Job i Jyske Bank-koncernen

Erhvervspartner med STOR interesse for ejendomme til Erhvervscenter Nordjylland

Brænder du for at arbejde med relationsopbygning og servicering af en portefølje af store erhvervskunder på ejendomsområdet?  

Vil du være med til at præge udviklingen af ejendomsmarkedet i Nordjylland sammen med et team af erfarne og kompetente kolleger?  Så har vi et spændende og udviklende job til dig.

Fokuseret lyst til at arbejde med ejendomme

Vi tilbyder dig et spændende job, hvor du får medansvaret for at udvikle bankens erhvervsmæssige ejendomsengagementer i Nordjylland.  

Du bliver tilknyttet en meget spændende portefølje af ejendomskunder, herunder projektfinansiering og udlejningsejendomme.  Du har samtidigt en opgave i at være med til at synliggøre os i ejendomskredse, herunder dyrke relationer og udvikle netværk.  

Jobbet er udadvendt i form af tæt kontakt til kunder og potentielle kunder. Med andre ord motiveres du af at skabe gode relationer og bevidst tilfredse kunder. Du er ikke alene og bliver en del af et rigtigt stærkt hold, hvor videndeling og samarbejde er en helt naturlig del af hverdagen. Du arbejder i tæt samarbejde med en erhvervsrådgiver, som hjælper dig med de internt rettede opgaver i hverdagen, så din passion skal være mødeaktivitet med kunderne og på markedspladsen.

Succeskriterierne for jobbet er, at du:

  • skaber forretningsmæssig vækst i volumen og indtjeningen
  • opfattes som tillidsskabende af dine kunder, samarbejdspartnere og netværk
  • er ekspert i rådgivning af ejendomskunder
  • er stærkt kreditmæssigt funderet
  • ser forandringer som en mulighed
  • motiveres af faglig og personlig udvikling.
Erhvervscenter Nordjylland – vi er tæt på kunderne og gør os umage for at forstå deres virksomhed

Erhvervscenter Nordjylland udgør sammen med Silkeborg, Aarhus, Odense og København bankens fem erhvervscentre, hvor Danmarks største og mest komplekse erhvervskunder er placeret. Du har erfaring med rådgivning af Danmarks største virksomheder og tør udfordre på strategisk niveau og i den finansielle sparring.  

Erhvervscenter Nordjylland er beliggende i Aalborg og Hjørring. Der er et tæt samarbejde mellem afdelingerne i hverdagen, både på kunde-, medarbejder- og ledelsesniveau.  

I Erhvervscenter Nordjylland arbejder vi 25 dedikerede kolleger. Dagligdagen er præget af et godt samarbejde, et stærkt fagligt og udviklende miljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Omgangstonen er uhøjtidelig, og der er både højt til loftet og højt humør.  

Med vores placering i den gamle Toldbod, i hjertet af Aalborg, sammen med Private Banking-centeret og vores lokale specialistfunktioner, vil du samlet set opleve et helt unikt set-up, som vi kan byde både dig og vores kunder velkomne i.

Din profil – energi og højt humør

Vi forestiller os, at du:

  • udstråler høj faglighed og har lyst og vilje til at arbejde med netværk og relationer
  • har stor faglig viden som erhvervspartner inden for bank og/eller realkredit, understøttet af relevant teoretisk ballast
  • har et stort kendskab til ejendomsmarkedet og specifikt markedet i og omkring Nordjylland
  • har forståelse af transaktioner og har en naturlig interesse inden for markedet
  • er i stand til at bruge din sunde fornuft – også på det kreditmæssige
  • holder hovedet koldt og bevarer roen i en hverdag, hvor andre styrer vores deadlines, og hvor tingene går stærkt
  • kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du er teamorienteret i din samarbejdsform og gerne deler din viden med kolleger
  • viser engagement og begejstring som en naturlig del af arbejdet og hverdagen. 
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 26.08.2019. Ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

Senior HR Partner Lars Faartoft vil tage sig af din ansøgning. 
  
  
  

Søg jobbet