Job i Jyske Bank-koncernen

Studentermedhjælper til Risikostyring

Er du en ambitiøs studerende, og har du lyst til at udvide dine faglige kompetencer samtidig med, at du opbygger et større kendskab til risikostyring i den finansielle sektor, så har vi et spændende studiejob til dig.
Jobbet
Du vil komme til at indgå i et samarbejde med flere erfarne kolleger indenfor forskellige opgaver under fagområdet Validering. Dette kræver, at du har gode samarbejdsevner, er god til at formulere dig på skrift og har gåpåmod. Vi kan tilbyde dig et studiejob, hvor du får indgående indsigt i Jyske Banks kreditmodeller kombineret med mulighed for at videreudvikle dine kompetencer indenfor programmering, dataarbejde, statistisk analyse og statistiske modeller primært vha. programmeringssprogene SAS og SQL. Helt konkret vil du bidrage med at skrive og samle input til rapporteringer, udføre kvalitetskontroller og datacheck, kontrollere og bidrage til forskellige indberetninger til Finanstilsynet samt lave ad hoc analyser. Du kommer til at arbejde i et frit og uformelt miljø, hvor du får fleksibilitet i forhold til planlægning af din arbejdstid, som vi forestiller os, er ca. 2 dage om ugen.
Afdelingen
Fagområdet Validering er placeret i Silkeborg og er en del af afdelingen Risikostyring. Fagområdet er bl.a. ansvarlig for validering af koncernens kreditrisikomodeller, der anvendes til kapitalopgørelser og nedskrivninger men også til de priser, der stilles til kunderne. Afdelingen er desuden ansvarlig for overvågning og rapportering af en række risikotyper, stresstest, overvågning af nedskrivninger og udvikling af risikomålingsværktøjer, som anvendes bredt i koncernen.
Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • er i gang med din bachelor- eller lige påbegyndt din kandidatuddannelse (cand.merc., cand.oecon, cand.scient.oecon el.lign.)
  • har et højt fagligt niveau indenfor statistisk og empirisk analyse
  • har erfaring med programmering og gerne med programmeringssprogene SAS og SQL
  • har gode evner for at arbejde med Microsoft Office produkter såsom Word og Excel
  • har mulighed for at blive hos os i to år eller mere
  • er udadvendt, nysgerrig og initiativrig, god til at samarbejde, og har et godt og smittende humør.
Ansøgning
Senior HR Partner Karin Elmedal Hansen vil tage sig af din ansøgning.  Samtaler forventes afholdt efter sommerferien i august.
  
  
  

Søg jobbet