Job i Jyske Bank-koncernen

Bankrådgiver med interesse for erhverv til Næstved, Privat

Har du lyst til at være med til at præge udviklingen i Næstved, Privat - sammen med et stærkt team af erfarne og kompetente medarbejdere? Er du en energisk og udadvendt bankrådgiver, der trives i et uhøjtideligt miljø med masser af muligheder og spændende kunder?
Hvis du kan svare ja til ovenstående og samtidig har lyst til også at være rådgiver for de mindre erhvervskunder, der er i privatafdelingen, så er det måske dig vi mangler?
Jobbet
Du får ansvaret for en portefølje, der består af familiekunder samt mindre erhvervskunder, hvor du tager dig af den private økonomi for virksomhedsejere i tæt samarbejde med Sydsjælland Erhverv.    
 
Du vil få et spændende og afvekslende job, hvor kontakten med kunderne har førsteprioritet. Din vigtigste kompetence i hverdagen er at kunne omsætte bankens koncepter til gode kundeoplevelser med en helt-i-top rådgivning, som i sidste ende resulterer i forretninger for banken, og giver kunderne en oplevelse de får lyst til at fortælle andre om.
 
Vi tilbyder et job, hvor du skal:
  • tage ansvaret for den forretningsmæssige udvikling af egen kundeportefølje
  • kende dine kunder og deres behov og agere proaktivt
  • bruge dine stærke kompetencer inden for bolig, pension og investering
  • tage ansvar for din personlige udvikling og dele ud af din viden og erfaring til dine kolleger.

Udover at servicere din portefølje med bestående kunder, skal du også være motiveret af at finde nye gode kunder til banken. Det er nemlig vores ambition at vinde markedsandele i området, og med din faglighed og dit engagement kommer du til at spille en afgørende rolle for, at vi lykkes med vores målsætninger.

En afdeling med muligheder
Vi er en privatafdeling med 11 motiverede og engagerede kolleger, der arbejder tæt sammen om at skabe værdi og drive en god forretning ved at gøre kompetent rådgivning til vores mærkevare. I afdelingen har vi en uhøjtidelig, frisk omgangstone og arbejder målrettet for at skabe ambitiøse resultater for afdelingen.   
 
Vi deler adresse med Sydsjælland Erhverv. Her har vi et tæt sammenspil, som giver forretningsmæssige muligheder i et godt marked og en hyggelig stemning i huset for begge afdelinger.
Dine kompetencer er vigtige for afdelingens vækst
Vi tænker, at du:
  • er fagligt stærk og har solid ballast som bankrådgiver – særligt indenfor pension, bolig og investering, da porteføljen stiller krav til dine kompetencer
  • har erfaring og interesse for mindre erhvervskunder    
  • er god til at jagte den gode kundeoplevelse, da vi tror på, at det bringer langvarige relationer og skaber gode ambassadører for afdelingen
  • har en sund kreditmæssig tilgang til dine kunder, så fundamentet for at kunne lave gode forretninger er til stede
  • er udadvendt og har et højt energiniveau, der smitter af på dine kolleger
  • går forrest og finder det naturligt at dele ud af din erfaring og kompetence, så vi bliver endnu stærkere sammen.
Ansøgning
Send sin ansøgning snarest muligt.
HR Partner Mette Riishøj vil tage sig af din ansøgning. 
  
  
  

Søg jobbet