Job i Jyske Bank-koncernen

Hamburg, erhvervsrådgivning og forretningsudvikling – er det noget for dig?

Har du lyst til nye udfordringer, og vil du gerne have et international pust? Så er du måske vores nye erhvervsrådgiver i Hamburg.
Jobbet
Som erhvervsrådgiver i Hamburg vil du få mulighed for at arbejde med internationale kunder og være med til at styrke vores forretningsudvikling. Efter en indkøringsperiode vil du blive omdrejningspunktet i kontakten til de danske erhvervsafdelinger og de fælles kunder. Du behøver ikke være flydende i tysk i dag. Det vil være en kompetence, du kan opbygge undervejs.
 
Vi kan tilbyde dig:
  • nye og spændende udfordringer, hvor du servicerer og udvikler erhvervskundeporteføljen i afdelingen, i vid udstrækning i samarbejde med de danske erhvervsafdelinger
  • mulighed for at leve i et internationalt miljø og forbedre dit tyske sprog 
  • at blive Tysklands-specialist, der kan se mulighederne for vores danske og tyske kunder i en sammenhæng
  • at opbygge et stort netværk i banken
  • udfordringer og erfaringer, der vil give dig en god ballast i forhold til din fremtid i banken
Afdelingen
Afdelingen er en del af Jyske Bank Erhverv og består af 10 engagerede kolleger. Vi har en af byens allerbedste adresser midt i Hamburg, og du vil komme til at arbejde særdeles centralt i flotte og moderne omgivelser. Med kun en god times kørsel til den danske grænse, er Hamburg på mange måder Danmarks dør til Europa.
 
Hamburg bliver kaldt "Nordeuropas Venedig", da byen bliver gennemskåret på kryds og tværs af utallige kanaler og floden Elben. Hamburg er en energisk storby med sin helt egen karakter. Hamburg er kultur, arkitektur, rigt erhvervsliv, julemarked, Reeperbahn, havnen m.m. Her er virkelig mulighed for at opleve og bo i en spændende storby.
Din profil
Vi forventer, at du:
  • er udadvendt og har lyst til at tage dialogen med kunder og med Jyske Bank-rådgivere og -partnere i Erhvervsafdelingerne med henblik på at bringe os i spil
  • er initiativrig og engagerer dig i dit arbejde
  • er fleksibel og parat til at hjælpe til med den praktiske håndtering af kunderne
  • er motiveret for nye udfordringer og oplevelser i udlandet for en 2-års periode eller længere
  • kan lide at arbejde struktureret og har sans for detaljen
  • kan tale og forstå tysk i et vist omfang samt har lyst til og let ved at lære sprog
  • har flair for it
  • har nogen erfaring med erhvervskunder
Ansøgning
Ansøgninger vil blive behandlet løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Senior HR Partner Maia Siune vil tage sig af din ansøgning. 
  
  
  

Søg jobbet