Jyske Bank vil påvirke verdens største CO2-udledere i stort samarbejde

Jyske Bank går med i globalt initiativ med en lang række andre store kapitalforvaltere, som i fællesskab vil påvirke verdens 100 største CO2-udledere i en mere bæredygtig retning.

Vælg billede

Som led i Jyske Banks fokus på grøn omstilling, deltager banken nu i et globalt initiativ kaldet Climate Action 100+, hvor flere end 600 kapitalforvaltere samarbejder om at påvirke de selskaber, som udleder mest CO2 på verdensplan.

Banken er samtidig en del af Net Zero Asset Managers, hvor man forpligter sig til at gøre alle bankens investeringsporteføljer netto CO2-neutrale inden 2050. Og for at lykkes med den mission kræver det, at de virksomheder, som bankens kunder er investeret i, ændrer sig i en mere bæredygtig retning, og det er her, Climate Action 100+ kommer ind i billedet.

Sammen med en lang række andre betydelige investorer verden over, vil Jyske Bank forsøge at påvirke de mest ”sorte” selskaber i en grønnere retning. Med målet om at gøre bankens egne investeringer netto CO2-neutrale, er der nemlig behov for en større og samlet strategi om at skubbe til den grønne omstilling i de industrier, som har størst klimapåvirkning. På den måde vil bankens egne investeringer også blive påvirket i takt med, at selskaberne bliver grønnere.

Konkrete krav til virksomhederne

Samarbejdet fungerer ved, at mindre grupper af investorer tager sig af kontakten til de enkelte virksomheder og derigennem engagerer sig på vegne af hele investorgruppen. Tanken er, at Climate Action100+ samlet set står som en stærk spiller med reel indflydelse grundet de betydelige investeringer i de pågældende virksomheder.

Hos Jyske Bank er det Kenneth Styrbæk, som er Vice President og ESG-Manager i Jyske Banks kapitalforvaltning, Jyske Capital, der skal stå i spidsen for bankens engagement i Climate Action 100+. Ifølge Kenneth Styrbæk er der en række overordnede krav, som gør sig gældende på tværs af selskaberne.

Helt konkret skal virksomhederne bl.a. sætte mål for deres CO2-udledning i 2030 og sørge for at være netto CO2-neutrale i 2050. Derudover vil man få virksomhederne til at have en ansvarlig lobbyaktivitet.

”De er i stor stil med til at påvirke den politiske dagsorden både direkte og via medlemskab af brancheorganisationer. Her vil vi gerne have frem i lyset, hvilke organisationer de støtter og have dem til at tage ansvar for, at deres brancheorganisation muligvis er med til at trække i en anden retning end virksomhedens egen klimastrategi og den grønne dagsorden generelt,” forklarer Kenneth Styrbæk.

Flere fordele

Sammenslutningen fungerer desuden også som en slags vidensdeling, hvor investorer kan tage gode råd med fra én virksomhed til en anden og på den måde fremme udviklingen.

Kenneth Styrbæk er af den overbevisning, at virksomhederne dermed kan nyde fordel af investorernes engagement.

”De føler også, at de får noget tilbage ved at tage den her dialog, tror jeg. De får jo gode input til, hvilke metoder der fungerer bedst inden for en bestemt industri. Samtidig slipper de for at tale med 100 investorer – de kan nøjes med færre på én gang og med en fælles agenda,” lyder det.

Ifølge Kenneth Styrbæk står investorernes krav ikke som et ultimatum med konsekvensen om at trække sig som investor, hvis ikke virksomheden efterlever alle ønsker. Men både Jyske Bank og de andre kapitalforvaltere træffer beslutninger ud fra virksomhedens villighed til omstilling i en mere bæredygtig retning. Han understreger, at de beslutninger udelukkende træffes ud fra individuelle overvejelser.

”Vi hverken må eller kan gå sammen om at koordinere at trække os som investorer. Men virksomhederne skal vide, hvad man som investor vil have dem til at gøre,” uddyber han.

”Det er ikke trusselsdelen, der skal være drivende for den gode dialog. Det er klart, at det kan være et skridt, man tager på et tidspunkt, hvis ikke man oplever, at der er nogen udvikling. Men det optimale er, at man har en åben og præcis dialog om, hvad man vil have ændret,” siger Kenneth Styrbæk.

Reelle forandringer

Hvis Jyske Bank kun skulle påvirke de virksomheder, som man aktuelt er investeret i, så ville en top 100 liste se anderledes ud end Climate Action 100+ listen. Der ville være nogle overlap, men sådan en liste ville kun være et øjebliksbillede.

”Det er for snævert kun at se på vores aktuelle investeringer, selvom det er her, vi i første omgang får en effekt. Men vi vil have reelle forandringer og ikke kun i vores porteføljer. Der er det oplagt, at man tager de 100 største CO2-udledere globalt set. Får du dem til at ændre sig, får du hele billedet til at ændre sig,” siger Kenneth Styrbæk.

Ikke alle industrier har samme forudsætninger for at omstille sig i en mere bæredygtig retning, så virksomhederne bliver vurderet individuelt og mødes derfor af forskellige krav.