Job i Jyske Bank-koncernen

HR jurist til Jyske Bank-koncernen

Et ubetinget spændende og udfordrende job for en alsidig HR jurist

Som HR jurist hos os bliver du en del af et team af kolleger, der brænder for at give kompetente svar og yde en god service.

Jobbet - professionelt og alsidigt i et godt arbejdsmiljø

Du vil, sammen med din nære kollega Jesper, udgøre HR juristerne i koncernen.

Vi er et hold, der professionelt arbejder med tingene, hvor du både får mulighed for at arbejde selvstændigt, samtidigt med at du er en del af et stærkt team. Konkret får du mulighed for at udvikle dig inden for:

  • Arbejdsret, skatteret og persondataret
  • Forhandlinger af overenskomst, personsager og lokalaftaler
  • At finde balancen mellem det juridiske, etiske og ikke mindst det pragmatiske i en værdibaseret ledet organisation.  

Du bliver involveret i forskellige opgaver og udfordringer, som opstår i organisationen, typisk via HR Partnere, ledere, den faglige organisation (Jyske Bank Kreds) og andre interessenter i og uden for organisationen. Jobbet kan til tider virke omfangsrigt, men utroligt spændende, da vi er tæt på beslutningstagerne og er med til at præge både holdninger, værdier, politikker og væsentlige beslutninger.

Afdelingen - faglighed og en stor portion humor
Du bliver tilknyttet afdelingen HR Service og Support. Vi er 18 medarbejdere i afdelingen. Vores primære ansvar er løn, kontrakter, analyse, medarbejderpolitikker og overenskomst. Afdelingen er en del af HR, som i alt tæller 45 engagerede medarbejdere, som dækker hele koncernens support af HR. Arbejdsmiljøet er uhøjtideligt, hvor godt humør og engagement er vigtige brikker i en travl hverdag. Arbejdsstedet er Silkeborg. Se dine kommende kolleger.
Din profil – dygtig, serviceorienteret og fleksibel
Vi forestiller os, at du har en baggrund som cand.merc.jur., cand.jur. eller tilsvarende. Nyuddannede vil ikke komme i betragtning til jobbet, da mindst 2 års erfaring fra lignede job er et krav. Du skal være fleksibel og trives i et uformelt miljø med mange kolleger og mange interessenter.
 
Vi forventer, at du:
  • har et solidt kendskab til og erfaring med arbejdsret
  • har erfaring i forhandling og fortolkning af overenskomster
  • er vant til at håndtere svære personsager
  • arbejder struktureret og er en god formidler, både skriftligt og mundtligt
  • er klar på at give en hånd, også når det ikke er inden for det primære ansvarsområde  

For at lykkes i jobbet er din personlighed af stor betydning.

Vi forventer, at du: 

  • er god til at skabe win-win løsninger, så samarbejdsrelationer fungerer både på kort og lang sigt
  • formår at balancere jura og pragmatiske løsninger
  • er åben, nysgerrig og interesseret i at se sagen fra mange perspektiver
  • er servicemindet og god til kundeservice – også i telefonen
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 23.11.2017. Afdelingsdirektør Søren Bay Mark, HR Partnere Hjemsted vil tage sig af din ansøgning. 
  
  
  

Søg jobbet