Bliv kunde (privat)

Bliv kunde

Kontakt (privat)

Kontakt

Quick Links

Bankens verden

Privatøkonomi

Business

Jyske Bank Live

Finansnyt

Selskabsmeddelelser

Øvrige

Mailservice tilmelding

Få nyheder i din indbakke

Tilmeld din mail og få besked i din indbakke, når der er nyheder fra Jyske Bank. 

Nyheder

Hvordan ville det fungere hjemme hos dig, hvis fx strømmen gik i nogle dage? Det er værd at overveje, nu hvor Beredskabsstyrelsen <a href="https://www.brs.dk/da/forberedt/">anbefaler</a>, at alle borgere skal kunne klare sig selv i tre døgn.
Du tænker måske primært på vand, dåsemad og powerbank – men måske er det også en god idé at tænke lidt på din økonomi. Nationalbanken er nemlig kommet med nogle konkrete råd:
<ol>
<li>Hav adgang til dine fysiske kort Din mobil løber måske tør for strøm, og så er det vigtigt at kunne betale på anden vis. </li>
<li>Sørg for, at du kan huske dine koder I en tid, hvor mange kun sjældent har brug for deres kode, er det ikke en selvfølge. Få eventuelt en PIN-kodehusker i banken. </li>
<li>Overvej at have et mindre beløb liggende i kontanter Man kan forestille sig situationer, hvor butikkerne ikke kan modtage kort. Derfor er det en god idé at kunne klare sig med kontanter i tre døgn.</li>
</ol>
Følger du disse råd, er du godt rustet rent pengemæssigt, hvis en uventet hændelse skulle opstå. For mere information og yderligere vejledning kan du besøge <a href="https://www.nationalbanken.dk/da/ofte-stillede-spoergsmaal/spoergsmaal-om-hjemmeberedskab">Nationalbankens hjemmeside</a>.

Er din økonomi klar til en krise?

Pung

3D-printede bøffer, laboratorieskabte diamanter, kunstige fisk og plantebaseret foie gras. Et kig ind i fremtiden, hvor gennemførte forfalskninger skal afhjælpe problemer som klimakrise, dyrevelfærd og arbejdsvilkår. En trend, der allerede spirer nu, hvis man spørger Julie Daugaard.
<div class="quote">
Der er aldrig en trend uden en modtrend. For hvad nu, hvis det falske ikke er så farligt, som vi har gået og troet?
Julie Daugaard, forbrugerekspert ved Dentsu
</div>
Hun er forbrugerekspert i virksomheden Dentsu, der undersøger forskellige tendenser i samfundet. Julie Daugaard må altså være den rette til at gøre os klogere på fremtiden. Derfor dykker vi nu ned i en af de store trends, som kan blive en fast del af danskernes hverdag om bare 5-10 år.
<h2>En ny trend spirer</h2>
I øjeblikket vokser en modtrend på tværs af landegrænser, som handler om forfalskninger. Julie Daugaard kalder trenden for ’fake it’.
”Når man hører ordet falsk, reagerer de fleste ret negativt. Det er noget, vi har lært fra barns ben med eksempelvis forfalskede afleveringer og senere med fake news og filtre på sociale medier,” fortæller hun.
I stedet har vi de seneste ti år talt om ægthed, naturlige produkter uden parfume, rene råvarer osv.
”Den trend er der stadig og fortsætter også mange år frem endnu. Den er også vigtig. Men der er aldrig en trend uden en modtrend. For hvad nu, hvis det falske ikke er så farligt, som vi har gået og troet?” spørger Julie Daugaard.
Og den tanke passer lige ned i den nye generation af unge mennesker – dem nogle omtaler som generation Z og defineres af, at de er født mellem 1997 og 2012, tænker meget på klimaet og er vokset op med internettet. Og så sætter de lige så stor pris på det forfalskede som det ægte, fortæller Julie Daugaard.
<h2>Ny generation med nyt syn</h2>
Hvor det falske historisk set er blevet forbundet med lav kvalitet og har haft en negativ klang, er der nu en ny tendens under opsejling i kraft af den nye unge generation.
”Jeg synes, det er interessant, hvad det fortæller om sindsstemningen blandt danskerne, når vi pludselig er åbne overfor, at falsk kan være godt, når vi ellers har fordømt det i så mange år,” siger Julie Daugaard.
Men hvis de falske produkter tjener bedre formål end de ægte, hvorfor så ikke udskifte dem? Det er det logiske spørgsmål, som i øjeblikket er ved at bryde igennem flere steder i verden.
”De tænker, at hvis bare det er sundt og rent, så går jeg mindre op i, om det er den virkelige verden eller den laboratorieskabte verden, det er skabt i. Jeg ser det mange steder. Med AI-genererede billeder handler det bare om at være ærlig og sige, at de er kunstigt skabte, hvorimod ældre siger, at hvis ikke det er en person fra virkeligheden, så duer det ikke,” fortæller hun.
<h2>Hvilke opfindelser er på vej?</h2>
Men hvad er det så, der er undervejs? Julie Daugaard giver os nogle eksempler.
”En organisation, der bekæmper kræft, anbefaler, at man får en fake tan (selvbruner red.) frem for solarie. Dyrenes Beskyttelse kæmper for fake fur frem for ægte pelse. Så er der fake food, som er plantebaseret mad, der er skabt i laboratorier. I Singapore er der store problemer med overfiskeri, og havene er nærmest tømte. Så man laver kunstige fisk og skaldyr i laboratorier. Foie gras er jo et dyrt og lækkert produkt, men det er samtidig virkelig dyrplageri at overfodre gæssene, men det kan også laves plantebaseret og kaldes faux gras,” fortæller hun.
Der forskes også i at 3D printe bøffer, hvor man bruger fedtceller fra rigtige dyr og skaber en kunstig bøf med næsten samme smag, struktur og proteinindhold, som vi er vant til. Faktisk er der allerede Michelin-restauranter, som har taget konceptet til sig, men prisen varierer fra 200-8000 kr. for en bøf, så det er stadig for dyrt til at ligge i køledisken i supermarkedet.
<h2>Hvornår kommer det til Danmark?</h2>
Måske har du forsøgt dig med en pakke plantefars og følt dig en smule skuffet, fordi du bare gerne vil have den ægte vare. Julie Daugaard fortæller, at fremtidens bøffer er noget helt andet.
”Den plantebaserede mad der i dag ligger i kølediskene lever ikke til op til forventningerne, men det her skulle så være svaret. Det smager godt og er bedre for kloden.”
Men hvornår kan vi forvente at sætte tænderne i sådan en krabat uden at betale en formue på en Michelin-restaurant?
”Mit bud er, at det bliver udbredt på Michelin-restauranterne i år og næste år. Men der går nok 5-10 år, før det ligger i køledisken herhjemme. Prisen er stadig alt for høj til, at den almindelige dansker kan følge med. Men det er kommet for at blive,” afslutter hun.
<div class="banner-rounded">
<h2>Tidens trends og investeringer</h2>
Anne Kejser og Michelle Nørgaard, som er værter på Jyske Banks investeringspodcast Katjing, har også haft besøg af Julie Daugaard til en snak om tidens trends i forhold til investeringsmarkedet. 
<a href="https://www.jyskebank.dk/tema/katjing" class="button">Besøg Katjing-universet</a>
</div>

Unges nye syn på ’falskhed’ åbner op for innovative opfindelser

Julie Daugaard Umbraco

Det er ikke set siden 1940’erne, at man tilbagekalder pengesedler, men nu har Nationalbanken besluttet, at både 1000 kr. sedlen og ældre pengesedler skal udgå pr. 31. maj 2025.
Så har du kontanter liggende, er det en god idé at tjekke, om der er 1000 kr. sedler og generelt ældre pengesedler iblandt, inden de mister værdi.
Hvis pengesedlerne er udstedt før 2009, vil de nemlig blive ugyldige pr. 31. maj 2025. Herefter vil det kun være 50, 100, 200 og 500 kr. sedlen fra serien med broer og oldtidsfund, som er gyldige pengesedler i Danmark. Du kan se billeder af de gyldige og ugyldige pengesedler på <a rel="noopener" href="https://www.nationalbanken.dk/da/fremtidens-kontanter/ugyldige-sedler" target="_blank" title="Nationalbanken">Nationalbankens hjemmeside</a>.
Men der er god tid til at komme af med dine kontanter, så du kan sagtens tænke over, hvordan du helst vil gøre det.
<h2>Hvor gør jeg af dem?</h2>
Du kan bruge både 1000 kr. sedlen og de ældre pengesedler i butikkerne helt indtil 31. maj 2025. Så brug dem eksempelvis når du handler eller måske til julegaveindkøb.
Du kan også indlevere sedlerne i en pengeautomat, hvis de er fra 1997 eller senere. Er dine kontanter for gamle, eller har du mange liggende, kan du tage fat i din rådgiver og aftale, hvordan du får afleveret sedlerne sikkert i banken.
I den forbindelse kan banken bede dig fortælle, hvor du har kontanterne fra, hvis der er tale om større beløb. Det er nemlig sådan, at banken rent lovmæssigt er forpligtet til at vide, hvor du har pengene fra for at udelukke, at der er tale om hvidvask.
<a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/privat/bestil-kontanter/kontanter-privat" target="_blank" title="Kontanter">Få flere gode råd til store kontantbeløb her.</a>
<h2>Hvorfor er nye sedler nødvendigt?</h2>
Foruden beslutningen om at tilbagekalde 1000 kr. sedler og de ældre pengesedler, vil Nationalbanken desuden indføre helt nye pengesedler, som skal erstatte 50, 100, 200 og 500 kr. sedlerne. Ifølge planen vil de nye sedler være klar i 2028 eller 2029.
De nye pengesedler bliver produceret med de nyeste teknologier for at undgå forfalskninger. Desuden skal de sikre tilliden til kontanter, lyder det fra Nationalbanken. For selvom det er lovligt at bruge sedler helt tilbage fra 1944, er det i praksis ikke alle butikker, der tager imod dem.
”Ældre sedler fra før 2009 kan være svære at betale med i butikker og ved privat handel, da kun få borgere og butiksansatte genkender og føler sig trygge ved at modtage dem,” skriver Nationalbanken i en meddelelse om beslutningen.
Desuden er det ikke alle sedler, som pengeautomaterne vil tage i mod, og når det samme gælder i butikkerne, er det ikke et sikkert system, lyder det:
”Usikkerheden om, hvordan de forskellige pengesedler kan bruges, risikerer at skade tilliden til kontanter på sigt.”
<h2>Mange kontanter i omløb</h2>
Man kunne måske fristes til at tro, at kontanter allerede høre fortiden til. Men faktisk er den samlede værdi af sedler og mønter i cirkulation i dag på cirka 69 mia. kr. Heraf udgør 1000 kr. sedlerne 23 mia. kr., og de ældre sedler 3,4 mia. kr.
Dog kan man ikke vide, hvor mange sedler der reelt er i omløb, da nogle kan være bortkommet eller andet.
I butikkerne bliver hver tiende handel betalt med kontanter, og det er primært de 30-39 årige og de 60-69 årige, der bruger dem.
<a rel="noopener" href="https://www.nationalbanken.dk/da/fremtidens-kontanter" target="_blank" title="Nationalbanken">Læs mere hos Nationalbanken.</a>

Nationalbanken lægger 1000 kr. sedlen i graven

2560X1440 Fremtidens Kontanter

KONTANTER