Job i Jyske Bank-koncernen

Specialist med lederpotentiale til Trade Finance

Har du erfaring med rådgivning og arbejdet med Trade Finance løsninger? Vil du være med til at præge udviklingen i Trade Finance sammen med et team af erfarne medarbejdere?  Har du mod på at prøve kræfter med ledelse på sigt? Så har vi jobbet til dig.
Jobbet
I Jyske Bank erhverv lægger vi vægt på at kunne understøtte vores erhvervskunders im- og eksportforretninger, herunder at kunne bringe relevante produkter i spil i forhold til kundens konkrete situation.
 
Omdrejningspunktet i jobbet bliver at give vores eksisterende og nye kunder den bedste mulige oplevelse og service inden for eksportløsninger, således at du medvirker til at skabe bevidst tilfredse kunder.
 
Det er afgørende at du formår at rådgive kunden så vi sikrer at de er bekendte med de risici de påtager sig i deres internationale handel. Og at vi samtidig bringer de finansieringsløsninger der er knyttet til Trade Finance i spil. I den forbindelse vil du indgå i en række af de teams vi har opbygget omkring vores erhvervskunder.
 
Har du ambitioner og den rette profil kan der på sigt være tale om en teamleder rolle i et stærkt fagligt miljø i forbindelse med et generationsskifte.
Afdelingen
Du bliver en del af Trade Finance teamet, beliggende på Vesterbrogade som er en del af Kompetencecenter Erhverv.
 
Kompetencecenter Erhverv har til formå at understøtte den forretnings- og kompetencemæssige udvikling i Jyske Bank erhverv, hvor vi:
  • understøtter ledelsen og udviklingen af erhvervssegmentet i Jyske Bank
  • understøtter væsentlige fagområder inden for corporate banking - herunder Risk Management, Cash Management, Trade Finance, Eksportfinansiering, Virksomhedshandel , Ejendomsfinansiering og Strategi  & Analyse
  • deltager i kompetenceudviklingen af erhvervsrådgiverne i afdelingsnettet
 
Afdelingen består af 40 kolleger, hvoraf 13 har deres daglige gang i København. Se dine kollegaer her.
Din profil
Vi søger en kollega, der er kundeorienteret og har faglig styrke.
Derudover:
  • har du erfaring med rådgivning og arbejdet med Trade Finance produkter
  • har du indgående kendskab til eksportremburser
  • har du kendskab til eksportfinansiering
  • behersker du dansk og engelsk på forretningsniveau
  • du har en ambition om ledelse på sigt. Det er dog ikke en afgørende forudsætning for at søge jobbet
Ansøgning
Vi behandler ansøgningerne løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning.

HR Partner Lisa Jakobsen vil tage sig af din ansøgning. 
  
  
  

Søg jobbet