Bliv kunde (privat)

Bliv kunde

Kontakt (privat)

Kontakt

Quick Links

Bankens verden

Privatøkonomi

Business

Jyske Bank Live

Finansnyt

Selskabsmeddelelser

Øvrige

Mailservice tilmelding

Få nyheder i din indbakke

Tilmeld din mail og få besked i din indbakke, når der er nyheder fra Jyske Bank. 

Nyheder

<p>Rentens niveau spiller en vigtig rolle, når man overvejer at omlægge – konvertere – sit boliglån. Men det der med renten og dens udvikling – ja, det er faktisk ganske svært. Det er meget sjældent at nogen rammer rigtigt, når de skal gætte på rentens udvikling. Mig selv inklusive.</p>
<p>I 15 år troede jeg, at renten skulle stige, men den faldt og faldt. Endelig så kom stigningen, og nu falder den igen – ak ja, den rente, den rente. Den er vanskelig at have med at gøre. Selv om det er svært med renten, så bør man forholde sig til, om man tror renten vil stige eller falde, hvis man har en plan om at konvertere.</p>
<p>Den mest enkle måde at tænke rente på er, at den kan stige, den kan falde – eller den kan forblive på uændret niveau. Det sidste udfald er det mindst sandsynlige. Renten har nemlig en tendens til enten at falde eller stige – og det kan man udnytte som boligejer, hvis man har et fastforrentet lån og gerne vil konvertere.</p>
<h2>Lavere ydelse eller mindre restgæld</h2>
<p>En konvertering kan lidt forenklet enten være op i rente eller ned i rente. Og begge veje kan give boligejeren en fordel – på hver sin måde.</p>
<p>Nedkonverteringen betyder, at man har et lån med en pålydende rente – og konverterer det om til et lån med en lavere rente. Her er fordelen som boligejer, at man får en lavere månedlig ydelse. Der bliver altså mere luft i budgettet.</p>
<p>Opkonvertering er, hvis man går op i rente. Det giver en højere ydelse – men til gengæld kan man nedbringe sin restgæld i huset. Rentestigningen får nemlig kursen til at falde på de obligationer, der har finansieret lånet. Når kursen er faldet, så er obligationsrestgælden, altså kursværdien af ens gæld, blevet mindre. Derfor kan man købe obligationerne bag lånet tilbage til en lavere kurs end lånet blev udstedt til. Det er isoleret set en fordel.  </p>
<h2>Der er omkostninger ved at konvertere</h2>
<p>Når jeg kommer rundt i landet og holder oplæg om konvertering, bliver jeg ofte mødt med opklarende og kritiske spørgsmål. Det er en del af det, som er med til at gøre mit job sjovt.  Et af de oplagte kritiske spørgsmål omkring konvertering er, om omkostningerne ved at konvertere kan være så store, at de helt spiser besparelsen.</p>
<div class="quote">
<p>Personligt vil jeg foretrække en besparelse på mindst 1000 kr. om måneden</p>
</div>
<p>Det er ingen hemmelighed, at banken tjener penge på at boligejere konverterer. Der skal betales nogle gebyrer, og herudover skal den nye aftale tinglyses. En konvertering løber derfor hurtigt op i 20.000 kr. i omkostninger. </p>
<p>De omkostninger skal man hente ind på besparelsen i ydelsen, når vi taler nedkonvertering. Derfor skal man sikre sig, at der er en besparelse af en vis størrelse, før det kan svare sig at konvertere sit lån ned i rente.  </p>
<h2>Besparelsen skal stå mål med omkostningen</h2>
<p>Ofte bliver jeg spurgt, om der findes en tommelfingerregel for, hvor stor besparelsen skal være for at nedkonvertering er en god ide. Men, det er faktisk ikke helt så enkelt. Opstiller man en tommelfingerregel for den slags, skal man antage, at renten er uændret fra nu og til lånets udløb. Det er en lidt pudsig antagelse at gøre sig, når man jo netop konverterer, fordi renten har ændret sig. Selv om jeg vil sige, at det er forholdsvist nemt at konvertere, og at ens rådgiver holder en i hånden, så er der alligevel lidt besvær med en omlægning.</p>
<p>Derfor bør man også overveje om besparelsen står mål med omkostningen. Personligt vil jeg foretrække en besparelse på mindst 1000 kr. om måneden. Det er dog blot min personlige vurdering.</p>
<p>Opkonvertering er lidt mere komplekst, da prisen for den mindre gæld typisk betyder en højere ydelse. Den højere ydelse skal man betale indtil, man eventuelt kan konvertere ned igen – og få den samme rente, som da man startede, men nu med en mindre gæld. En opkonvertering er dermed en totrinsraket, hvis det skal gå op i en højere enhed. </p>
<h2>Hold øje med kursen og kurstabet</h2>
<p>Udover omkostninger kan der også være et kurstab at forholde sig til. Kan obligationerne bag lånet ikke sælges til præcis kurs 100, så vil der opstå et kurstab. Man laver ikke nye lånetilbud i obligationer, der har en kurs over 100.</p>
<p>Et kurstab betyder, at hvis kursen på obligationen fx er 97, så får man udbetalt 97 kr. for hver gang, man låner 100 kr. Kurstabet betyder altså, at man får lidt mindre udbetalt, end den gæld man står tilbage med. Kurstabet kan ikke ses som en decideret omkostning, men er alene et udtryk for obligationsretsgælden på ens lån.</p>
<p>Igen ser man ofte, at der opstilles tommelfingerregler om, hvor lav kursen må være for at det stadig er en god ide, at få lånet udbetalt. Ofte nævnes kurs 95. </p>
<p>Jeg er ikke fan af disse tommelfingerregler. Vælger man et lån tæt på kurs 100, så sikrer man sig mod, at lånet bliver dyrere at indfri, hvis renten skulle gå hen falde. Jo længere væk fra kurs 100 man får lånet udbetalt, desto dyrere vil det alt andet lige blive i tilfælde af rentefald. Det kan dog aldrig blive dyrere end at man skal betale kurs 100.</p>
<p><a href="/nyt-jyskebank-dk/bolig/boligejer/omlaeg-dit-laan-konvertering" title="Omlæg dit lån (konvertering)">Læs mere om konvertering</a></p>
<h2>Lånet holdes sjældent til udløb</h2>
<p>Men renten kan jo ikke kun falde, den kan også stige. Stiger renten kan det jo være fantastisk at have lånet låst til en fast lav rente. Derfor betyder tidshorisont med videre også noget for, hvad der bedst kan betale sig. Ofte har vi en tendens til at tænke, at vi skal holde lånet til udløb, og det er også forudsætningen i diverse tommelfingerregler. Det er bare sjældent det, der sker i praksis. Ofte indfrier vi vores lån efter 7-8 år. </p>
<p>Skulle man opstille nogle regler, så ville det bedste nok være at lave nogle såkaldte horisontomkostninger – det emne må jeg hellere gemme til en anden klumme.</p>
<h2>Så skal vi tilbage til renten…</h2>
<p>Når nu man skal vurdere, om det er en god ide at konvertere eller ej, så er man altså nødt til at forholde sig til, om renten vil ændre sig. Jeg ser ofte folk regne på, hvor mange år det tager for besparelsen at indhente omkostningerne ved at konvertere. Det regnestykke er imidlertid igen under forudsætning af, at renten ikke ændrer sig undervejs. Og som sagt, det gør den typisk.</p>
<p>Derfor, hvis man tror, at renten skal falde yderligere, så skal man muligvis vente med at konvertere. Hvis man tror, at bunden er nået eller mener at en fugl i hånden er bedre end en på taget – ja, så skal man se at få konverteret.</p>
<p>Og skulle det utænkelige ske, at renten er uændret – ja, så kan man tænke lidt over det usædvanlige i det scenarium.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2 class="show-as-h3">Se Åbent Hus om konvertering</h2>
<p>Boligprogrammet Åbent Hus faldt 3. oktober sammen med at realkreditmarkedet åbnede for 3,5 pct. obligationer. Det gjorde udsendelsens tema 'konvertering' ekstra aktuel – og deltagerantallet og spørgelyst viste, at interessen for konvertering i øjeblikket er rigtig stor. I udsendelsen går boligøkonom i dybden med mulighederne og svarer på de mange seer-spørgsmål.<br><a href="https://www.jyskebank.dk/tema/aabent-hus/tidligere-aabent-hus-webinarer/er-du-klar-til-konvertering" class="button">Se udsendelsen her</a></p>
</div>

Rente, kurs og besparelse er vigtige for din konvertering

Renten, kursen og besparelsen er afgørende for din konvertering

2560X1440 Mikkel Høegh 29 (1)

<p>”Det er svært at ramme det helt rigtige tidspunkt at bygge hus på – men vi er nok ret tæt på det, jeg vil kalde en god timing,” siger boligøkonom Mikkel Høegh fra Jyske Bank.</p>
<p>Den melding er jo godt nyt for alle, der går med drømme og planer om at bygge eget hus på egen grund. Så vi har bedt Mikkel Høegh uddybe, hvorfor det er en god timing.</p>
<p>”Renterne er faldet, og der er styr på inflationen. Hertil kommer, at konjunkturerne i økonomien lige nu betyder, at der er ledig kapacitet i byggebranchen. Det er med til at holde priserne nede. Og samtidig er materialepriserne stagneret. Det taler for, at det er et meget godt tidspunkt at bygge på,” siger Mikkel Høegh.</p>
<p>Det er da også Mikkel Høeghs forventning, at der kommer gang i boligbyggeriet igen i den nærmeste fremtid. En forventning, der understøttes af, at vi er i en tid med reallønsfremgang og stigende købekraft.</p>
<p>”Det kan få flere til at overveje selv at bygge,” forudser Mikkel Høegh og peger samtidig på, at det vil have den effekt, at det fremover bliver dyrere at bygge igen.</p>
<h2>Det er grunden, der har værdi. Ikke bygningen</h2>
<p>Men, er der så noget, der taler for at klappe hesten og vente med at bygge?</p>
<p>Mikkel Høegh understreger, at man først og fremmest skal være sikker på, at man har et behov for at bygge eget hus. Og så skal man være sikker på, at man vælger den rigtige byggegrund.</p>
<p>”Hvis man tror, at der kommer et bedre udbud af byggegrunde i det ønskede område, så kan det være en god ide at vente,” mener Mikkel Høegh. I den forbindelse understreger han, at det i virkeligheden er grunden og ikke huset, der har værdi set i det længere perspektiv. </p>
<p>”Selve huset er forbrug, og det forgår. Så det er grunden, man investerer i. Det er her, hele værdiskabelsen sker. Det er jo grunden, der er den knappe ressource,” siger Mikkel Høegh.</p>
<p>En anden god grund til at se tiden lidt an er, hvis man tror priserne på eksisterende boliger vil falde kraftigt.</p>
<p>”Hvis prisen på eksisterende huse falder og bliver lavere end byggeomkostningerne, så vil der blive bygget færre nye huse. Det vil give ledig kapacitet i byggebranchen, og dermed øges sandsynligheden for, at man kan få bygget til en god pris,” forklarer Mikkel Høegh.</p>
<p>Som verden ser ud i dag, ser boligøkonomen dog ingen tegn på, at vi er på vej mod et generelt fald i boligpriserne. <br><br></p>
<div class="banner-rounded">
<h3>Se udsendelsen ”Nybyggeri – skal du bygge dit eget hus?”</h3>
<p>Seneste afsnit af boligmagasinet Åbent Hus havde fokus på nybyggeri – fra økonomi og udvikling til valg af mursten og vigtigheden af jordbundsundersøgelser og god byggerådgivning. Gæst i studiet var Ditte Birkjær Boll, forfatter til 'Husbyggerhåndbogen', der er en værdifuld A-Z guide for alle nybyggere. ”Det kommer bag på de fleste, hvor meget det kræver tidsmæssigt at bygge et hus. Det er sådan set et fuldtidsjob,” sagde hun bl.a. under udsendelsen, hvor Mikkel Høegh som sædvanligt tog sig af de boligøkonomiske spørgsmål.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/tema/aabent-hus/tidligere-aabent-hus-webinarer/nybyggeri-skal-du-bygge-dit-eget-hus" title="Eurodan byggeplads fra Åbent Hus" class="button">Du finder udsendelsen her</a></p>
</div>

Er det god timing at bygge eget parcelhus nu? Se svaret.

Går du i byggetanker – skal du så bygge nu eller vente?

Aabenthus1 2560X1440

JYSKE BANK LIVE

Artikler tagget med "JYSKE BANK LIVE"

Søgning (modal)

<p><strong>Forslag:</strong></p>
<ul>
<li>Sørg for, at alle ord er stavet korrekt</li>
<li>Prøv med andre søgeord</li>
<li>Prøv mere generelle søgeord</li>
<li>Prøv med færre søgeord</li>
</ul>
<p class="muted-text"><br>Prøv igen eller ring <a href="tel:+4589898989">89 89 89 89</a> for at få hjælp.</p>

Artikler tagget med "JYSKE BANK LIVE"

Renten, kursen og besparelsen er afgørende for din konvertering

Går du i byggetanker – skal du så bygge nu eller vente?

Et nyhedsbrev, der gør dig klogere på økonomi, samfund og tendenser