Job i Jyske Bank-koncernen

Bankrådgiver til boligejernes bank i Ribe – er du vores nye kollega?

Motiveres du af helhedsrådgivning til privatkunder? Elsker du en travl hverdag - med afvekslende opgaver? Vil du være med til at præge udviklingen sammen med et team af erfarne og kompetente medarbejdere? Og trives du med værdibaseret ledelse med frihed under ansvar? Så har vi måske jobbet til dig.

Jobbet

Du overtager en mindre portefølje, hvor gode kunderelationer og helhedsrådgivning er omdrejningspunktet. Din portefølje vil vokse via øget forretningsomfang og med nye kunder. Sammen med kollegaerne får du en vigtig rolle i at servicere og rådgive afdelingens kunder fra første kontakt. Du forstår at omsætte bankens koncepter til gode kundeoplevelser, som resulterer i forretninger for banken.

Vi tilbyder et job, hvor du:

  • tager ansvar for den forretningsmæssige udvikling af din egen og afdelingens kundeportefølje
  • kender dine kunder, deres behov og proaktivt agerer herpå
  • har en offensiv adfærd og interesse i at skabe vækst i porteføljen
  • er struktureret og sætter en ære i at levere god kvalitet fra start til slut.
Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • er en dygtig rådgiver og sidder i et lignende job i dag
  • brænder for at give fantastiske kundeoplevelser
  • rådgiver om bolig- og pension på et højt niveau
  • værdsætter en hverdag med tempo
  • er holdspiller og motiveres, når både du og afdelingen har succes
  • er kreditmæssigt godt funderet og har en solid kreditkompetence
  • kan lide at blive involveret og tage selvstændige beslutninger.
Afdelingen

I Ribe, Privat bliver du den 6. engagerede og kompetente holdspiller. Vi er kendetegnet ved at have et godt arbejdsmiljø og har et godt sammenhold i afdelingen. Vi sætter en ære i at levere fantastiske kundeoplevelser og stille med de rigtige kompetencer til helhedsrådgivning af kunderne.

"Som afdelingsdirektør lægger jeg stor vægt på langvarige relationer, både overfor kunder og kollegaer. Derfor er det vigtigt for mig, at jobbet understøtter dine kompetencer og udviklingsønsker. På den måde kan vi arbejde og udvikle os sammen i mange år." Siger Sune Holm Johansen.

Ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest: 31.07.2019.

Senior HR Partner Henrik Djernæs glæder sig til at se din ansøgning. 
  
  
  

Søg jobbet