Job i Jyske Bank-koncernen

Erhvervspartner til nationalt erhverv i Roskilde

Vi søger en erhvervspartner, der har lyst til at arbejde med en interessant kundeportefølje af nationale erhvervskunder og aktivt opsøge erhvervsnetværk og nye erhvervskunder inden for kundesegmentet i markedsområdet, der dækker Frederikssund, Roskilde, Holbæk og Odsherred.
 
Vi arbejder målrettet med vores erhvervsstrategi om at være exceptionelt gode til kunder for herigennem at gøre os fortjent til at udvikle partnerskaber med vores eksisterende og nye erhvervskunder. I rollen som Erhvervspartner, Nationalt Erhverv får du ansvar for at leve op til vores målsætning om at rådgive og udfordre kunderne strategisk, være synlig i relevante erhvervsnetværk og aktivt tiltrække nye erhvervskunder.
Et udfordrende job i en afdeling med potentiale
Vi tilbyder dig et job, hvor du vil trives med at:
  • være aktivt opsøgende over for såvel eksisterende som nye erhvervskunder
  • være ambitiøs og stræbe efter den bedst mulige kundeoplevelse i en bank med en klar erhvervsstrategi
  • sørge for, at kunderne oplever at blive udfordret.
Vi arbejder i kundevendte teams med to partnere og én erhvervsrådgiver, der sammen med service- og kompetencecentrene giver dig stor support, så du kan fokusere på at levere gode kundeoplevelser. Det stiller krav til god kommunikation samt en struktureret tilgang til løsning og uddelegering af opgaver.
Derudover forventer vi følgende kompetencer og erfaring
  • Minimum 5 – 10 års erfaring med rådgivning af mellemstore og større erhvervskunder, herunder interesse for og erfaring med opsøgende salg og netværksarbejde.
  • Gode kreditmæssige og analytiske kompetencer, gerne kombineret med en bachelor i regnskab eller finansiering.
  • Gode samarbejdsevner, da vi arbejder tæt sammen i vores kundevendte teams.
Der er tale om et job, hvor du har stor indflydelse på egen arbejdsdag, og det er vigtigt, at du trives med proaktivt at møde kunderne, hvor og når det giver værdi for dem.
En afdeling, der handler i kraft af kompetence
Vores ambition er at være erhvervslivets førstevalg som erhvervsbank via individuel rådgivning i et personligt og professionelt samarbejde, hvilket vi arbejder målrettet mod, og såvel interne som eksterne målinger viser, at vi er godt på vej. 
 
Vi deler lokaler med Jyske Bank Roskilde Privat. Dette giver os et stærkt ståsted over for vores kunder, da vi kan tilbyde dem en professionel rådgivning både inden for erhverv og privat.
 
I Roskilde Erhverv er vi 11 dedikerede kolleger, der arbejder målrettet med bankens og afdelingens strategi. Vi hjælper hinanden på tværs af segmenterne for at nå afdelingens mål og succeskriterier. Herved bevarer vi i fællesskab maksimalt fokus ud mod markedspladsen, som strækker sig fra Frederikssund over Roskilde og Holbæk til Odsherred. Se dine kommende kolleger.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: Ansøgninger behandles efterhånden som de modtages.

Senior HR Partner Mai Bohnsen vil tage sig af din ansøgning. 
  
  
  

Søg jobbet