Bliv kunde (privat)

Bliv kunde

Kontakt (privat)

Kontakt

Quick Links

Bankens verden

Privatøkonomi

Business

Jyske Bank Live

Finansnyt

Selskabsmeddelelser

Øvrige

Mailservice tilmelding

Få nyheder i din indbakke

Tilmeld din mail og få besked i din indbakke, når der er nyheder fra Jyske Bank. 

Nyheder

<p>Ja, ja – jeg ved det godt. Rigtig mange har fået tilbudt at konvertere op i rente, og de fleste har sikkert også gjort det. Det er lidt, som om den gamle LP bliver ved med at køre i samme rille – så jeg beklager på forhånd, hvis du er træt af at høre om det. Smid en tomat efter mig eller kast en dartpil i bloggen her.</p>
<p>Det ændrer ikke på, at jeg jævnligt møder nogen, der endnu ikke har fået konverteret deres realkreditlån med fast lav rente på 0,5 - 2,5 pct.  Et synspunkt jeg ofte møder er, ’jamen jeg skal lige have det sidste med’, i forventning om at renten stiger yderligere. Den spekulative holdning kan vise sig at blive en dyr fornøjelse.</p>
<p>Det der med at spå om renten og have håndfast holdninger til renten, har jeg stor respekt for. De sidste 15 år har jeg fulgt renterne ganske tæt, og jeg må sige, at det er og bliver nemmere at forklare, hvorfor man tog fejl fremfor at forklare og forudsige, hvor renten skal hen. Lige præcis derfor tror jeg, at man skal opgive tanken om, at det kan lade sig gøre at time konverteringer på top og bund.</p>
<h2>Værsgo, 300.000 skattefri kroner!</h2>
<p>Jeg har tidligere kaldt det at konvertere op i rente for en handling for feinschmeckere. Det har jeg, fordi opkonverteringer er en totrinsraket. Først skal vi have en stigning i renten og derefter et fald, for at vi er helt hjemme, hvor der kan komme tandsmør på brødet. Det gør, at ikke alle har mod på opkonverteringer – som ikke er en no-brainer på niveau med en nedkonvertering.  </p>
<p>Men lad os lige prøve at kigge på tallene og bruge 1 pct. lånet som eksempel.</p>
<p>Aktuelt handles en 1 pct. obligation til omkring kurs 70. Det betyder, at hvis du vil indfri dit lån på en million kr., så koster det lige nu 700.000 kr. at opkøbe obligationerne bag lånet. Dermed skærer du lige 30 pct. af din gæld. Altså 300.000 skattefrie kroner!</p>
<p>Det svarer jo til mere end en halv årsløn for langt de fleste danskere.</p>
<h2>Tallene taler for sig selv</h2>
<p>Betaler man afdrag på sit lån, har man en nettoydelse på godt 35.000 kr. på 1 pct. lånet. Den nye ydelse på lånet på 700.000 kr. bliver godt 33.500 kr. Altså bliver det billigere måned for måned. Årsagen er, at gælden reduceres så meget – men også, at en større del af betalingen bliver rente, der jo er fradragsberettiget.</p>
<p>Ulempen er så, at det løbende afdrag reduceres – men her skal man så holde sig for øje, at man lige har lavet en kæmpe reduktion i gælden.</p>
<p>En af mine yndlingsbøger hedder ’Tallenes talende tavshed’. Jeg synes de her tal taler for sig selv. Sad jeg med et 1 pct. lån, så ville  jeg få lavet en beregning for konvertering – for der er andre muligheder og produktsammensætninger end mit eksempel her. Så, der kan være stor individuel forskel på, hvad der er det rigtige at gøre. Det ændrer ikke på, at en opkonvertering er værd at overveje.</p>
<h2>Mindre kursfølsomhed</h2>
<p>Er du endnu ikke overbevist, så vil jeg komme med tre yderligere bemærkninger til, hvorfor det kan være interessant at konvertere nu og ikke vente et halvt år.</p>
<p>Det første argument er, at jo mere en realkreditobligation handles til en kurs forskellig fra 100, desto mindre kursfølsomhed har den. Sammenhængen mellem rente og obligationskurs er ikke lineær. Når obligationen er langt fra 100, vil en ændring i renten således give sig udslag i en lille ændring i kursen.</p>
<p>Derfor vil yderligere rentestigninger give marginale ændringer i kursen i forhold til den nuværende kurs. Så vælger man at konvertere nu, og renten senere viser sig at stige yderligere, så er det ikke den store ekstra gevinst, man vil gå glip af.</p>
<h2>Risiko for overkurs</h2>
<p>Det andet argument er, at i takt med at flere og flere har konverteret deres lån i en obligationsserie, desto større er sandsynligheden for, at de resterende obligationer bliver illikvide. 1 pct. lånet er lukket for nye udstedelser, det vil sige, at der ikke kommer nye obligationer til. Når låntager indfrier sit lån, bliver der således færre obligationer med 1 pct. i rente.</p>
<p>Det betyder, at obligationerne er svære at finde i markedet ved indfrielse – fx kan obligationerne være købt af en udenlandsk pensionskasse fra … Japan.  I takt med at obligationsserierne bliver mere illikvide, desto større er sandsynligheden for, at der sidder en investor, der vil sælge obligationen til overkurs.</p>
<p>Sker det, så får man ikke nødvendigvis en restgældsreduktion på 30 pct.</p>
<h2>Renten kan være på toppen</h2>
<p>Det sidste argument er lidt mere fluffy.</p>
<p>Vi har de sidste par uger set stigende renter, og vi har således et ganske højt niveau på bl.a. statsrenter.  Det går bedre med inflationsbekæmpelsen, men arbejdsmarkederne ser stærke ud. Der er lidt tvivl om, hvor hurtigt eventuelle rentenedsættelser kan komme.</p>
<p>Appetitten blandt investorer på realkreditobligationer har været begrænset de sidste par måneder, men hvis vi nu rent faktisk befinder os på en rentetop, så kan det være, vi skal den anden vej relativt hurtigt.</p>
<p>Udstedelsen af nye obligationer er aktuelt meget lav, bl.a. på grund af lavere aktivitet på boligmarkedet. Hvis investorerne pludselig hamstrer realkreditobligationer, så kommer vi muligvis ned i rente meget hurtigere end ventet. Som sagt er det svært at spå, men givet at udbuddet er begrænset, så er det bestemt ikke usandsynligt.</p>
<p>Så lad mig lige sige det igen: Giv lige tanken om opkonvertering en ekstra chance.</p>
<p><a href="/nyt-jyskebank-dk/bolig/boligejer/omlaeg-dit-laan-konvertering" title="Omlæg dit lån (konvertering)">Læs mere om opkonvertering</a></p>

Dagens tilbud til boligejere: Skær 30 pct. af din restgæld 

Dagens tilbud: Skær 30 pct. af din restgæld

2560X1440 Bolighøgen

<p>Det går op og ned i showbusiness. Det har jeg selv måttet sande, da jeg har nået at fejre kobberbryllup med forudsigelsen om stigende boliglånsrente, før det blev virkelighed. På et tidspunkt følte jeg nærmest, at når jeg forudsagde en stigende rente, så faldt den blot yderligere. Jo, det kræver brede skuldre at mene noget en gang imellem. Sådan er det.</p>
<p>Ser vi på centralbankernes fantasi i forhold til pengepolitiske eksperimenter i nyere tid, så er der ingen grænser. Jeg må i hvert fald erkende, at jeg ikke i min fantasi har været kreativ nok i forhold til, hvad de har fundet på. Som barn fik jeg ellers ofte at vide, at jeg havde en livlig fantasi …</p>
<p>Centralbankfolk har ofte et ry for at være kedelige og falde i med gardinerne, men deres eksperimenter siden finanskrisen i 2008 har på ingen måde været kedelige. Og sandheden i forhold til forventninger og prognoser? Her må læren være den, at hvis bare man siger det samme længe nok, så får man ret på et tidspunkt.</p>
<h2>Renten reagerer på forventning og handling</h2>
<p>Aktuelt er fortællingen så den, at alting stiger og stiger. Det er imidlertid en sandhed med modifikationer. Tag nu bare renten – den er faktisk faldet ganske meget det sidste stykke tid. I hvert fald når vi taler om den lange rente. Årsagen skal findes i balancen mellem nyheder om inflation og recession. En lidt simpel tommelfingerregel er: De lange renter stiger og falder på forventninger til økonomien. De korte renter påvirkes mere af pengepolitisk handling.</p>
<p>I de sidste par uger har data omkring inflation og recession trukket i én retning, nemlig lavere inflation og større sandsynlighed for recession. Det rimer på lavere renter på trods af, at centralbankerne næppe er færdige med at forhøje de pengepolitiske renter og bringe inflationen under kontrol. De lange renter – det man kan kalde den faste 30-årige gammeldags realkredit – er faktisk faldet med en tredjedel, siden den toppede. Det sker altså på forventningen om, at centralbankerne en dag vil begynde at sætte renten ned igen for at stimulere økonomien. Og det går faktisk hurtigt.</p>
<p>Kort før jul havde jeg fornøjelsen af at medvirke i en podcast om renter i anledning af, at vores realkreditlån med 6 % i rente var åbent for tilbud. I sidste uge havde jeg så fornøjelsen af at medvirke i samme program – og nu kunne jeg så fortælle, at 4 %-lånet er tilbage i en attraktiv kurs. Ja, det går hurtigt op og ned i showbusiness.</p>
<h2>Overvej at gå fra 6 % til 4 %</h2>
<p>Da renten var oppe i 6 %, som den har været i nogle omgange i efteråret 2022, så valgte en del boligejere at omlægge deres lån. Er man en af de boligejere, der har et lån med 6 % i rente, så vil jeg sige, at tiden er inde til at overveje, om man skulle konvertere ned igen – til de 4 %.</p>
<p>Lige nu er vi således i den situation, at den gammeldags opkonvertering – totrinsraketten, hvor man først konverterer op i rente, og så ned igen – er en succesfuld manøvre. Her vil en omlægning fra 6 % til 4 % altså betyde, at man ender med en lavere ydelse og en mindre gæld.</p>
<h2>Overvej at gå fra variabel rente til fast</h2>
<p>Andre boligejere valgte en moderne konvertering. Det vil sige en konvertering, hvor de gik skrå – fra fast rente til variabel rente. Nogle af disse boligejere er måske ikke 100 procent komfortable med, at de nu har en variabel rente på deres lån, hvor ydelsen kan stige og falde i takt med, at nyhederne tikker ind på mobilen.</p>
<p>De boligejere skal måske også overveje, om de skal rykke på sig igen. Rentekurven er nemlig meget flad. Det betyder, at forskellen mellem at have variabel rente og fast rente er ganske lille.</p>
<p>Boligejere, der fik rentetilpasset deres lån her den 1. januar, gik over til en rente på godt 3 %. Mod en lille merpris hver måned, så kan disse boligejere nu få deres nattesøvn igen, som følge af det seneste rentefald. Helt aktuelt koster det nemlig omkring 400 kr. netto om måneden pr. lånte million at gå fra variabel til fast rente. Så er man i hvert fald sikker på, hvad man har.</p>
<h2>Fast rente er ikke det værste man har</h2>
<p>Den økonomiske usikkerhed er lige nu enorm, men hvis man lytter til hvad centralbankerne siger, så er de med et af mine yndlingsudtryk meget ”høgeagtige” i deres retorik. Ja, hvis nogen skulle være i tvivl, så synes jeg naturligvis, at høgen er en af de mest prægtige fugle i den danske fauna.</p>
<p>Når man taler om, at centralbankfolk er høgeagtige, så betyder det ikke, at de har en livlig fantasi. Nej, det betyder, at de gerne vil stramme pengepolitikken i form af renteforhøjelser – og dermed bringe inflationen under kontrol. Det svarer til, at centralbankerne vil mindske den økonomiske aktivitet, så efterspørgslen og dermed prisstigningerne aftager.</p>
<p>Mit budskab er derfor, at i det nuværende scenarie er en fast rente ikke det værste, man kan have, og derfor er 4 %- lånet lige nu attraktivt. Men hvad så, hvis renten falder yderligere? Skal man hellere vente på 3,5 %-lånet? Tja, det kan man selvfølgelig godt, men det er en fugl på taget fremfor en sikker i hånden. Usikkerheden om den økonomiske fremtid er enorm, og ingen ved, om 3,5 %-lånet kommer i spil – men 4 %-lånet til en attraktiv kurs, det er en realitet. Lige nu.</p>
<div class="banner-rounded">
<h2>Læs mere</h2>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boliglaan/dit-boliglaan/omlaeg">Hvornår kan det betale sig at lægge lån om?</a></p>
</div>

Vaks ved havelågen? Så kan du få et 4 pct.-boliglån

Er du vaks ved havelågen? Så kan du få et 4 pct. boliglån

Boligøkonom Mikkel Høegh foran moderne etagebyggeri

Flad Rentekurve 2560X1440

<p>Aktuelt stiger boligrenterne i et galoperende tempo. Årsagen er, at inflationspresset i vores økonomi er taget til her på bagkanten af corona. Dels har der været ført en meget lempelig økonomisk politik, og dels har corona gjort forsyningskæderne slappe.</p>
<p>De stigende priser rammer forbrugerne, som oplever at købekraften forringes. En oplagt reaktion på det vil være at kræve mere i løn – særligt når der er mangel på arbejdskraft. Udviklingen øger sandsynligheden for en pris- og lønspiral. Lidt forsimplet sagt har det presset renterne op, da de finansielle markeder forventer, at centralbankerne vil afmontere en sådan spiral med en stram pengepolitik. Typisk ved at forhøje renten.</p>
<h2>Du betaler en mindre gæld, end du optog</h2>
<p>Når forventningerne til fremtidens renter stiger, så stiger renten på de lange realkreditlån. Årsagen er, at det er muligt at vælge fast rente på danske realkreditobligationer i helt op til 30 år. Det er meget lang tid, og derfor har forventningerne til fremtiden stor betydning for den pris – altså kurs – som investorerne vil betale for obligationerne. Normalt er der den sammenhæng, at når renten stiger, så falder kursen på obligationerne. Det er den sammenhæng boligejerne nu kan få glæde af – og udnytte til at banke restgælden betydeligt ned.</p>
<p>For cirka et år siden var den toneangivende realkreditrente 0,5 pct. I Jyske Realkredit har vi netop åbnet for lån med 2,5 pct. i rente. Det svarer til en femdobling af renten og betyder, at obligationerne bag 0,5 pct. lånet er faldet markant. Det samme gælder, hvis du har et 1 pct. eller 1,5 pct. lån. Jo højere rente du har, desto mindre er kursfaldet dog. Lånet kan nu indfris til en ny og lavere kurs, end du oprindeligt hjemtog lånet til. Det betyder, at du skal tilbagebetale en mindre gæld, end den du oprindelig optog.</p>
<p>Var din restgæld oprindelig 2 millioner kr. – og har du et 0,5 pct. lån – så vil du kunne skære cirka 250.000 kr. af din gæld, når alle omkostninger ved omlægningen er med i regnestykket. Til sammenligning, tager det cirka fire år at afdrage så meget på sin gæld.</p>
<h2>Er det så ikke dyrt at omlægge?</h2>
<p>Det lyder jo næsten for godt til at være sandt, at man kan banke sin gæld ned med noget, der svarer til fire års afdrag. Så hvad er bagsiden af medaljen?</p>
<p>Muligheden for at skære af sin gæld er en af de ting, der gør, at dansk realkredit er noget helt særligt. Ulempen er, at renten på det nye lån er højere. Det giver en højere ydelse. Men den faktiske betaling behøver dog ikke at blive højere, så det kan altså være en god ide at få et specifikt tilbud på en konvertering. Godt nok skal man betale en højere rente, men gælden vil som sagt blive mindre.</p>
<p>Så renten er gået op, men gælden er gået ned. Den højere rente betyder, at man får større glæde af sit rentefradrag, da man kan trække en større andel fra. Herudover betyder en mindre gæld også, at ens belåning af hjemmet er blevet mindre. Bidraget på lånet afhænger af ens samlede belåning, så når belåningen falder, så falder bidraget i kroner og øre også. Hertil kommer, at boligpriserne generelt er steget ganske meget de senere år. Pointen er, at man ikke kan udelukke, at det faktisk bliver billigere om måneden at lægge om til en højere rente.</p>
<p>Alternativt kan man vælge at foretage en skrå konvertering. Her skifter man sit fastforrentede lån ud med et variabelt forrentet lån. Så får man helt sikkert en lavere ydelse, men så har man også et andet produkt. Vælger man den løsning, så skal man være indstillet på, at ydelsen vil svinge i takt med at renten ændrer sig. Det kan være en fordel, hvis man tror, at renten vil falde fra det nuværende niveau.</p>
<h2>Giver det en større gevinst at vente?</h2>
<p>Det her med at renten kan ændre sig er en svær størrelse. Et er sikkert; renten kan både gå op og ned, men ingen ved med sikkerhed, hvor den bevæger sig hen. Økonomerne har taget fejl af renteudviklingen i årevis. Lige nu stiger renten som bekendt forholdsvis meget, så det er oplagt at spørge, om man så ikke skal vente med at konvertere, til renten er på toppen?</p>
<p>Til det er der to ting at anføre. For det første er der ingen der ved, hvor rentetoppen er, så kunsten at konvertere på det mest optimale tidspunkt har ret meget med held at gøre. For det andet skal man også være opmærksom på, at jo længere kursen på en obligation bevæger sig væk fra 100, desto mindre kursfølsom er obligationen.</p>
<p>Det betyder, at i starten når renten stiger, så rykker kursen meget på obligationen, mens kursfaldet ved yderligere rentestigninger bliver mindre og mindre. Der er således ikke en lineær sammenhæng mellem renten og obligationskursen. Så når obligationskursen er faldet tilbage til et vist niveau, så falder kurserne ikke så meget som renten stiger.</p>
<p>Derfor er det ikke nødvendigvis en fordel at vente – det kan faktisk blive til en ulempe. Da alle lån er forskellige vil jeg anbefale, at du taler med din rådgiver i banken.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligvaerktoejer/bedste-laan">Se hvordan du kan være på forkant med app'en Bedste Lån</a></p>

Tid til konvertering: Bank din boliggæld ned

Bank din boliggæld ned

Opkonvertering 2560X1440

<p><strong><em>Hvis vi nu starter helt oppe i helikopteren, hvad betyder de stigende renter og et stigende inflationsniveau så for den almindelige danske boligejers realkreditlån?</em></strong></p>
<p>"Den stigende inflation betyder, at særligt de lange renter er steget. Det betyder, at det er blevet dyrere at hjemtage et fastforrentet lån. Har man allerede et fastforrentet lån, så mærker man det ikke, idet renten jo per definition er fast. Men når renten går op, så falder kursen på de bagvedliggende obligationer, og det giver muligheder. Da kursværdien af ens gæld vil være faldet, kan man vælge at indfri sin gæld til et mindre beløb. Typisk kan gælden reduceres med omkring 15 pct. alt afhængigt af, hvilket lån man har."</p>
<p><strong><em>Da du skrev en blog om opkonvertering tilbage i juni, kom du blandt andet ind på fænomenet ’skrå konvertering’ – det at gå fra en fast rente til en variabel rente. Hvordan ser du på den mulighed i dag?</em></strong></p>
<p>"Skal man konvertere som følge af en rentestigning, er den skrå konvertering fra fast til variabel rente stadig den mest oplagte i mine øjne. Jeg tror, jeg har kaldt det for en moderne konvertering. Årsagen er, at ved en klassisk opkonvertering til højere rente, så skal man vente på rentefald og konvertere ned igen, for at man er helt hjemme. Ved at lave en såkaldt skrå konvertering, så sparer man en konvertering, idet renten automatisk falder med ned på de variabelt forrentede lån. Man skal dog altid være opmærksom på det med småt – og det med småt er her, at man ændrer sin risikoprofil. Har man en høj belåning i forhold til sin indkomst, så er en klassisk opkonvertering mere oplagt."</p>
<p><strong><em>Dengang skrev du også, at opkonvertering ikke er for alle – og derfor ikke er en folkesport. Du kalder den også for en spekulativ konvertering. Men for hvem kan en opkonvertering så være interessant?</em></strong></p>
<p>"Konvertering op i renten giver mulighed for at få en lavere gæld, men samtidig accepterer man en højere ydelse ved en klassisk opkonvertering – eller en ændret risikoprofil ved en skrå konvertering. Det skal man have råd til. Gevinsten viser sig først for alvor, når renten falder tilbage igen. Har man ikke ro på sig, mens man venter, så skal man lade være. Ingen kender renten, og dens veje er nogle gange uransagelige. Derfor har økonomer over en bred kam i årevis taget fejl af renteudviklingen. Og det kan ske igen."</p>
<p><strong><em>Der er også lige det med timingen, som du siger er af afgørende betydning, når man skal konvertere sit lån. Men hvordan ved man, hvornår timingen er perfekt</em>?</strong></p>
<p>"Timingen er det vanskelige – hvornår renten topper eller er på bunden. Hvis vi bare vidste det, så kunne vi tjene rigtigt mange penge. Desværre har renteudviklingen overrasket os mange gange, både i den ene og den anden retning, og det vil den blive ved med at gøre. Så hvis man vil reducere sin gæld, så er man nødt til på et tidspunkt at hakke til."</p>
<p><strong><em>Hvad er så den smarte konvertering, her hvor vi nærmer os udgangen af 2021?</em></strong></p>
<p>"Den oplagte konvertering er at omlægge sit 0,5 pct. lån eller 1 pct. lån til et lån med variabel rente. Umiddelbart er forventningen, at inflationen i denne omgang er midlertidig. Falder den tilbage, så tænker jeg, at markederne måske har taget lidt meget forskud på glæderne. For eksempel er den del af prisstigningen, som er drevet af prisen på brugte ting, formentlig forbigående. Men noget af prisstigningen vil naturligvis bide sig fast som permanent højere priser og samtidig sætte sig i lønningerne. Inflation måler dog per definition en ændring – tingene bliver ikke ved med at stige i det uendelige."</p>

Rentestigning og inflation gør skrå konvertering aktuel

Rentestigning og inflation peger mod en skrå konvertering

Se Det Oppefra 1920X1080

<h2>Grafen jeg aldrig glemmer</h2>
<p>Hårene rejste sig på min arm. Det løb mig koldt ned ad ryggen. Jeg var ikke i tvivl om, jeg lige havde set noget ekstraordinært, som jeg aldrig kommer til at glemme. Det var grafen fra forleden, der viste antallet af ny-tilmeldte ledige i USA på ugeniveau over en 50-årig periode.</p>
<p>Den kommer skoleelever igennem generationer til at kigge på, tale om og analysere. En graf, der dækker over en masse menneskers skæbne. Skal jeg beskrive den, er det nærmest en vandret linje med nogle små krusninger, for så at ende med at gå opad i en lodret streg. Lige op i himlen.</p>
<div class="quote">
<p>Coronakrisen betyder, der ikke kommer et forårsopsving i boligmarkedet i år.</p>
</div>
<p>Begivenheder som fx finanskrisen, Yom Kippur-krigen og dot-com-krakket er med. Alle store begivenheder, som på denne graf bliver til små intermezzoer sammenlignet med udviklingen de sidste to uger af marts i år, hvor cirka 10 millioner mennesker har meldt sig i ledighedskøen i USA.</p>
<p>Til sammenligning var tallet omkring 650.000 personer i den værste uge omkring finanskrisen. Det viser, hvor dyb en krise verdensøkonomien pludselig står i.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://twitter.com/lenkiefer/status/1245702858449784832/photo/1" target="_blank">Jeg så grafen en dag jeg klikkede rundt på Twitter - se den hos økonomen Len Kiefer,</a></p>
<h2>Boligmarkedet er påvirket - der kommer ikke et forårsopsving i år</h2>
<p>Når man ser sådan et tal, er det ikke mærkeligt, at tingene ikke er, som de plejer at være, når påsken står for døren. Personligt plejer jeg at have travlt med at udlægge diverse tal omkring boligmarkedet til avisernes påsketillæg. Ofte siges det, at påsken er højsæson for boligmarkedet – det er en skrøne. Der bliver ikke solgt flere boliger i påsken end i andre forårsweekender.</p>
<p>Til gengæld er det helt sikkert, at der traditionelt bliver solgt flere boliger i forårsmånederne end i de øvrige måneder. Det hænger naturligvis sammen med, at man bedre kan besigtige haven, lysindfald, terrassen osv. Det kommer ikke til at ske i år. Coronakrisen betyder, at der ikke kommer et forårsopsving i boligmarkedet i år. Dels som følge af restriktionerne om at holde sig hjemme, dels som følge af den enorme økonomiske usikkerhed, vi lige nu står i.</p>
<p>De danske tal kan ikke sammenlignes med de amerikanske, men også i Danmark har mange med rekordfart mistet deres job. Det vil naturligvis påvirke boligmarkedet lige nu i form af ganske få fremvisninger, ingen handler, længere liggetider, og i sidste ende vil det naturligvis også påvirke priserne. Normalt er der en ret god sammenhæng med udviklingen i beskæftigelsen og boligmarkedet.</p>
<h2>Et muligt sensommer- og efterårsopsving</h2>
<p>Boligmarkedet vil dog komme på fode igen - over tid. Hvor hurtigt det vil ske afhænger naturligvis af, hvor længe krisen varer. Men det er ikke helt utænkeligt, at der kan komme et vist sensommer- og efterårsopsving.</p>
<p>For renten er trods alt stadig lav, og der synes stor finanspolitisk villighed til at hjælpe økonomien på vej. Så jokeren bliver, hvor meget stigningen i ledigheden herhjemme bider sig fast.</p>
<div class="quote">
<p>Er man i markedet for at købe en bolig, så ville jeg personligt se situationen lidt an.</p>
</div>
<p>Men der vil, alt andet lige, være et opsparet behov for at handle bolig efter forårsmånederne. Familier bliver trods alt større, nogle skal flytte efter et arbejde, nogle har brug for noget mindre. Livet går på trods af kriser heldigvis ikke i stå.</p>
<h2>Gode råd til boligfolket: Sådan skal du forholde dig</h2>
<p>Hvordan du skal forholde dig som boligejer, -køber eller -sælger midt i en alvorlig krise, afhænger naturligvis af, hvilken situation du er i.</p>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Vil du købe?</h4>
<p>Er du i markedet for at købe en bolig, så vil jeg personligt se situationen lidt an.</p>
<p>Der er naturligvis altid nogen, der har en stærk økonomi og som bare skal føre deres planer ud i virkeligheden. Men andre skal måske forholde sig til, hvorvidt det virkelig er nu, hvor der er stor usikkerhed, de skal spænde sig yderligere for rent privatøkonomisk.</p>
</div>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Vil du sondere boligmarkedet?</h4>
<p>Havde du planlagt at bruge påsken på at sondere boligmarkedet, så behøver det ikke at gå i vasken på grund af coronakrisen. Du kan for eksempel bruge bolig-søgemaskinen Bedste Hjem. Her ligger over 65.000 boliger til salg, og du kan komme til virtuelle fremvisninger.</p>
<p><a rel="noopener" href="https://www.bedstehjem.dk/" target="_blank">Prøv Bedste Hjem og find boliger til salg</a></p>
</div>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Skal du sælge?</h4>
<p>Skal du sælge din bolig, vil jeg personligt også se tiden an. Ha' is i maven og tænk, at der snart kommer bedre tider igen - fremfor at give et forhastet afslag i prisen.</p>
<p><strong>Tip:</strong> Er du i den situation, at du skal sælge din bolig for at kunne købe en større bolig, så vil merprisen, ved at købe den større bolig, blive mindre i et faldende marked. Den store bolig vil alt andet lige falde mest i pris. Så her kan være en god handel i sigte.</p>
</div>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Er du boligejer og skal hverken købe eller sælge?</h4>
<p>Er du boligejer og skal hverken sælge eller købe - den situation er jeg selv i –  vil jeg slå koldt vand i blodet. Det er muligt, at boligpriserne falder lidt, men givet, at jeg ikke skal flytte, tænker jeg, at jeg rider stormen af.</p>
</div>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Er du i økonomiske problemer?</h4>
<p>Kommer du i vanskeligheder med din økonomi, fordi indtægten går ned, så handler det om at komme i dialog med banken. Jo før, jo bedre. Når banken hurtigt bliver inddraget, er der større sandsynlighed for, at der kan findes en holdbar løsning.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt">Kontakt din rådgiver i Jyske Bank</a></p>
</div>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Hvad med sommerhuse?</h4>
<p>Sommerhusene har været inde i en ganske fornuftig udvikling det sidste halve år. Jeg forestiller mig, denne krise kommer til at betyde, at flere vil holde ferie under hjemlige himmelstrøg i en vis periode.  </p>
<p>Det vil formentlig betyde, at flere vil kaste sig over at købe sommerhus. Finansieringsomkostningerne er stadig lave og ved at prioritere feriebudgettet anderledes, vil det være en mulighed for nogen. Jeg forventer i øvrigt, at specielt sommerhusområder tæt ved de større byer vil stige i pris, som følge af coronakrisen.</p>
</div>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Bliver andelsboligerne ramt?</h4>
<p>Andelsboligerne vil - ligesom det øvrige boligmarked - blive ramt, af en opbremsning.</p>
<p>Problemet med andelsboligerne er imidlertid, at de allerede er ramt af en politisk skabt krise, så her ender vi i en kedelig cocktail af både økonomisk og politisk usikkerhed. Derfor er dette et marked, jeg personligt vil være ekstra påpasselig med.</p>
<p>Skal man købe andelsbolig skal det være med en ganske lang tidshorisont. Bor man allerede i en andelsbolig, vil jeg blive boende og satse på, at boligmanglen i de store byer, hvor andelsboligerne typisk er placeret, over tid, vil rette markedet op.</p>
</div>
<div class="no-underline banner-rounded">
<h4>Det sidste råd - lidt om finansiering</h4>
<p>Her vil jeg bare nævne, at hvis man har lån med fast rente, så kan man læne sig tilbage og nyde det. Har man variabel rente, så lad være med at gå i panik og hold ud til næste refinansiering. Der kan ske meget – og lige nu synes renterne at have stabiliseret sig på et lavt niveau. </p>
</div>
<p><strong>Hav en rigtig god påske.</strong></p>
<p>Ps. Vidste du, at du kan dele en bolig med dine nærmeste i Bedste Hjem. Så I kan være sammen hver for sig. Og så kan du også regne på og simulere ændringer i din privatøkonomi i bolig-søgemaskinen.</p>
<hr>
<div class="row-4-4">
<div class="trailer"><img style="float: none; display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/cslj0otw/7d67ff1b-f551-400c-8d1e-a9442870ceb4.png" alt="Smartphone på Jyskebank app'en" title="" width="312" height="138" data-udi="umb://media/3a9d9612af7648c28516a7549e22e096"></div>
<div style="text-align: center;">
<h3><br>Brug for en snak om bolig? </h3>
<p>Ring til os på tlf. <a href="tel:+4589898989">89 89 89 89</a> <br>eller <a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt/kontakt-mig">bliv kontaktet af en rådgiver</a></p>
</div>
</div>

Boligøkonomens blog: Gode råd til boligejere i en hård coronatid

Boligøkonomen: Se tiden lidt an, boligejer

Mikkel Høegh foran rødt murstenshus og gul cykel

Boligøkonom Se Tiden Lidt An

<p><strong>Få her en orientering og tre gode råd fra Jyske Banks boligøkonom, Mikkel Høegh.</strong></p>
<p>Et flertal i Folketinget standser nu muligheden for brug af virksomhedsskatteordningen i forbindelse med forældrekøbsordninger.</p>
<p>"Længe har der været kritiske ryster omkring muligheden for at købe en bolig og udleje den til et nærtstående familiemedlem med skattebegunstigelse. Og med den netop indgåede finanslovsaftale, er der nu samlet et politisk flertal for at afskaffe denne mulighed", siger Jyske Banks boligøkonom, Mikkel Høegh.</p>
<h2>Rammer både eksisterende og nye forældrekøb</h2>
<p>Ved at anvende virksomhedsskatteordningen har det været muligt at trække udgifter fra til vedligeholdelse, revisor og ikke mindst renteudgifter.</p>
<p>"Ordningen har givet mulighed for et ekstraordinært stort fradrag for renteudgifter. Når ordningen stopper, så svarer det til, at fradrag op til 55,9 % for topskatteydere nu reduceres til 25,6-33,6 %," forklarer Mikkel Høegh.</p>
<p>De nye regler rammer også eksisterende forældrekøb.</p>
<p>"Reglerne er tænkt til også at ramme de eksisterende forældrekøb. Man skal regne med, at det bliver dyrere fra årsskiftet 2021. Vi taler om cirka 1.500 kr. om måneden for en gennemsnitlig lejlighed. Beløbet vil afhænge af, hvordan lejligheden er belånt og ikke mindst, hvor dyr lejligheden er - men dyrere bliver det", forklarer Mikkel Høegh.</p>
<h2>Tre gode råd fra boligøkonomen</h2>
<h4>1. Vil du sælge forældrekøbet til dit barn, er der en fordel i begyndelsen af 2020</h4>
<p>Ønsker man at sælge forældrekøbet til sin søn eller datter, så har Mikkel Høegh dette råd:</p>
<p>"Vær opmærksom på, at handlen med fordel kan ske i begyndelsen af 2020 på grund af de nye ejendomsvurderinger, der udrulles fra andet halvår af 2020 og frem. Får man handlet i begyndelsen af 2020, kan det som udgangspunkt stadig ske til 15 % under 2011-vurderingen. Det er i min optik rettidig omhu. Muligheden er der nemlig ikke, når den nye vurdering lander i e-boksen. Nogle vil først få den nye vurdering i 2021 eller 2022, men vil man være helt sikker og ikke få nervøse trækninger hver gang noget dumper ind i e-boksen, er det bedst at handle i første halvår af 2020.</p>
<p>Årsagen er, at 2011-vurderingen er en ni år gammel og relativ lav vurdering, som man kan lægge til grund for salget. 2020-vurderingen vil blive tættere på de aktuelle markedsværdier. Derfor vil det være mere attraktivt at bruge 15 %-reglen og den gamle vurdering, fremfor en ny 20 %-regel og en ny og højere vurdering." </p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/forstaa-boligskattereformen">Forstå den nye boligskattereform</a></p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/forstaa-boligskattereformen"></a><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/nyheder/nye-ejendomsvurderinger">Pas dog på med at klage over de nye ejendomsvurderinger</a></p>
<h4>2. Vil du købe en lille lejlighed i en storby? Prisfald er forventeligt</h4>
<p>Forældrekøb har typisk været mindre lejligheder i større byer. Mikkel Høegh forventer, at der kommer en del af de små lejligheder til salg, når det bliver dyrere at have dem.</p>
<p>"Udbuddet af de små lejligheder vil stige, hvilket giver et nedadgående pres på prisen. Jeg vil forvente, der kommer prisfald på 2-4 % og helt op til 8 % for de lejligheder, der er dyrest pr. kvadratmeter.</p>
<p>Det skal man være opmærksom på, når man skal ud at købe.</p>
<p>Regner man skattebesparelsen ved den nu sløjfede ordning om til, hvad man skal give mindre for lejligheden, så er man ofte ens stillet. Rent økonomisk, skal man give op til 8 % mindre for lejligheden end de priser, de handles til lige nu. Det er selvfølgelig en alt-andet-lige-betragtning. Sådanne beregninger er meget følsomme over for renteniveau og valg af lån. Beregningen er derfor individuel og det kan man eventuelt få sin bank til at regne på", siger Mikkel Høegh.</p>
<p><a href="https://www.jyskebank.dk/bolig/boligkoeb">Læs mere om boligkøb i Jyske Bank</a></p>
<h4>3. Bliv ikke renteblind</h4>
<p>Mikkel Høegh mener også, man skal være mere opmærksom på, at markedet for de mindste lejligheder bliver mere rentefølsomt.</p>
<p>"Det synes måske umiddelbart som en lille ting, nu hvor renten er så lav. Men det er værd at have in mente, hvis man er på udkig efter en mindre lejlighed. Det store rentefradrag har beskyttet køberne mod udsving i renten, og derfor har efterspørgslen været mere stabil igennem diverse konjunkturforløb.</p>
<p>Når renten en dag begynder at stige, må vi forvente, at denne del af boligmarkedet vil give sig mere i pris end vi hidtil har været vant til", vurderer boligøkonomen.</p>
<p>"For at tage brodden af det, kan man vælge fast rente på boliglånet. Men det ændre ikke ved, at der i de senere år er lavet mange forældrekøb med variabel rente og afdragsfrihed, og netop denne konstruktion vil blive ramt ved rentestigninger.</p>
<p>Jo mere man er afhængig af afdragsfrihed og variabel rente for at få det til at løbe rundt, jo værre er det", siger Mikkel Høegh.</p>
<hr>
<div class="row-4-4">
<div class="trailer"><img style="float: none; display: block; margin-left: auto; margin-right: auto;" src="https://www.jyskebank.dk/media/api/content/mediafiles/cslj0otw/7d67ff1b-f551-400c-8d1e-a9442870ceb4.png" alt="Smartphone på Jyskebank app'en" title="" width="312" height="138" data-udi="umb://media/3a9d9612af7648c28516a7549e22e096"></div>
<div style="text-align: center;">
<h3><br>Brug for en snak om bolig? </h3>
<p>Ring til os på tlf. <a href="tel:+4589898989">89 89 89 89</a> <br>eller <a href="https://www.jyskebank.dk/kontakt">aftal et møde i din lokale afdeling</a></p>
</div>
</div>

Forældrekøb: Skattefordel afskaffes

Skattefordele ved forældrekøb afskaffes

Forældrekøb Skattefordele

BOLIGSALG