Bliv kunde (privat)

Bliv kunde

Kontakt (privat)

Kontakt

Quick Links

Bankens verden

Privatøkonomi

Business

Jyske Bank Live

Finansnyt

Selskabsmeddelelser

Øvrige

Mailservice tilmelding

Få nyheder i din indbakke

Tilmeld din mail og få besked i din indbakke, når der er nyheder fra Jyske Bank. 

Nyheder

<div class="banner-rounded reduce-margin-special-component">
<h3>Aktuel aktieanbefaling pr. 14. august 2024</h3>
<ul class="list-checkmark">
<li>Demant</li>
</ul>
<p>Læs de til enhver tid <a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/udvalgte-aktieanbefalinger" target="_self">gældende aktieanbefalinger</a> og <a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/disclaimer" target="_self">vigtig investorinformation</a>.</p>
</div>
<p>De køber rejser, wellnessprodukter og -ophold, uddanner sig og nyder i det hele taget livet og deres opsparede penge. Men potentialet i deres købekraft er ikke i samme grad fulgt med hos virksomhederne. Derfor skal vi i dette program snakke om, hvad potentialet i den ældre generation er, når det kommer til at specificere og målrette produkter til dem. Vi ser også på hvilke sektorer, der kan nyde bedst af de ældres købelyst.</p>
<h3>Dagens gæst og værterne</h3>
<p>Julie Daugaard, forbrugerekspert og rådgiver indenfor kommunikation og marketing hos Dentsu</p>
<p>Michelle Nørgaard, aktieekspert i Jyske Bank</p>
<p>Anne Kejser, ankervært</p>
<p>Cæcilie Møldrup, chatvært</p>

Landingpage Slide 2560X1400 – 5

Katjing-webinar: Den købestærke ældre generation

Webinar - Den købestærke ældre generation

<p class="MsoNormal">I morges sad der en lille ny deltager ved mit morgenbord. Det var Toilet Tim 1000. En lille orange fyr, der sad på en mellemting mellem et flysæde og et toilet. Under toilettet var der monteret to raketmotorer med afterburner.</p>
<p class="MsoNormal">Toilet Tim er resultatet af sidste skoleopgave min søn havde, før sommerferien blev skudt i gang. Tanken er, at vi i fremtiden ikke gider bevæge os, så vi mennesker vil bare flyve rundt på disse raketdrevne toiletter. Generelt er det svært at spå om fremtiden – så det er muligt det bliver sådan, men det håber jeg nu ikke!</p>
<p class="MsoNormal">Tilbage til nutiden, hvor interessen for boligmarkedet og muligheden for at lave gevinster ved at købe bolig synes at være umættelig. Jeg tænker, at det bliver ved med at være sådan – også selv om boligerne måske ændrer sig fremadrettet og fx skal have plads til, at Toilet Tim kan flyve ind.</p>
<h2 class="MsoNormal">Interesse for en god investering</h2>
<p>Netop interessen for at købe bolig – om det så er i Danmark eller udlandet – hænger i nogen grad sammen med, at folk gerne vil gøre en god investering. Underforstået, at man gerne vil have et godt afkast.</p>
<p>Boliger er interessante, fordi gevinsten ved en værdistigning umiddelbart er skattefri. Det er imidlertid en sandhed med modifikation, idet vi nu med de nye ejendomsskatter igen er gået over til, at der sker en løbende beskatning af værditilvæksten. Eksisterende boligejere har dog beskyttelse i form af den personlige skatterabat – men det hjælper jo ikke dem, der lige nu står og tripper for at lave en god investering.</p>
<h2>Mange faktorer bag boligpriserne</h2>
<p>Når jeg kigger på boliger, så bryder jeg mig ikke om den ensidige fokusering på boliger som en investering. Det er ikke en naturlov, at boligpriserne skal stige. På langt sigt gælder det, at boligpriserne bestemmes af nyopførelsesomkostningerne. Så let forenklet sagt, så stiger ejendomspriserne med inflationen, og dermed også med vores indkomster. Det i sig selv giver jo ikke anledning til noget højt afkast.</p>
<p>Derudover kan der være tidsmæssige årsager til, at boligpriserne i perioder løber hurtigere eller langsommere. Det kan skyldes en række forhold. Fx at renten falder markant, hvilket gør det billigere at finansiere køb af boliger – eller måske at skatten ændres. Der vil således være kortere perioder, hvor priserne afviger fra den generelle langsigtede trend.</p>
<p>Kort før finanskrisen toppede boligpriserne generelt i Danmark. Der er stadigvæk steder, hvor den historiske top endnu ikke er vundet tilbage. Tilsvarende er der steder, hvor boligpriserne nu er højere end før finanskrisens top. Der er altså store geografiske forskelle, når vi taler om husprisernes udvikling.</p>
<p>De geografiske forskelle fortæller os imidlertid også, at det bestemt ikke er en naturlov, at der skal komme et stort afkast ud af at købe bolig. Præcis på samme måde, som hvis man køber alle mulige andre aktiver.</p>
<h2>En bolig er et dualt gode</h2>
<p>I forhold til at købe bolig skal man imidlertid huske på, at en bolig er det, vi økonomer kalder for et dualt gode. Det vil sige, at det er et gode, der kan opfylde flere behov.</p>
<p>Dels opfylder boligen det behov, at den giver tag over hovedet (et forbrugsgode) og dermed også et løbende afkast, der svarer til, hvad man skulle give for at leje en tilsvarende bolig. Og dels kan boligen bruges som et sted at anbringe formuen, som dermed vil stå bundet i mursten. En bolig er således mest velegnet til at bo i fremfor at anbringe sin formue i.</p>
<p>I forhold til formueanbringelse skal man imidlertid være opmærksom på, at der er tale om et mindre likvidt aktiv i modsætning til aktier og obligationer, der typisk kan omsættes fra dag til dag.</p>
<p>Når det kommer til sommerhuse eller ferieboliger i udlandet, så gælder samme princip. Her er godet ikke bare dualt, men er samtidig det, vi kalder et luksusgode. Det vil sige, at priserne svinger langt mere med den generelle konjunkturudvikling. I nedgangstider risikerer man således, at aktivet bliver mindre omsætteligt. Sker det, må man sætte prisen relativt mere ned end på andre goder, hvis man absolut vil sælge. </p>
<h2>Boligkøb med gevinst for øje</h2>
<p>Vælger man at holde fast i, at man køber fast ejendom med gevinst for øje, så er det en god ide at huske på, at der er en sammenhæng mellem risiko og rente.</p>
<p>De historiske erfaringer viser, at køber man bolig i periferien af de populære områder, så vil man opleve de største stigninger i opgangsperioder – men altså også de største fald i nedgangsperioder. Rammer man en opgangsperiode, så er det, at man kan få en større gevinst end alle andre. Det handler således om at købe op i områder, hvor ejendommene er slidte og boliger kan løftes med en renovering, eller at købe i områder, hvor der investeres massivt i infrastruktur, der giver anledning til at området får et løft.</p>
<p>De største gevinster er nok hentet i lokale områder, hvor der er sket en gentrificering. Det kunne eksempelvis være ved en kombination af investeringer i infrastruktur og byfornyelse. Det har fx løftet Vesterbro i København fra slum til et af de hotteste boligområder. Har man været med på hele den rejse, så har man naturligt scoret en stor gevinst. Det siger imidlertid sig selv, at det kræver et særligt talent eller en stor portion held at forudse de områder, der opnår gevinster ved gentrificering.</p>
<p>Det kan i øvrigt være særligt vanskeligt at vurdere den slags, jo længere væk man kommer fra et lokalområde, som man kender. Jeg tænker for eksempel, at det kræver stor research at finde ud af, hvor i Malaga det næste område bliver attraktivt.</p>
<h2>Risiko og afkast hænger sammen</h2>
<p>Når man tænker boligkøb som investering, er det altså vigtigt at huske på, at der er en direkte sammenhæng mellem risiko og afkast. Derfor vil jeg også råde til, at man måske ikke fokuserer helt så meget på afkast men mere på stabilitet – selvom det kan være dyrere ved indkøb og dermed betyde, at det procentvise afkast bliver mindre.</p>
<p>Køber man imidlertid standardvarer og steder, der altid har været populære, så er risikoen mindre, og dermed er der større sandsynlighed for, at man ikke opnår tab. Til gengæld vil de fremtidige gevinster være mindre.  </p>
<p>Det bedste råd rent økonomisk – medmindre man er professionel ejendomsudvikler – er og bliver at købe bolig for at bruge den og være tilfreds med det afkast, der hedder tag over hovedet, ferie eller andet. Giver det så en kapitalgevinst, den dag man sælger – så tag det med som en gevinst, men regn ikke med et fast afkast. Det er der ingen garantier for, og boligmarkedet er ikke som en virksomhed, der hver dag arbejder for at genere det bedste afkast på den indskudte kapital.</p>
<p>Sidst men ikke mindst vil jeg ønske alle mine læsere en rigtig god sommer – og bliv nu ved med at drømme uanset om det er om fremtiden, en helårsbolig eller en lækker lejlighed ved solkysten. <br><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligkoeb/koeb-bolig-i-udlandet" class="button">Vigtige tanker før boligkøb i udlandet</a></p>

Pas på med at købe bolig eller feriebolig med gevinst for øje

Afkast på boliger er ikke en naturlov

2560X1440 Mikkel Høegh 29

<p>3D-printede bøffer, laboratorieskabte diamanter, kunstige fisk og plantebaseret foie gras. Et kig ind i fremtiden, hvor gennemførte forfalskninger skal afhjælpe problemer som klimakrise, dyrevelfærd og arbejdsvilkår. En trend, der allerede spirer nu, hvis man spørger Julie Daugaard.</p>
<div class="quote">
<p>Der er aldrig en trend uden en modtrend. For hvad nu, hvis det falske ikke er så farligt, som vi har gået og troet?</p>
<p class="quote-author">Julie Daugaard, forbrugerekspert ved Dentsu</p>
</div>
<p>Hun er forbrugerekspert i virksomheden Dentsu, der undersøger forskellige tendenser i samfundet. Julie Daugaard må altså være den rette til at gøre os klogere på fremtiden. Derfor dykker vi nu ned i en af de store trends, som kan blive en fast del af danskernes hverdag om bare 5-10 år.</p>
<h2>En ny trend spirer</h2>
<p>I øjeblikket vokser en modtrend på tværs af landegrænser, som handler om forfalskninger. Julie Daugaard kalder trenden for ’fake it’.</p>
<p>”Når man hører ordet falsk, reagerer de fleste ret negativt. Det er noget, vi har lært fra barns ben med eksempelvis forfalskede afleveringer og senere med fake news og filtre på sociale medier,” fortæller hun.</p>
<p>I stedet har vi de seneste ti år talt om ægthed, naturlige produkter uden parfume, rene råvarer osv.</p>
<p>”Den trend er der stadig og fortsætter også mange år frem endnu. Den er også vigtig. Men der er aldrig en trend uden en modtrend. For hvad nu, hvis det falske ikke er så farligt, som vi har gået og troet?” spørger Julie Daugaard.</p>
<p>Og den tanke passer lige ned i den nye generation af unge mennesker – dem nogle omtaler som generation Z og defineres af, at de er født mellem 1997 og 2012, tænker meget på klimaet og er vokset op med internettet. Og så sætter de lige så stor pris på det forfalskede som det ægte, fortæller Julie Daugaard.</p>
<h2>Ny generation med nyt syn</h2>
<p>Hvor det falske historisk set er blevet forbundet med lav kvalitet og har haft en negativ klang, er der nu en ny tendens under opsejling i kraft af den nye unge generation.</p>
<p>”Jeg synes, det er interessant, hvad det fortæller om sindsstemningen blandt danskerne, når vi pludselig er åbne overfor, at falsk kan være godt, når vi ellers har fordømt det i så mange år,” siger Julie Daugaard.</p>
<p>Men hvis de falske produkter tjener bedre formål end de ægte, hvorfor så ikke udskifte dem? Det er det logiske spørgsmål, som i øjeblikket er ved at bryde igennem flere steder i verden.</p>
<p>”De tænker, at hvis bare det er sundt og rent, så går jeg mindre op i, om det er den virkelige verden eller den laboratorieskabte verden, det er skabt i. Jeg ser det mange steder. Med AI-genererede billeder handler det bare om at være ærlig og sige, at de er kunstigt skabte, hvorimod ældre siger, at hvis ikke det er en person fra virkeligheden, så duer det ikke,” fortæller hun.</p>
<h2>Hvilke opfindelser er på vej?</h2>
<p>Men hvad er det så, der er undervejs? Julie Daugaard giver os nogle eksempler.</p>
<p>”En organisation, der bekæmper kræft, anbefaler, at man får en fake tan (selvbruner red.) frem for solarie. Dyrenes Beskyttelse kæmper for fake fur frem for ægte pelse. Så er der fake food, som er plantebaseret mad, der er skabt i laboratorier. I Singapore er der store problemer med overfiskeri, og havene er nærmest tømte. Så man laver kunstige fisk og skaldyr i laboratorier. Foie gras er jo et dyrt og lækkert produkt, men det er samtidig virkelig dyrplageri at overfodre gæssene, men det kan også laves plantebaseret og kaldes faux gras,” fortæller hun.</p>
<p>Der forskes også i at 3D printe bøffer, hvor man bruger fedtceller fra rigtige dyr og skaber en kunstig bøf med næsten samme smag, struktur og proteinindhold, som vi er vant til. Faktisk er der allerede Michelin-restauranter, som har taget konceptet til sig, men prisen varierer fra 200-8000 kr. for en bøf, så det er stadig for dyrt til at ligge i køledisken i supermarkedet.</p>
<h2>Hvornår kommer det til Danmark?</h2>
<p>Måske har du forsøgt dig med en pakke plantefars og følt dig en smule skuffet, fordi du bare gerne vil have den ægte vare. Julie Daugaard fortæller, at fremtidens bøffer er noget helt andet.</p>
<p>”Den plantebaserede mad der i dag ligger i kølediskene lever ikke til op til forventningerne, men det her skulle så være svaret. Det smager godt og er bedre for kloden.”</p>
<p>Men hvornår kan vi forvente at sætte tænderne i sådan en krabat uden at betale en formue på en Michelin-restaurant?</p>
<p>”Mit bud er, at det bliver udbredt på Michelin-restauranterne i år og næste år. Men der går nok 5-10 år, før det ligger i køledisken herhjemme. Prisen er stadig alt for høj til, at den almindelige dansker kan følge med. Men det er kommet for at blive,” afslutter hun.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Tidens trends og investeringer</h2>
<p>Anne Kejser og Michelle Nørgaard, som er værter på Jyske Banks investeringspodcast Katjing, har også haft besøg af Julie Daugaard til en snak om tidens trends i forhold til investeringsmarkedet. </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/tema/katjing" class="button">Besøg Katjing-universet</a></p>
</div>

Unges nye syn på ’falskhed’ åbner op for innovative opfindelser

Julie Daugaard Umbraco

<p class="podcast23 reduce-margin-special-component">94248198</p>
<h3>Hør den også i din podcastapp</h3>
<p class="reduce-margin-special-component"><a rel="noopener" href="https://open.spotify.com/show/0bT1aXhCLwC6pb5drOkkpU?si=f883a6af4766461b" target="_blank" class="secondary-button">Lyt på Spotify</a><a rel="noopener" href="https://podcasts.apple.com/dk/podcast/katjing/id1724950472" target="_blank" class="secondary-button">Lyt på Apple Podcast</a><a rel="noopener" href="https://podcasts.google.com/feed/aHR0cHM6Ly9qeXNrZWJhbmsudHYvYXVkaW9wb2RjYXN0L2NhdGVnb3J5LzkxODM1MzYx" target="_blank" class="secondary-button">Lyt på Google Podcast</a></p>
<div class="banner-rounded reduce-margin-special-component">
<h3>Aktuel aktieanbefaling pr. 14. februar 2024</h3>
<ul class="list-checkmark">
<li>Alm. Brand</li>
</ul>
Læs de til enhver tid <a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/udvalgte-aktieanbefalinger" target="_self">gældende aktieanbefalinger</a> og <a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/disclaimer" target="_self">vigtig investorinformation</a>.</div>
<h3>Dagens gæst og værterne</h3>
<p>Julie Daugaard, forbrugerekspert og rådgiver indenfor kommunikation og marketing</p>
<p>Michelle Nørgaard, ekspertvært og aktiestrateg i Jyske Bank</p>
<p>Anne Kejser, ankervært</p>

Artikler tagget med "MISBRUG"

Den købestærke ældre generation

Afkast på boliger er ikke en naturlov

Unges nye syn på ’falskhed’ åbner op for innovative opfindelser

Tidens trends

Et nyhedsbrev, der gør dig klogere på økonomi, samfund og tendenser