Boliglån: Få et nyt lån til gammel pris

Kunder, der inden 1. juli 2016 ønsker at skifte til et bankboliglån fra Jyske Bank, får et lån med det samme lave rentetillæg, som vi i dag har på vores boliglån.

Nyt fra Jyske Bank

Denne video kræver, at du giver samtykke til marketing cookies

Mange boligejere oplever i disse dage, at deres boliglån bliver dyrere. Stigende bidragssatser fra Nykredit og Totalkredit har skabt overskrifter i medierne. I videoen ovenfor fortæller ordførende direktør Anders Dam, hvad Jyske Bank kan tilbyde til sammenligning.

"Hvis kunderne kommer ind til os inden 1. juli 2016 og ønsker at skifte til et bankboliglån fra Jyske Bank, så garanterer vi, at det lave rentetillæg, vi i dag har på vores produkter, det opnår de også.

Det betyder, at hvis der skulle ske det, at vi efter 1. juli 2016 måtte ændre rentetillægget, så vil det kun gælde for de kunder, der kommer til efter 1. juli 2016," fortæller Anders Dam.

Hvad har du at sige til de kunder, der tænker ja ja, når vi først er blevet kunder i Jyske Bank, så sætter I garanteret priserne op?

"Det gør vi jo ikke. Det viser historien, at vi ikke har gjort hidtil. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at der ikke kommer en situation i fremtiden, hvor det bliver nødvendigt at sætte rentetillægget op, også for eksisterende lån. Men hidtil har vi ikke gjort det," konstaterer Anders Dam.

Lige nu kan man altså komme med ombord på Jyske Banks lave prisniveau med forventning om, at der ikke er prisstigninger lige om hjørnet.

Ekstraordinært konkurrencedygtige

Rentetillægget, som svarer til realkredittens bidragssatser, ligger i Jyske Bank på et lavt niveau i forhold til markedet generelt. Det er der ifølge Anders Dam flere forskellige grunde til:

"Jyske Banks bankboliglån er meget konkurrencedygtige, fordi vi som bank har meget lave tab på disse lån. Den gevinst, vi har opnået ved ikke at have tab på lånene, sender vi videre til vores kunder."

Derudover har vi besluttet at være ekstraordinært konkurrencedygtige, fordi vi gerne vil erobre så mange af vores Totalkredit-kunder tilbage som overhovedet muligt.

Vi lancerede de nye boliglån i sommeren 2008. Siden har ingen af de kunder, der har taget disse lån, oplevet en stigning i rentetillægget. Det tror jeg er danmarksrekord," siger Anders Dam.

Kort og godt
Hvad lover Jyske Bank?Vi vil ikke i denne omgang sætte rentetillægget op - hverken på bestående bankboliglån eller på nye bankboliglån, som der indgås en aftale om senest 30. juni 2016.
Vil Jyske Bank aldrig sætte rentetillæggene op på bestående bankboliglån?Hvis vi ændrer rentetillæggene på bankboliglån, gælder det normalt kun nye lån. Vi kan ikke love, at vi aldrig vil hæve tillæggene på bestående bankboliglån generelt, men vi har aldrig gjort det tidligere, og det bliver heller ikke i denne omgang.