-deal” Brexit.

Med det meget mudrede politiske billede og den vigende opbakning til Theresa Mays Brexit-strategi vurderer vi, at risikoen for et ”no-deal” Brexit nu er mindst 30 %.

Ved et ”no-deal” Brexit vil Storbritannien fra den ene dag til den anden overgå til at være et tredjeland i forhold til EU uden nogen samarbejds- og handelsaftaler med EU. Samhandel vil blive besværliggjort af told og grænsekontrol, ligesom der vil være både praktisk og juridisk usikkerhed. 

Især umiddelbart efter et ”no-deal” Brexit er der risiko for kaos i lufthavne, havne og produktions- og distributionskæderne til og fra Storbritannien. Vi må dog formode, at EU og Storbritannien vil indgå kriseaftaler på udvalgte områder for at minimere udfordringerne.

EU og Storbritannien kan også udskyde Brexit-tidspunktet, hvis det ikke er muligt at nå i mål med en aftale inden for tidsfristen. Det kræver opbakning fra det britiske parlament og enstemmighed blandt de øvrige 27 EU-lande i Det Europæiske Råd.