Swipp er nu klar til Windows Phone

I dag lancerer vi Swipp-appen til Windows Phone. Det betyder, at du nu igen kan bruge din telefon til at modtage og overføre penge med Swipp.

Nyt fra Jyske Bank

I dag lancerer vi Swipp-appen til Windows Phone. Det betyder, at du nu igen kan bruge din telefon til at modtage og overføre penge med Swipp. Muligheden blev lukket i december 2015 i forbindelse med lukningen af Swipp i mobilbanken, men grundet den store efterspørgsel er appen til Windows Phone nu tilgængelig i Windows Store

Fordele med Swipp

Fra i dag kan du således tage mobilen med og betale med Swipp i bl.a. Paradis Is, 7-Eleven, Magasin og de flere end 21.000 andre butikker, der tager imod Swipp-betalinger via Scan selv-kode eller mobilnummer. Du kan frit vælge, hvilken konto du vil betale fra (også selvom der ikke er et betalingskort knyttet til kontoen), og den daglige beløbsgrænse er høj (25.000 kr. pr. dag og fra starten af juni helt op til 50.000 kr. pr. dag). Samtidig er sikkerheden prioriteret med NemID-oprettelse – et trin, du dog kun skal igennem ved oprettelsen.

I første version af appen kan du ikke betale kontaktløst (f.eks. hos Lidl) – en funktionalitet som kun lige er blevet tilgængelig på hhv. iOS- og Android-telefoner.