Bliv kunde (privat)

Bliv kunde

Kontakt (privat)

Kontakt

Quick Links

Bankens verden

Privatøkonomi

Business

Jyske Bank Live

Finansnyt

Selskabsmeddelelser

Øvrige

Mailservice tilmelding

Få nyheder i din indbakke

Tilmeld din mail og få besked i din indbakke, når der er nyheder fra Jyske Bank. 

Nyheder

Ja, ja – jeg ved det godt. Rigtig mange har fået tilbudt at konvertere op i rente, og de fleste har sikkert også gjort det. Det er lidt, som om den gamle LP bliver ved med at køre i samme rille – så jeg beklager på forhånd, hvis du er træt af at høre om det. Smid en tomat efter mig eller kast en dartpil i bloggen her.
Det ændrer ikke på, at jeg jævnligt møder nogen, der endnu ikke har fået konverteret deres realkreditlån med fast lav rente på 0,5 - 2,5 pct.  Et synspunkt jeg ofte møder er, ’jamen jeg skal lige have det sidste med’, i forventning om at renten stiger yderligere. Den spekulative holdning kan vise sig at blive en dyr fornøjelse.
Det der med at spå om renten og have håndfast holdninger til renten, har jeg stor respekt for. De sidste 15 år har jeg fulgt renterne ganske tæt, og jeg må sige, at det er og bliver nemmere at forklare, hvorfor man tog fejl fremfor at forklare og forudsige, hvor renten skal hen. Lige præcis derfor tror jeg, at man skal opgive tanken om, at det kan lade sig gøre at time konverteringer på top og bund.
<h2>Værsgo, 300.000 skattefri kroner!</h2>
Jeg har tidligere kaldt det at konvertere op i rente for en handling for feinschmeckere. Det har jeg, fordi opkonverteringer er en totrinsraket. Først skal vi have en stigning i renten og derefter et fald, for at vi er helt hjemme, hvor der kan komme tandsmør på brødet. Det gør, at ikke alle har mod på opkonverteringer – som ikke er en no-brainer på niveau med en nedkonvertering.  
Men lad os lige prøve at kigge på tallene og bruge 1 pct. lånet som eksempel.
Aktuelt handles en 1 pct. obligation til omkring kurs 70. Det betyder, at hvis du vil indfri dit lån på en million kr., så koster det lige nu 700.000 kr. at opkøbe obligationerne bag lånet. Dermed skærer du lige 30 pct. af din gæld. Altså 300.000 skattefrie kroner!
Det svarer jo til mere end en halv årsløn for langt de fleste danskere.
<h2>Tallene taler for sig selv</h2>
Betaler man afdrag på sit lån, har man en nettoydelse på godt 35.000 kr. på 1 pct. lånet. Den nye ydelse på lånet på 700.000 kr. bliver godt 33.500 kr. Altså bliver det billigere måned for måned. Årsagen er, at gælden reduceres så meget – men også, at en større del af betalingen bliver rente, der jo er fradragsberettiget.
Ulempen er så, at det løbende afdrag reduceres – men her skal man så holde sig for øje, at man lige har lavet en kæmpe reduktion i gælden.
En af mine yndlingsbøger hedder ’Tallenes talende tavshed’. Jeg synes de her tal taler for sig selv. Sad jeg med et 1 pct. lån, så ville  jeg få lavet en beregning for konvertering – for der er andre muligheder og produktsammensætninger end mit eksempel her. Så, der kan være stor individuel forskel på, hvad der er det rigtige at gøre. Det ændrer ikke på, at en opkonvertering er værd at overveje.
<h2>Mindre kursfølsomhed</h2>
Er du endnu ikke overbevist, så vil jeg komme med tre yderligere bemærkninger til, hvorfor det kan være interessant at konvertere nu og ikke vente et halvt år.
Det første argument er, at jo mere en realkreditobligation handles til en kurs forskellig fra 100, desto mindre kursfølsomhed har den. Sammenhængen mellem rente og obligationskurs er ikke lineær. Når obligationen er langt fra 100, vil en ændring i renten således give sig udslag i en lille ændring i kursen.
Derfor vil yderligere rentestigninger give marginale ændringer i kursen i forhold til den nuværende kurs. Så vælger man at konvertere nu, og renten senere viser sig at stige yderligere, så er det ikke den store ekstra gevinst, man vil gå glip af.
<h2>Risiko for overkurs</h2>
Det andet argument er, at i takt med at flere og flere har konverteret deres lån i en obligationsserie, desto større er sandsynligheden for, at de resterende obligationer bliver illikvide. 1 pct. lånet er lukket for nye udstedelser, det vil sige, at der ikke kommer nye obligationer til. Når låntager indfrier sit lån, bliver der således færre obligationer med 1 pct. i rente.
Det betyder, at obligationerne er svære at finde i markedet ved indfrielse – fx kan obligationerne være købt af en udenlandsk pensionskasse fra … Japan.  I takt med at obligationsserierne bliver mere illikvide, desto større er sandsynligheden for, at der sidder en investor, der vil sælge obligationen til overkurs.
Sker det, så får man ikke nødvendigvis en restgældsreduktion på 30 pct.
<h2>Renten kan være på toppen</h2>
Det sidste argument er lidt mere fluffy.
Vi har de sidste par uger set stigende renter, og vi har således et ganske højt niveau på bl.a. statsrenter.  Det går bedre med inflationsbekæmpelsen, men arbejdsmarkederne ser stærke ud. Der er lidt tvivl om, hvor hurtigt eventuelle rentenedsættelser kan komme.
Appetitten blandt investorer på realkreditobligationer har været begrænset de sidste par måneder, men hvis vi nu rent faktisk befinder os på en rentetop, så kan det være, vi skal den anden vej relativt hurtigt.
Udstedelsen af nye obligationer er aktuelt meget lav, bl.a. på grund af lavere aktivitet på boligmarkedet. Hvis investorerne pludselig hamstrer realkreditobligationer, så kommer vi muligvis ned i rente meget hurtigere end ventet. Som sagt er det svært at spå, men givet at udbuddet er begrænset, så er det bestemt ikke usandsynligt.
Så lad mig lige sige det igen: Giv lige tanken om opkonvertering en ekstra chance.
<a href="/nyt-jyskebank-dk/bolig/boligejer/omlaeg-dit-laan-konvertering" title="Omlæg dit lån (konvertering)">Læs mere om opkonvertering</a>

Dagens tilbud til boligejere: Skær 30 pct. af din restgæld 

Dagens tilbud: Skær 30 pct. af din restgæld

2560X1440 Bolighøgen

Det går op og ned i showbusiness. Det har jeg selv måttet sande, da jeg har nået at fejre kobberbryllup med forudsigelsen om stigende boliglånsrente, før det blev virkelighed. På et tidspunkt følte jeg nærmest, at når jeg forudsagde en stigende rente, så faldt den blot yderligere. Jo, det kræver brede skuldre at mene noget en gang imellem. Sådan er det.
Ser vi på centralbankernes fantasi i forhold til pengepolitiske eksperimenter i nyere tid, så er der ingen grænser. Jeg må i hvert fald erkende, at jeg ikke i min fantasi har været kreativ nok i forhold til, hvad de har fundet på. Som barn fik jeg ellers ofte at vide, at jeg havde en livlig fantasi …
Centralbankfolk har ofte et ry for at være kedelige og falde i med gardinerne, men deres eksperimenter siden finanskrisen i 2008 har på ingen måde været kedelige. Og sandheden i forhold til forventninger og prognoser? Her må læren være den, at hvis bare man siger det samme længe nok, så får man ret på et tidspunkt.
<h2>Renten reagerer på forventning og handling</h2>
Aktuelt er fortællingen så den, at alting stiger og stiger. Det er imidlertid en sandhed med modifikationer. Tag nu bare renten – den er faktisk faldet ganske meget det sidste stykke tid. I hvert fald når vi taler om den lange rente. Årsagen skal findes i balancen mellem nyheder om inflation og recession. En lidt simpel tommelfingerregel er: De lange renter stiger og falder på forventninger til økonomien. De korte renter påvirkes mere af pengepolitisk handling.
I de sidste par uger har data omkring inflation og recession trukket i én retning, nemlig lavere inflation og større sandsynlighed for recession. Det rimer på lavere renter på trods af, at centralbankerne næppe er færdige med at forhøje de pengepolitiske renter og bringe inflationen under kontrol. De lange renter – det man kan kalde den faste 30-årige gammeldags realkredit – er faktisk faldet med en tredjedel, siden den toppede. Det sker altså på forventningen om, at centralbankerne en dag vil begynde at sætte renten ned igen for at stimulere økonomien. Og det går faktisk hurtigt.
Kort før jul havde jeg fornøjelsen af at medvirke i en podcast om renter i anledning af, at vores realkreditlån med 6 % i rente var åbent for tilbud. I sidste uge havde jeg så fornøjelsen af at medvirke i samme program – og nu kunne jeg så fortælle, at 4 %-lånet er tilbage i en attraktiv kurs. Ja, det går hurtigt op og ned i showbusiness.
<h2>Overvej at gå fra 6 % til 4 %</h2>
Da renten var oppe i 6 %, som den har været i nogle omgange i efteråret 2022, så valgte en del boligejere at omlægge deres lån. Er man en af de boligejere, der har et lån med 6 % i rente, så vil jeg sige, at tiden er inde til at overveje, om man skulle konvertere ned igen – til de 4 %.
Lige nu er vi således i den situation, at den gammeldags opkonvertering – totrinsraketten, hvor man først konverterer op i rente, og så ned igen – er en succesfuld manøvre. Her vil en omlægning fra 6 % til 4 % altså betyde, at man ender med en lavere ydelse og en mindre gæld.
<h2>Overvej at gå fra variabel rente til fast</h2>
Andre boligejere valgte en moderne konvertering. Det vil sige en konvertering, hvor de gik skrå – fra fast rente til variabel rente. Nogle af disse boligejere er måske ikke 100 procent komfortable med, at de nu har en variabel rente på deres lån, hvor ydelsen kan stige og falde i takt med, at nyhederne tikker ind på mobilen.
De boligejere skal måske også overveje, om de skal rykke på sig igen. Rentekurven er nemlig meget flad. Det betyder, at forskellen mellem at have variabel rente og fast rente er ganske lille.
Boligejere, der fik rentetilpasset deres lån her den 1. januar, gik over til en rente på godt 3 %. Mod en lille merpris hver måned, så kan disse boligejere nu få deres nattesøvn igen, som følge af det seneste rentefald. Helt aktuelt koster det nemlig omkring 400 kr. netto om måneden pr. lånte million at gå fra variabel til fast rente. Så er man i hvert fald sikker på, hvad man har.
<h2>Fast rente er ikke det værste man har</h2>
Den økonomiske usikkerhed er lige nu enorm, men hvis man lytter til hvad centralbankerne siger, så er de med et af mine yndlingsudtryk meget ”høgeagtige” i deres retorik. Ja, hvis nogen skulle være i tvivl, så synes jeg naturligvis, at høgen er en af de mest prægtige fugle i den danske fauna.
Når man taler om, at centralbankfolk er høgeagtige, så betyder det ikke, at de har en livlig fantasi. Nej, det betyder, at de gerne vil stramme pengepolitikken i form af renteforhøjelser – og dermed bringe inflationen under kontrol. Det svarer til, at centralbankerne vil mindske den økonomiske aktivitet, så efterspørgslen og dermed prisstigningerne aftager.
Mit budskab er derfor, at i det nuværende scenarie er en fast rente ikke det værste, man kan have, og derfor er 4 %- lånet lige nu attraktivt. Men hvad så, hvis renten falder yderligere? Skal man hellere vente på 3,5 %-lånet? Tja, det kan man selvfølgelig godt, men det er en fugl på taget fremfor en sikker i hånden. Usikkerheden om den økonomiske fremtid er enorm, og ingen ved, om 3,5 %-lånet kommer i spil – men 4 %-lånet til en attraktiv kurs, det er en realitet. Lige nu.
<div class="banner-rounded">
<h2>Læs mere</h2>
<a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan/dit-boliglaan/omlaeg">Hvornår kan det betale sig at lægge lån om?</a>
</div>

Vaks ved havelågen? Så kan du få et 4 pct.-boliglån

Er du vaks ved havelågen? Så kan du få et 4 pct. boliglån

Boligøkonom Mikkel Høegh foran moderne etagebyggeri

Flad Rentekurve 2560X1440

S-regeringen har foreløbigt klaret sig stærkt gennem krigens første og kaotiske faser, men vanskeligere spørgsmål venter: Hvordan vil statsminister Mette Frederiksen og flertallet i Folketinget reagerer, når de brutale vidnesbyrd om begyndende russiske krigsforbrydelser for alvor presser sig på? Er Danmark parat til at gå videre end våbenhjælp og økonomiske sanktioner?
Krigen i Europa har samtidig været et afslørende øjeblik for de politiske yderfløje. På den ene side, yderst til venstre, giver Enhedslistens Christian Juhl udtryk for opsigtsvækkende forståelse for Putin-regimets angreb. I et interview i dagens Jyllands-Posten udtaler han, at Ukraine har et ansvar for selv at have fremprovokeret krigen. Christian Juhl, som gennem hele sin ungdom var et aktivt og Moskva-tro medlem af DKP, er dog blevet sat på plads af Enhedslistens leder Mai Villadsen. Men måske er det for sent? Forvirringen kan næppe undgå at skade Enhedslisten.
På den anden side, yderst til højre, har Marie Krarup meldt sig ud af Dansk Folkeparti, fordi hun ikke selv mener, at hun har kunnet tale frit om netop Rusland. Krarup har bl.a. betonet, at Danmark har "et kulturelt fællesskab med Rusland", og hun har i flere år argumenteret ihærdigt for, at præsident Putin ikke har "onde intentioner", men snarere skal ses som en allieret. Men det blev for meget for DF's nye formand Morten Messerschmidt. Og dermed bøjer yderfløjene sig bizart nok mod hinanden: DKP'eren Christian Juhl og eks-DF'eren Marie Krarup er tæt på at ende med at stå samme sted.
<hr />
Har du lyst til at få taget temperaturen på aktiemarkederne fra morgenstunden? På alle hverdage, direkte fra Jyske Banks finansielle kommandobro? Så tilmeld dig mailservice og få Jyske Morgennyt direkte ind i din indbakke hver morgen. 
<a href="https://www.jyskebank.dk/finansnyt/mailservicetilmeld" title="Få sidste nyt fra finansmarkederne hver morgen" class="button">Tilmeld dig her</a>

Midten træder sammen - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Midten træder sammen

Aktuelt stiger boligrenterne i et galoperende tempo. Årsagen er, at inflationspresset i vores økonomi er taget til her på bagkanten af corona. Dels har der været ført en meget lempelig økonomisk politik, og dels har corona gjort forsyningskæderne slappe.
De stigende priser rammer forbrugerne, som oplever at købekraften forringes. En oplagt reaktion på det vil være at kræve mere i løn – særligt når der er mangel på arbejdskraft. Udviklingen øger sandsynligheden for en pris- og lønspiral. Lidt forsimplet sagt har det presset renterne op, da de finansielle markeder forventer, at centralbankerne vil afmontere en sådan spiral med en stram pengepolitik. Typisk ved at forhøje renten.
<h2>Du betaler en mindre gæld, end du optog</h2>
Når forventningerne til fremtidens renter stiger, så stiger renten på de lange realkreditlån. Årsagen er, at det er muligt at vælge fast rente på danske realkreditobligationer i helt op til 30 år. Det er meget lang tid, og derfor har forventningerne til fremtiden stor betydning for den pris – altså kurs – som investorerne vil betale for obligationerne. Normalt er der den sammenhæng, at når renten stiger, så falder kursen på obligationerne. Det er den sammenhæng boligejerne nu kan få glæde af – og udnytte til at banke restgælden betydeligt ned.
For cirka et år siden var den toneangivende realkreditrente 0,5 pct. I Jyske Realkredit har vi netop åbnet for lån med 2,5 pct. i rente. Det svarer til en femdobling af renten og betyder, at obligationerne bag 0,5 pct. lånet er faldet markant. Det samme gælder, hvis du har et 1 pct. eller 1,5 pct. lån. Jo højere rente du har, desto mindre er kursfaldet dog. Lånet kan nu indfris til en ny og lavere kurs, end du oprindeligt hjemtog lånet til. Det betyder, at du skal tilbagebetale en mindre gæld, end den du oprindelig optog.
Var din restgæld oprindelig 2 millioner kr. – og har du et 0,5 pct. lån – så vil du kunne skære cirka 250.000 kr. af din gæld, når alle omkostninger ved omlægningen er med i regnestykket. Til sammenligning, tager det cirka fire år at afdrage så meget på sin gæld.
<h2>Er det så ikke dyrt at omlægge?</h2>
Det lyder jo næsten for godt til at være sandt, at man kan banke sin gæld ned med noget, der svarer til fire års afdrag. Så hvad er bagsiden af medaljen?
Muligheden for at skære af sin gæld er en af de ting, der gør, at dansk realkredit er noget helt særligt. Ulempen er, at renten på det nye lån er højere. Det giver en højere ydelse. Men den faktiske betaling behøver dog ikke at blive højere, så det kan altså være en god ide at få et specifikt tilbud på en konvertering. Godt nok skal man betale en højere rente, men gælden vil som sagt blive mindre.
Så renten er gået op, men gælden er gået ned. Den højere rente betyder, at man får større glæde af sit rentefradrag, da man kan trække en større andel fra. Herudover betyder en mindre gæld også, at ens belåning af hjemmet er blevet mindre. Bidraget på lånet afhænger af ens samlede belåning, så når belåningen falder, så falder bidraget i kroner og øre også. Hertil kommer, at boligpriserne generelt er steget ganske meget de senere år. Pointen er, at man ikke kan udelukke, at det faktisk bliver billigere om måneden at lægge om til en højere rente.
Alternativt kan man vælge at foretage en skrå konvertering. Her skifter man sit fastforrentede lån ud med et variabelt forrentet lån. Så får man helt sikkert en lavere ydelse, men så har man også et andet produkt. Vælger man den løsning, så skal man være indstillet på, at ydelsen vil svinge i takt med at renten ændrer sig. Det kan være en fordel, hvis man tror, at renten vil falde fra det nuværende niveau.
<h2>Giver det en større gevinst at vente?</h2>
Det her med at renten kan ændre sig er en svær størrelse. Et er sikkert; renten kan både gå op og ned, men ingen ved med sikkerhed, hvor den bevæger sig hen. Økonomerne har taget fejl af renteudviklingen i årevis. Lige nu stiger renten som bekendt forholdsvis meget, så det er oplagt at spørge, om man så ikke skal vente med at konvertere, til renten er på toppen?
Til det er der to ting at anføre. For det første er der ingen der ved, hvor rentetoppen er, så kunsten at konvertere på det mest optimale tidspunkt har ret meget med held at gøre. For det andet skal man også være opmærksom på, at jo længere kursen på en obligation bevæger sig væk fra 100, desto mindre kursfølsom er obligationen.
Det betyder, at i starten når renten stiger, så rykker kursen meget på obligationen, mens kursfaldet ved yderligere rentestigninger bliver mindre og mindre. Der er således ikke en lineær sammenhæng mellem renten og obligationskursen. Så når obligationskursen er faldet tilbage til et vist niveau, så falder kurserne ikke så meget som renten stiger.
Derfor er det ikke nødvendigvis en fordel at vente – det kan faktisk blive til en ulempe. Da alle lån er forskellige vil jeg anbefale, at du taler med din rådgiver i banken.
<a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligvaerktoejer/bedste-laan">Se hvordan du kan være på forkant med app'en Bedste Lån</a>

Tid til konvertering: Bank din boliggæld ned

Bank din boliggæld ned

Opkonvertering 2560X1440

Senest har den ene af de fire formandskandidater, Erik Høgh-Sørensen, ganske vist valgt at trække sig fra opgøret - men har samtidig sendt en bandbule afsted mod Morten Messerschmidt. Den tidligere kronprins nyder tydeligvis ikke længere bred opbakning i partiet, hvor også folketingsmedlem og sundhedsordfører Liselott Blixt nu åbent kritiserer Morten Messerschmidt. Tilliden er væk. Og selv om Messerschmidt måske kan vinde afstemningen på søndag, så vil han næppe kunne holde sammen på partiet.
Venstre er også ramt af interne skærmydsler: Efter gruppeformand Karsten Lauritzen forleden trak sig helt fra landspolitik, for i stedet at blive branchedirektør for DI Transport, har Venstre netop valgt en ny gruppeformand, den kontroversielle Thomas Danielsen, som ellers hidtil har været mest kendt for at støtte den rigsretsdømte Inger Støjberg. Den fortsat svækkede formand Jakob Ellemann-Jensen har åbenlyst været nødt til at give en indrømmelse til sine interne modstandere.
Sidst, men ikke mindst er tidl. V-forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen blevet sigtet i den store spionskandale for at have røbet højt fortrolige statshemmeligheder. Endnu en markant Venstre-profil risikerer nu en retssag. De borgerlige forsøger dog at skyde tilbage på statsminister Mette Frederiksen, og anklager hende for at være skyld i miseren.

Mytteri i Dansk Folkeparti - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Mytteri i Dansk Folkeparti

Hvis vi nu starter helt oppe i helikopteren, hvad betyder de stigende renter og et stigende inflationsniveau så for den almindelige danske boligejers realkreditlån?
"Den stigende inflation betyder, at særligt de lange renter er steget. Det betyder, at det er blevet dyrere at hjemtage et fastforrentet lån. Har man allerede et fastforrentet lån, så mærker man det ikke, idet renten jo per definition er fast. Men når renten går op, så falder kursen på de bagvedliggende obligationer, og det giver muligheder. Da kursværdien af ens gæld vil være faldet, kan man vælge at indfri sin gæld til et mindre beløb. Typisk kan gælden reduceres med omkring 15 pct. alt afhængigt af, hvilket lån man har."
Da du skrev en blog om opkonvertering tilbage i juni, kom du blandt andet ind på fænomenet ’skrå konvertering’ – det at gå fra en fast rente til en variabel rente. Hvordan ser du på den mulighed i dag?
"Skal man konvertere som følge af en rentestigning, er den skrå konvertering fra fast til variabel rente stadig den mest oplagte i mine øjne. Jeg tror, jeg har kaldt det for en moderne konvertering. Årsagen er, at ved en klassisk opkonvertering til højere rente, så skal man vente på rentefald og konvertere ned igen, for at man er helt hjemme. Ved at lave en såkaldt skrå konvertering, så sparer man en konvertering, idet renten automatisk falder med ned på de variabelt forrentede lån. Man skal dog altid være opmærksom på det med småt – og det med småt er her, at man ændrer sin risikoprofil. Har man en høj belåning i forhold til sin indkomst, så er en klassisk opkonvertering mere oplagt."
Dengang skrev du også, at opkonvertering ikke er for alle – og derfor ikke er en folkesport. Du kalder den også for en spekulativ konvertering. Men for hvem kan en opkonvertering så være interessant?
"Konvertering op i renten giver mulighed for at få en lavere gæld, men samtidig accepterer man en højere ydelse ved en klassisk opkonvertering – eller en ændret risikoprofil ved en skrå konvertering. Det skal man have råd til. Gevinsten viser sig først for alvor, når renten falder tilbage igen. Har man ikke ro på sig, mens man venter, så skal man lade være. Ingen kender renten, og dens veje er nogle gange uransagelige. Derfor har økonomer over en bred kam i årevis taget fejl af renteudviklingen. Og det kan ske igen."
Der er også lige det med timingen, som du siger er af afgørende betydning, når man skal konvertere sit lån. Men hvordan ved man, hvornår timingen er perfekt?
"Timingen er det vanskelige – hvornår renten topper eller er på bunden. Hvis vi bare vidste det, så kunne vi tjene rigtigt mange penge. Desværre har renteudviklingen overrasket os mange gange, både i den ene og den anden retning, og det vil den blive ved med at gøre. Så hvis man vil reducere sin gæld, så er man nødt til på et tidspunkt at hakke til."
Hvad er så den smarte konvertering, her hvor vi nærmer os udgangen af 2021?
"Den oplagte konvertering er at omlægge sit 0,5 pct. lån eller 1 pct. lån til et lån med variabel rente. Umiddelbart er forventningen, at inflationen i denne omgang er midlertidig. Falder den tilbage, så tænker jeg, at markederne måske har taget lidt meget forskud på glæderne. For eksempel er den del af prisstigningen, som er drevet af prisen på brugte ting, formentlig forbigående. Men noget af prisstigningen vil naturligvis bide sig fast som permanent højere priser og samtidig sætte sig i lønningerne. Inflation måler dog per definition en ændring – tingene bliver ikke ved med at stige i det uendelige."

Rentestigning og inflation gør skrå konvertering aktuel

Rentestigning og inflation peger mod en skrå konvertering

Se Det Oppefra 1920X1080

Flere indicier tyder på, at regeringstoppen var blevet advaret på forhånd om den manglende hjemmel. Oppositionen lugter blod. Men hvor problematisk er sagen reelt for Mette Frederiksen?
Støttepartiet Enhedslisten rasler også med sablerne. Venstrefløjspartiet er utilfreds med, at S-regeringen har udskudt forhandlingerne om et nyt kontanthjælpssystem – et krav, som ellers er skrevet ind i forståelsespapiret. Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen har tidligere truet med et valg, hvis der ikke kommer et opgør med “fattigdomsydelserne”. Men har Enhedslisten modet til at gøre alvor af truslerne?
Kommunalvalget er endelig kommet i gang, og valgplakaterne er blevet hængt op i lygtepælene over hele landet. I København står opgøret mellem Socialdemokratiet og netop Enhedslisten, og de første usikre meningsmålinger tyder på, at det kan blive et tæt opgør. Efter overborgmester Frank Jensens afgang i vanære på grund af #metoo-skandalen står Socialdemokratiet til at kunne få sit dårligste valg i hovedstaden nogensinde.
Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Jarl Cordua og Lars Trier Mogensen.

Minkskandale presser Mette Frederiksen - Borgen Late Night

Borgen Late Night: Minkskandale presser Mette Frederiksen

MAI VILLADSEN