Bliv kunde (privat)

Bliv kunde

Kontakt (privat)

Kontakt

Quick Links

Bankens verden

Privatøkonomi

Business

Jyske Bank Live

Finansnyt

Selskabsmeddelelser

Øvrige

Mailservice tilmelding

Få nyheder i din indbakke

Tilmeld din mail og få besked i din indbakke, når der er nyheder fra Jyske Bank. 

Nyheder

Jesper er tømrer, han er født i 1970 og har indtil videre beholdt sin efterlønsindbetaling. Han har spurgt mig, hvad Arne-pension, efterløn og andre ordninger egentlig betyder for ham. Jeg ved, at mange går og tumler med de samme tanker – så her er mit forsøg på at gøre både ham og dig klogere på, hvilke muligheder der reelt er for at holde op med at arbejde, hvis du bliver nedslidt før din folkepensionsalder. Eller hvis du bare ønsker at træde tidligere tilbage. 
Først nogle fakta om Jesper, der altså fylder 63 år i 2033. Han startede på arbejdsmarkedet, da han var 20 år. Han havde lige fået studenterhuen på men besluttede, at han ikke ville gå den boglige vej. Han ville være håndværker. Nu har han arbejdet 32 år som tømrer, og han kan vælge at gå på folkepension som 69-årig efter 49 år på arbejdsmarkedet.
<h2>Seniorpension er for dig, som er nedslidt</h2>
Lad os starte med at kigge nærmere på seniorpension. Den kan du søge, hvis kroppen siger fra, og din arbejdsevne er nedsat, så du kun kan arbejde op mod 15 timer om ugen. For at få seniorpension skal du have haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet – det svarer til 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse. Det opfylder Jesper, da han har været på arbejdsmarkedet siden 1990.
Ordningen minder om førtidspension, men er særlig ved, at du ikke skal arbejdsprøves. Der tages i stedet udgangspunkt i dit helbred og de udfordringer, som du har haft ved at arbejde i dit nuværende job.
Ved seniorpension kan du opnå en ydelse, der svarer til førtidspension og reguleres ud fra dine øvrige indkomster, og om du er enlig eller samboende. Maksimal udbetaling er 232.320 kr. om året.
Fra 1. januar 2023 vil ægtefællens arbejdsindkomst ikke blive modregnet, og hvis et kommende lovforslag bliver vedtaget, så vil din egen arbejdsindkomst ikke give modregning. Kun øvrige indkomster, som fx pensionsudbetalinger.
<h2>Tidlig pension er for dig, som har været mange år på arbejdsmarkedet</h2>
Der er flere krav, der skal opfyldes for at få tildelt tidlig pension (Arne-pension). Det kræver nemlig, at du er startet tidligt på arbejdsmarkedet – som 16-19-årig, og at du derefter har haft en fast tilknytning til det. Her skal du opfylde en bestemt anciennitet. Opfylder du kravene, så kan du opnå ret til tidlig pension i tre år.
Kravet til anciennitet afhænger af, hvornår du er født – og udregnes på baggrund af dine ATP-indbetalinger. Da Jesper er født i 1970, så skal han opfylde anciennitetskravet som 63-årig. Det betyder, at han skal have 46 års anciennitet for at opnå tre års tidlig pension.
Men, da Jesper først startede på arbejdsmarkedet som 20-årig, så kan han faktisk ikke benytte sig af tidlig pension, selv om han skulle blive nedslidt af arbejdet som tømrer.
Den maksimale årlige ydelse, du kan opnå på tidlig pension, er 164.880 kr. Ydelsen vil blive reduceret, hvis din pensionsformue ligger over to mio. kr.
<h2>Efterlønnen er for dig, som har valgt den og betalt til den</h2>
Jesper har indbetalt til efterlønnen i mange år, og han har fravalgt at få den udbetalt skattefrit i de perioder, hvor der ellers har været mulighed for det.
Med efterlønnen har du mulighed for at trække dig helt eller delvis ud af arbejdsmarkedet tre år før din folkepensionsalder. Det var en mulighed, du selv tilvalgte, da du tilmeldte dig ordningen og begyndte din indbetaling. Foruden at være tilmeldt ordningen – så skal du være rask og stå til rådighed for arbejdsmarkedet, den dag du får efterlønsbeviset.
Udover retten til efterløn, så har du også mulighed for at optjene en skattefri præmie, hvis du bliver på arbejdsmarkedet helt frem til din pensionsalder. Det gælder også, hvis du går på efterløn, men fortsætter med at arbejde.
Husk også, at din efterlønsordning handler om mere end penge. Din efterløn giver dig også en garanti for et seniorjob, hvis du mister dit job, og din dagpengeret udløber, når der er mindre end fem år, til du kan gå på efterløn. Det er netop denne tryghed, der har fået Jesper til at bevare sin efterlønsordning.
Den maksimale udbetaling, som du kan opnå på efterløn, er på 232.212 kr. om året. Vær opmærksom på, at din udbetaling vil blive reduceret afhængig af din pensionsformue.
<h2>Du kan også lave din egen ret til tidlig tilbagetrækning</h2>
For Jesper har garantien for et seniorjob altså været grunden til, at han ikke har ladet sig friste af tilbuddet om at få efterlønsordningen udbetalt. Men hvis nu efterlønsordningen bliver udfaset, så har Jesper samtidig fulgt mit råd om sideløbende at spare op på en aldersopsparing. På den måde skaber han sin egen frihed – og så kan han vælge at gå på sin egen selvfinansierede tidlige pension tre år før folkepension.
Vil du ligesom Jesper gerne have friheden til selv at vælge, så er det min anbefaling, at du tager fat i en rådgiver i banken. Med en god formuerådgivning kan du sikre dig den størst mulige værdi af dine indkomster og din opsparing. Dermed er du godt på vej mod at sikre dig det gode liv, som du ønsker.
<div class="banner-rounded">
<h2>Læs mere</h2>
<a href="https://www.jyskebank.dk/privat/pension/raadgivning/faatjekpaapensionen/" title="Få tjek på pensionen">Har du tjek på pensionen? Bliv klogere her</a> <a href="https://www.jyskebank.dk/privat/pension/pensionsudbetalingsalder/" title="Udbetalingsalder for pension">Se den gældende udbetalingsalder for pension</a>
</div>

Formueøkonom: Er Arne-pension og efterløn vejen til det gode liv?

Er Arne-pensionen og efterløn vejen til det gode liv?

Formue økonom Bettina Brask. I baggrunden en hånd, der holder hånden på en patient i sygeseng

Senior Pension 2560X1440

Udbetaling eller ej? Inden du skynder dig at sende besked til A-kassen, så skal du gøre dig nogle seriøse overvejelser. Lader du dig friste af pengene nu, så mister du nemlig muligheden for at gå på efterløn og retten til et seniorjob.
<h2>Er det mon for godt til at være sandt? </h2>
Det beløb, som du kan få udbetalt, afhænger af hvor mange år, du har indbetalt, og af den aktuelle bidragssats. Det betyder, at du rent faktisk får udbetalt et større beløb, end du har indbetalt – og du får det ovenikøbet skattefrit, selvom du undervejs har haft fradrag for dine indbetalinger. Man kunne fristes til at bruge et gammelt udtryk – er det mon for godt til at være sandt? Mit råd er, at selvom det lyder som en rigtig god forretning, så skal du være opmærksom på, hvad du takker nej til ved at fravælge efterlønnen. Beslutningen kan nemlig ikke gøres om.
<h2>Du mister retten til seniorjob </h2>
Et af de mere omtalte elementer ved efterlønsordningen er retten til et seniorjob, som træder i kraft, hvis man har opbrugt sin dagpengeret mindre end fem år før efterlønsalderen – og ikke selv har fundet et job. Kommer du i den situation, så har bopælskommunen pligt til at tilbyde dig et job på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. På deltid eller heltid, alt efter om du har været deltids- eller fuldtidsforsikret. Det er altså en tryghed, som du har fået med i købet ved at indbetale til efterløn. Og som du vinker farvel til, hvis du vælger den skattefri udbetaling.
<h2>Du mister muligheden for en skattefri præmie</h2>
Foruden seniorjobbet, så frasiger du dig også muligheden for at optjene den skattefrie præmie, som du kan opnå ved at arbejde frem til din folkepensionsalder. En præmie, der faktisk kan blive større end det beløb, som du kan få udbetalt skattefrit nu. Det er altså en god mulighed er for dig, som forventer at blive ved med at arbejde frem til folkepensionsalderen. Den skattefri præmie er en sum penge, som du kan optjene i portioner fra det tidspunkt, hvor du har tre år tilbage til folkepensionsalderen. Der kan optjenes op til 12 portioner, og det kræver 481 timers arbejde at optjene én portion – det svarer til et fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen i tre måneder. I 2021 svarer én portion skattefri præmie til 13.933 kr. Det vil sige, at du som fuldtidsforsikret kan optjene op til 167.196 kr. skattefrit på de tre år.
<h2>Du kan altid få dine penge</h2>
Er du i tvivl om du skal bevare din ret til efterløn, så kan du vælge at blive – og træde ud af ordningen på et senere tidspunkt.   Hvis der ikke kommer en ny mulighed for skattefri udbetaling, så kan du til enhver tid fravælge efterlønsordningen. Har du ikke nået efterlønsalderen, så vil opsparingen blive overført til din pension. Har du nået efterlønsalderen, så kan du få det udbetalt mod at betale indkomstskat af beløbet. Er du derimod tilkendt førtids- eller seniorpension, så får du det udbetalt kontant minus en afgift på 30%.
<h2>Tidlig pension – hvis du kom tidligt i arbejde</h2>
Overvejer du at stoppe før din folkepensionsalder, så har du også andre muligheder end efterløn. Du kan for eksempel søge tidlig pension, den såkaldte Arne-pension, hvis du er startet på arbejdsmarkedet i en tidlig alder og har været på arbejdsmarkedet i minimum 42 år. I april havde knap 46.000 søgt denne mulighed og af dem er omkring 5000 på tidlig pension i dag. Med tidlig pension kan man stoppe et til tre år før folkepensionsalderen, og for 2022 er den maksimale ydelse 13.740 kr. om måneden før skat – før eventuel modregning af pensioner. Er man først overgået til tidlig pension og har fået udbetalt sit efterlønsbidrag, så kan man ikke fortryde.
<h2>Find ud af, hvad du gerne vil – og søg rådgivning</h2>
Er du ikke berettiget til at få tidlig pension, så kan du måske selv spare op til at kunne gå tidligt. Du kan for eksempel vælge at tage imod den skattefri udbetaling af dit efterlønsbidrag, og så sætte beløbet ind på en opsparing for at kunne stoppe tidligere. Mit råd er, som altid: Find ud af, hvad du gerne vil. Og søg så rådgivning om, hvilke muligheder du har for at indfri dine drømme. Det giver dig det bedste grundlag for at tage din personlige beslutning om efterlønnen. Og så skal det da lige nævnes, at muligheden for skattefri udbetaling også gælder, hvis du har indbetalt til fleksydelse. For begge ordninger gælder det i øvrigt, at den skattefri udbetaling omfatter beløb indbetalt frem til 10. oktober 2020 – senere indbetalte beløb beskattes med 30 %. Som nævnt indledningsvis, så er muligheden for at få den skattefri udbetaling af efterlønsbidraget åbent frem til den 30. juni 2022. Så, du har stadig tid til at tænke dig godt om før du træffer dit valg.
<div class="banner-rounded">
<h2>Læs mere</h2>
<a href="https://www.jyskebank.dk/privat/pension/fremtidsdroemme#plan">Tænk din efterløn med i pensionsplanen</a> <a href="https://www.jyskebank.dk/privat/pension/raadgivning/tidlig-pension">Tidlig pension - er det noget for dig?</a><a href="https://www.jyskebank.dk/privat/pension/raadgivning/tidlig-pension"></a>
</div>

Formueøkonom: Sidste udkald for skattefri udbetaling af efterløn

Sidste udkald for skattefri udbetaling af efterløn

Formueøkonom Bettina Brask, en kvinde ved et skrivebord

Skattefri Udbetaling Af Efterløn 2560X1440

Vi har netop afholdt webinaret, som kan ses ovenfor, om boligmarkedet set i lyset af coronakrisen. Et webinar der omhandlede parcelhuse, sommerhuse, lejligheder og rentesituationen.
Jeg har fået mange gode spørgsmål - både før, under og efter selve udsendelsen, og jeg nåede ikke at svare på dem alle. Derfor kommer der her svar på 20 aktuelle spørgsmål. Jeg svarer ud fra et princip om at ramme bredest muligt. 
Tusind tak for alle jeres gode spørgsmål.
Har du spørgsmål, som du ikke har fået svar på, så kontakt os på <a href="tel:+4589898989">89 89 89 89</a>.
<hr>
<h2>Fem spørgsmål om renter</h2>
Pia spørger: Hvornår vil renten komme ned på 0,5 procent som før coronakrisen?
Svar: Her taler vi om det 30-årige fastforrentede lån, der lige nu tilbydes med 1 procent i rente. Mit svar er, at det afhænger meget af forventningerne i markedet, som lige nu ændrer sig meget fra tid til anden. Man skal aldrig sige aldrig, har erfaringen lært mig, men det er dog ikke vores umiddelbare forventning, at renten falder tilbage til 0,5 procent. Et sådant tilbagefald vil kræve en strøm af dårlige nyheder om, at krisen trækker ud.
<a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan/kurser" target="_blank">Du kan altid følge de aktuelle realkreditkurser her</a>
Jens Christian spørger: Hvad er dit gæt på renteudviklingen de næste fem år?
Svar: Fem år er meget lang tid at se frem, når vi taler om renten. Umiddelbart er vi lige nu i en situation, hvor centralbankerne gør alt, hvad de kan for at holde renterne lave. Mit bedste bud er, at vi har lave renter så langt øjet rækker, og i en historisk kontekst vil det betyde, at renterne også er lave om fem år. Det er dog ikke det samme som, at renterne ikke kan være højere, end de er nu.
Susanne spørger: Påvirker en rentestigning kursen på realkreditobligationerne?
Svar: Normalt er der dén sammenhæng mellem obligationskurserne og renten, at når renten går op, så går obligationskurserne ned. Man kan tænke på en obligation som hvis man har indgået en aftale om at få forrentet sine penge med en bestemt rente - lad os sige 2 procent i 30 år. Hvis markedsrenten så stiger til fx 3 procent, så er værdien af denne aftale, om en rente med 2 procent, blevet mindre værd. Derfor falder kursen. 
Nicholas spørger: Får coronakrisen betydning for de korte og lange boligrenter? Og er det relevant at spekulere i en kursgevinst for boligejere, der ikke skal sælge/købe?
Svar: De korte renter er styret af pengepolitikken i Europa, der er meget lempelig. Så jeg ser ikke for mig, at de korte renter kommer til at stige lige for nærværende. De lange renter er mere bestemt af udviklingen i konjunkturerne. Det kunne tale for, at de lange renter vil være svagt stigende i takt med at krisen på et tidspunkt bunder ud. 
Det er bestemt en mulighed at spekulere i kursgevinster. Her tror jeg dog, man skal hæfte sig ved ordet spekulere. Der er ingen, der med sikkerhed kan love, det går godt – og det skal man gøre op med sig selv. Jeg har før omtalt muligheden, som en mulighed for feinschmeckere. Skal strategien gå godt, skal det gå som en to-trins raket: Først skal renten op, så skal den falde igen.
<a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/bolig/dit-boliglaan/omlaeg/opkonvertering" target="_blank">Bliv klogere på konverteringer - og hvornår du bør overveje det</a>
Knud spørger: Bliver flekslånsrenterne negativt påvirket af en stor hjælpepakke til Sydeuropa? Er det nu, der skal skiftes til fast rente?
Svar: De korte renter, som ligger bag Flekslån, styres af pengepolitikken, der er meget lempelig. Så umiddelbart får det ikke nogen betydning med hjælpepakker. Hjælpepakkerne denne gang gives ikke som lån, men som støtte. Så der opstår næppe usikkerhed om, hvorvidt landene i Sydeuropa kan levere betale tilbage og får leveret de nødvendige reformer. En ulempe ved dette er, at deres incitament til at gennemføre nødvendige reformer mindskes, det kan give ubalancer og dermed usikkerhed på sigt. Men lige nu fylder dette ikke meget i debatten.
Så til den svære del af dit spørgsmål. Jeg kan desværre ikke give et præcist svar på, om det er nu, man skal vælge fast rente. Der er ikke noget lån, der er bedre end andet. Men hvis man er usikker på, hvad der kan ske med ens husleje, hvis renten stiger, så er det oplagt at vælge fast rente nu. Hvis man ikke har den bekymring, og huslejen kan tåle at svinge lidt, så er det billigst at have et lån med variabel rente.
<a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan" target="_blank">Læs mere om de forskellige boliglån i Jyske Bank</a>
<hr>
<h2>Fem spørgsmål om huspriser</h2>
Jesper spørger: Findes der tal for salgspriser og liggetider for bestemte område af Danmark?
Svar: Den regionale boligprisudvikling kan findes og følges på <a rel="noopener" href="https://finansdanmark.dk/tal-og-data/boligstatistik/boligmarkedsstatistikken/" target="_blank">Finans Danmarks hjemmeside.</a>
Her kan man både finde tal på kommune- og postnummerniveau. Husk der skal være mindst fem handler i et område, før man kan lave statistik. Jo færre handler, desto mere usikker bliver statistikken. 
Leif spørger: Jeg skal flytte og skal sælge mit parcelhus, der ligger udenfor en større by. Alternativt kan jeg beholde huset og leje det ud, og derved bruge huset som en pensionsopsparing. Vil det være en fornuftig strategi?
Svar: Det at bruge et parcelhus, eller et sommerhus for den sags skyld, som pensionsopsparing kan jeg ikke anbefale. Ejendomme kan være svært omsættelige – jeg tænker også det er derfor, du overvejer at leje det ud. I forhold til et parcelhus vil man være meget afhængig af en lejer, hvilket øger risikoen ved denne strategi. Jeg tror, det bedste vil være at få solgt, hvis du kan.
Maria skriver: Jeg skal sælge min ejerlejlighed og købe en villa. Jeg er sikret mht. job. Skal jeg slå til eller vente?
Svar: Det er svært at vide, hvornår man skal slå til. Jeg tror, man skal købe bolig efter behov. Så hvis du har behov for at købe en villa, og dermed sælge din lejlighed, så er det ikke helt skidt. Lige nu er der godt salg i (især) parcelhuse, men også lejligheder. Så finder du dét, der opfylder dine behov og gerne langt frem i tiden, så kan jeg ikke se, hvad der skal holde dig tilbage. Særligt ikke når du er sikret job.
<a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/bolig/regn-paa-bolig/hvor-meget-kan-jeg-koebe-bolig-for" target="_blank">Ved du, hvor meget du kan købe bolig for? Prøv vores beregner</a>
Bjarne spørger: Kunne det tænkes, at sælgerne holder sig tilbage under corona, og at de afsluttede handler for huse og lejligheder skyldes købere, der allerede havde solgt? Og at der snart kan blive vendt om på udbud og efterspørgsel?
Svar: Ja, lige nu ser vi, at sælgerne holder sig tilbage. Det giver et meget lavt boligudbud også i historisk perspektiv. Normalt kommer der mange huse til salg i foråret. Det lave udbud holder hånden over markedet og understøtter prisudviklingen. De mange salg, der sker lige nu, er dog ikke et efterslæb fra før krisen. Vi kan se, at der indgås nye handler, men det kan naturligvis vende, hvis der kommer en voldsom stigning i ledigheden.
Birgitte spørger: Giver det mening at vente med at sætte sit hus til salg til foråret 2021 for at få mest muligt ud af et salg?
Svar: Det er svært at vide, om man kan få en bedre pris til næste år. Men umiddelbart forventer vi, at priserne vil falde lidt, som følge af denne krise. Det skyldes, at der normalt er en sammenhæng mellem ledigheden og boligprisudviklingen. Men vi må dog sige, at vi er blevet positivt overrasket over udviklingen på boligmarkedet i denne krise. Lave renter og hjælpepakker understøtter efterspørgslen. Så det er en mulighed, at priserne er højere om et år, men der er også en risiko. Risikoen består i, at ledigheden kan stige, nu hvor hjælpepakkerne udfases – det bliver den næste trykprøve for boligmarkedet. Så jeg vil være tilbøjelig til at sige, at du skal handle, når du har behovet. Boligpriserne kommer næppe til at stige voldsomt over det næste år, så jeg ser ikke for mig, at man går glip af en potentiel stor gevinst.
<a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligsalg" target="_blank">Læs mere om boligsalg og book et møde i Jyske Bank</a>
<hr>
<h2>Fem spørgsmål om sommerhuse og landejendomme</h2>
Jesper spørger: Hvordan ser markedet for fritidshuse ud i 2020, og hvad er forventningerne til 2021?
Svar: Lige umiddelbart ser det godt ud, der er virkelig gang i sommerhusmarkedet. Det var der allerede før Corona, men krisen har nu skabt en eufori omkring sommerhusene. Netop når der er eufori, skal man være påpasselig. Lad dig ikke gribe af stemningen, men køb et sommerhus, du vil bruge fem år frem. Det koster både penge og tid at have et sommerhus, og for de fleste, beslaglægger et sommerhus ressourcer i økonomien. Dvs. køb af sommerhus er lig med fravalg af andre ting. Umiddelbart ligner det stigende priser i både 2020 og 2021. Men sommerhuse ér og bliver luksusgoder og sommerhuse er normalt konjunkturfølsomme, så det er lidt specielt, at sommerhuse klare sig så godt i denne krise - og det kan næppe blive ved, hvis ledigheden stiger voldsomt.
<a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligkoeb/sommerhus" target="_blank">Læs mere om lån til sommerhuse</a>
Anette spørger: Ser du en kommende boble på sommerhusmarkedet?
Svar: Nok ikke en boble. Men jeg kunne godt frygte, at det lige nu går for hurtigt og særligt, hvis folk ikke investerer i sommerhuse med tilstrækkelig lang horisont. Så der er bestemt en risiko for, at der kan komme mange sommerhuse til salg igen om et år eller to, når vores muligheder for at rejse igen er blevet mere normale. Så tænk endelig længere frem end blot et år eller to.
<a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/sommerhus" target="_blank">Læs bloggen: Køb et sommerhus, du også gider besøge om fem år.</a>
Ove spørger: Er det en god idé at sælge sommerhuset nu?
Svar: Lige nu har vi, hvad man lidt poppet kalder, sælgers marked. Udbuddet er lavt og efterspørgslen er høj. Så er man klar til at sælge, kan jeg ikke se, hvad der skal holde én tilbage.
Birgit spørger: Pr. 10 juni har jeg sat mit hus til salg. Når dette er solgt, står jeg i en situation, hvor jeg skal vælge en ny bolig. Efter salget mener jeg at stå med 1,4 mio. i hånden. Hvis jeg finder et lille sommerhus til 2 mio., hvilke muligheder har jeg så for at låne resten. Jeg er pensionist.
Svar: Umiddelbart er der mulighed for, at låne op til 75 procent af værdien af et sommerhus. Det er hovedreglen i lovgivningen. Der skal naturligvis tages en række individuelle hensyn, og når man er pensionist, vil man typisk anbefale en mindre belåning, eksempelvis 60 procent. Det vil umiddelbart kunne lade sig gøre i dette eksempel.
Ring <a rel="noopener" href="tel:+4589898989" target="_blank">89 89 89 89</a> eller <a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/kontakt" target="_blank">kontakt din rådgiver</a> for at høre mere.
Elin spørger: Hvordan står det til med land- og skovejendomme efter coronakrisen?
Svar: Umiddelbart har denne krise givet stor efterspørgsel efter ejendomme med adgang til frisk luft, som eksempelvis sommerhuse og parcelhuse med have. Dette smitter også af på land- og skovejendomme. Land- og skovejendomme har normalt en lavere omsættelighed, så her skal man tænke sig godt om og tænke på at købe noget, man også kan se andre overtage, den dag man selv gerne vil videre.
<hr>
<h2>De fem 'frække' spørgsmål</h2>
Bjarne spørger: Hvordan ser du andelsboligmarkedet udvikle sig, og hvad betyder skattereformen?
Svar: Lige nu er andelsboligmarkedet påvirket af en lang række ting, der har skabt ekstraordinær usikkerhed. Der er dog meget stor forskel på andelsboligforeninger, og hvor robuste diverse foreningers økonomi er. Der er visse dele af andelsboligmarkedet, der lige nu er bremset kraftigt op. Det vil tage noget tid før, det har tilpasset sig. I forhold til skat skal andelsboligforeningerne betale mere grundskyld end lejlighederne. Andelsboligforeningerne får dog også glæde af en personlig skatterabat, sådan at det ikke rammer de nuværende beboer. Denne rabat udfases over en 20-årig periode, hvorfor de stigende skatter vil påvirke andelsboligmarkedet glidende og i et meget kontrolleret tempo.
Marianne spørger: Hvad tror du om efterspørgsel og prisniveau for projektlejligheder i de større byer. Vil der være nye tiltag og restriktioner?
Svar: Lige nu er markedet for projektlejligheder bremset noget op i forhold til for et par år siden. Det skyldes dels ny regulering, dels usikkerhed om hvordan disse lejligheder vil blive beskattet. Og endelig at der blev bygget rigtigt mange lejligheder på én gang. Coronakrisen har ikke gjort denne opbremsning mindre. Jeg ser ikke umiddelbart, at der vil komme nye regler, der specifikt er rettet mod dette marked. De nuværende regler virker tydeligvis efter hensigten om at bremse markedet op. 
Casper spørger: Giver det mening, at bygge til i stedet for at flytte? Hvad er værdiforøgelsen ved en tilbygning?
Svar: Man skal gøre det, som passer til det behov, man har. Man kunne forestille sig, at der lige nu er gode muligheder for tilbygninger, som følge af ledige ressourcer i byggesektoren. Umiddelbart er værdiforøgelsen af den gennemsnitlige kvadratmeterpris x-antallet af kvadratmeter. Husk dog på, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris typisk er mindre, desto større boligen er, så dette er kun en grov tommelfingerregel. Materialevalg, kvalitet mv. spiller også ind.
<a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/bolig/ombyg" target="_blank">Læs mere om ombygning og energioptimering </a><a rel="noopener" href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/energirenovering" target="_blank">Læs også bloggen om energioptimering og den bedste investering i mit liv </a>
Allan spørger: Hvem er 'Den fede dame'?
Svar: Dette er mit favoritspørgsmål. Tak for det. 'Den fede dame' i denne sammenhæng er ledigheden. Det må stå sin prøve om ledigheden kommer til at stige voldsomt, og om det rammer dem, der er i boligmarkedet. Gør den det, så vil det være den sidste trykprøve af boligmarkedet i denne krise.
Birgit spørger: Hvorfor er det nærmest umuligt at få omprioriteret, fordi jeg bor i en lille by, dog centralt. Jeg vil gerne have nyt stråtag på, for huset er ikke nemt at sælge videre, hvis den nye køber skal betale.
Svar: Umiddelbart burde det ikke være svært at få omprioriteret uanset, hvor man bor. Alt andet lige ændre det ikke noget, om man skylder en million i det ene eller andet lån.
Nu kender jeg jo ikke detaljerne, men her er der ikke umiddelbart tale om en omprioritering, idet der tales om et provenu til et stråtag. Når der er nye penge med i en omlægning, er det afgørende, hvor belånt en ejendom er. Hovedreglen er, at man kan belåne en ejendom med 80 procent af vurderingen. Herudover spiller det ind, hvor omsættelig ejendommen er. Er ejendommen mindre omsættelig, kan det medføre at man kan låne mindre.
I forhold til hvem, der skal betale for et stråtag, må det afhænge af prisen på ejendommen. Hvis man gerne vil sælge en bolig, der skal have skiftet tag, bør man prissætte denne således, at en ny ejer kompenseres for at skulle skifte taget ved købet. Det burde teoretisk ikke gøre en forskel, hvis kompensationen er rigtig. 
<hr>
<div class="row-4-4">
<div style="text-align: center;">
<h3><img style="float: none;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/cslj0otw/7d67ff1b-f551-400c-8d1e-a9442870ceb4.png" alt="Smartphone på Jyskebank app'en" title="" width="312" height="138" data-udi="umb://media/3a9d9612af7648c28516a7549e22e096"> Har du stadig spørgsmål?</h3>
Ring til os på tlf. <a href="tel:+4589898989">89 89 89 89</a> <a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt/kontakt-mig" class="">Bliv kontaktet </a><a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt">Kontakt din rådgiver</a>
</div>
</div>

Artikler tagget med "DEEP TECH"

Er Arne-pensionen og efterløn vejen til det gode liv?

Sidste udkald for skattefri udbetaling af efterløn

Aktuelle spørgsmål og svar om boligmarkedet

Et nyhedsbrev, der gør dig klogere på økonomi, samfund og tendenser