Job i Jyske Bank-koncernen

Udvikler til Jyske Banks Ejendom og Vurderingssystemer

Jyske Bank søger en C# Seniorudvikler med styr på udviklingshåndværket og forretningsmæssigt fokus
Hvis arbejdsglæde, jobindhold samt læring og udvikling alle er faktorer, du sætter pris på, så er Jyske Bank den rigtige arbejdsplads for dig. Det er nemlig de områder, vores medarbejdere scorer allerhøjst i, i den finansielle sektor.
 
En stærk faglig kultur
Du vil indgå i et stærkt fagligt team. Vi lægger stor vægt på dialog omkring de løsninger, der vælges og snakker åbent om kode, kvalitet og test. Udviklerne i teamet har en stærk faglig kultur, som de deler med Jyske Banks øvrige udviklere, og vi går langt for at understøtte både din personlige og din faglige udvikling.
Bliv en del af et team med andre dygtige C# udviklere
Teamet har lang erfaring i de agile discipliner, både i forhold til processer og agil udvikling.
 
Teamet er på syv medlemmer, hvor de tre er C# udviklere. Der er desuden en fast Product Owner og Scrum Master i teamet samt to forretningsudviklere.
 
Teamet har ansvar for udvikling og forvaltning af domænets tre centrale systemer til elektronisk tinglysning, ejendomsvurdering og ejendomsidentifikation. Alle systemer er bygget op i en stabil kodebase og er vitale systemer med både interne og eksterne integrationer og interessenter – bl.a. med stort samspil til det offentliges digitaliseringsprojekter.
 
Du får et tæt samarbejde med såvel it-kolleger som forretningskolleger, og på sigt vil du opbygge såvel viden om systemlandskabet som forretningsmæssig viden. Nyudvikling i systemlandskabet betyder ofte nyudvikling i den eksisterende kodebase, dvs. der skal tages hensyn til eksisterende løsning og kvaliteten i kodebase.
 
Du får mulighed for at arbejde med et komplekst systemområde, og du vil indgå i et stærkt, fagligt team med vægt på at give og modtage feedback. Vi har en åben og ærlig tone og lægger stor vægt på dialog omkring de løsninger, der vælges. Som en af vores medarbejdere udtaler: ”Vi har et højt fagligt niveau, engagement og samarbejde, og vi kan være ærlige over for hinanden”.
Dine kvalifikationer
  • Du har lyst til at arbejde med et komplekst systemområde og indgå i et stærkt, fagligt team med vægt på at give og modtage feedback.
  • Du har et højt forretningsmæssigt fokus, analytisk sans og kan indgå i dialog med forretningen om deres krav.
  • Du evner at dække hele udviklingsprocessen fra krav, kode og test til endelig implementering.
  • Du har stor erfaring med .Net udvikling, er teknisk velfunderet og nysgerrig.
  • Du har erfaring med TDD og Test First, og du har en holdning til at skabe vedligeholdelsesvenlig kode.
  • Du kender til serviceorienteret arkitektur.
  • Du har en grundlæggende forståelse for anvendelse af Design Pattern.

Erfaring med Entity Framework, SQL og MQ er et plus, og det er en fordel med kendskab til frontend udvikling i Angular og MVC.

Er du blevet nysgerrig?
Din nærmeste leder bliver afdelingsdirektør Rasmus H. Josiassen. Organisatorisk vil du høre til i .Net & CRM-sektionen sammen med vores ca. 40 andre .Net- og CRM-udviklere. Arbejdsstedet er Klampenborgvej 205, 2800 Kgs Lyngby. Vi har masser af parkeringspladser, hvis du er i bil, og cykelskure til din cykel - og ellers er der kun fem minutters gang fra Lyngby Station.
 
Vi tilbyder
Hvis du er den rigtige kandidat, tilbyder vi dig en attraktiv løn- og pensionspakke, fleksible lønpakker, sundhedsforsikring, dækning ved kritisk sygdom og heltidsulykkesforsikring. Vi har adskillige aktive medarbejderforeninger. Desuden har vi fitnessrum, frokostordning, og så tilbyder vi selvfølgelig vores medarbejdere fordelagtige vilkår i banken.
 
Ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt. Ansøgninger vurderes løbende. Vi glæder os til at høre fra dig! HR Partner Sofie Ladekarl vil tage sig af din ansøgning. 
  
  
  

Søg jobbet