Giv mad og mennesker en chance til

Jyske Bank støtter fødevareBanken, som gør overskudsmad til måltider for socialt udsatte børn, unge og voksne.

Nyt fra Jyske Bank

Jyske Bank støtter fødevareBanken, som gør overskudsmad til måltider for socialt udsatte børn, unge og voksne.

Sidste år sikrede de, at 651 ton fødevarer blev til 1.550.000 millioner måltider i stedet for madspild.

Vi vil hjælpe med at styrke kendskabet

Der er fortsat et stort madspild i Danmark, og der er fortsat mange mennesker over hele landet, som hver dag savner sunde og nærende måltider. Derfor skal kendskabet til fødevareBanken styrkes, så endnu mere madspild kan blive til gode måltider for dem, der trænger.

Se og del fødevareBankens nye kampagnefilm, så er du med til at give mad og mennesker en chance til.

Du kan også hjælpe ved at give et bidrag på FødevareBankens hjemmeside - for bare 100 kr. er du med til at sikre 17 sunde måltider til mennesker, der trænger til det.

Om fødevareBanken

Mad skal spises, aldrig spildes. Det er fødevareBankens holdning, og hver dag gør foreningen sit til, at det lykkes. De flytter overskudsmad fra fødevaredonorer og giver det til organisationer, der arbejder for udsatte børn, unge og voksne - heriblandt børn, kriseramte kvinder og mænd, hjemløse, stofmisbrugere og psykisk syge. 

Banken hjælper fødevareBanken

Jyske Bank-koncernen har samarbejdet med fødevareBanken siden 2013.

Koncernen bidrager på flere måder, bl.a. gennem økonomisk støtte, professionel rådgivning, netværk til kunder og erhvervsliv, sponsering af tøj til frivillige og hjælp til kommunikations- og marketingsopgaver.


Se fødevareBanken i aktion på årets Smukfest