Forebyggende udskiftning af kort

En større mængde danske kortoplysninger er mistænkt for at være blevet stjålet i en udenlandsk webshop. Cirka 7.000 kort er fra Jyske Bank.

Nyt fra Jyske Bank

En større mængde danske kortoplysninger er mistænkt for at være blevet stjålet i en udenlandsk webshop. Omkring 100.000 danske kort er berørt, og heraf er cirka 7.000 fra Jyske Bank. Kortene er endnu ikke blevet forsøgt misbrugt, men mistænkes at kunne blive det inden for den nærmeste fremtid.

De berørte kunder har fået besked.

Jyske Bank har besluttet at lave en forebyggende udskiftning. Det betyder, at vi udskifter de berørte kort og spærrer kortene, når kunderne har fået et nyt.

Vi har valgt denne løsning, fordi risikoen for misbrug er meget lille, og for at vores kunder ikke skal undvære deres kort, som for nogen er eneste betalingsmiddel.

Jyske Bank holder særligt øje med trafikken på de berørte kort, og reagerer, så snart vi kan se misbrug eller optræk til misbrug. Skulle der mod forventning ske et misbrug af kortet, inden kunden modtager det nye kort, hæfter man selvfølgelig ikke for beløbet.

Hvis man kan undvære sit kort og ønsker at spærre det med det samme, kan man gøre det i Jyske Netbank eller ved at ringe på tlf. 89 89 89 89.