Job i Jyske Bank-koncernen

Relationship Manager til Acquisition Finance

Jobbet
Jyske Bank søger en Relationship Manager, der kan og vil gøre en forskel i sit arbejde - både i forhold til kunder og kolleger.  
 
Jobbet omfatter blandt andet:  
  • Opbygning og vedligeholdelse af stærke relationer til primært danske kapitalfonde
  • Varetagelse af alle faser af finansiering af et ejerskifte
  • Kreditanalyse, herunder vurdering af forretningsplan og følsomhedsberegninger
  • Udarbejdelse af beslutningsgrundlag og løsningsforslag
  • Udarbejdelse af tilbud, inkl. vilkår og betingelser
  • Forhandling, lånedokumentation, fastsættelse af covenants
  • Driftsfinansiering og krydssalg til driftsselskaberne
  • Opfølgning på akkvisitionsfinansiering
  • Vedligeholdelse og udbygning af kunderelationen.  
Afdelingen
Jyske Banks afdeling, Acquisition Finance, er ansvarlig for håndtering af kapitalfonde og kapitalfondsejede selskaber i Jyske Bank. Teamet håndterer alle kapitalfonde samt selskaber helt eller delvist ejet af kapitalfonde. Det gælder både akkvisitionsfinansieringen og driften i selskaberne.
 
Acquisition Finance er en selvstændig afdeling, der rent fysisk er placeret på Vesterbrogade 9, centralt i København, med Ole Seerup Jensen som leder. Vi er et team bestående af 7 yderst kompetente kolleger. Vi har et godt arbejdsmiljø med høj fokus på faglighed, kvalitet og kundetilfredshed samt en positiv holdånd internt i teamet, præget af stor hjælpsomhed, fleksibilitet og godt humør.
Et job med muligheder
Vi kan tilbyde dig et spændende og udfordrende job med udviklingsmuligheder, idet du i samarbejde med kollegaer vil:  
  • Arbejde med kapitalfonde, eksterne rådgivere og spændende kunder
  • Arbejde med komplekse lånetransaktioner
  • Lære en masse inden for finansiering af ejerskiftesituationer og komplekse lånetransaktioner
  • Få mulighed for at sætte dit præg på forretningsområdet Acquisition Finance i Jyske Bank.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:  
  • Arbejder med mellemstore og større erhvervsvirksomheder i et pengeinstitut
  • Muligvis har kendskab til finansiering af virksomhedskøb, projektfinansiering eller lignende fra nuværende eller tidligere job
  • Er analytisk og kender til erhvervsfinansiering og kreditgivning kombineret med en teoretisk uddannelse
  • Som person kan arbejde selvstændigt og har ambitioner om at "gøre en forskel", men samtidig er en "team player" med godt humør, gode samarbejdsevner og social kompetence
  • Er både service- og forretningsorienteret med fokus på langvarige kunderelationer ogtilfredsstillende indtjening til banken
  • Er villig til at yde en ekstra indsats, når det gælder, og kan arbejde under tidspres
  • Kan begå dig på engelsk i både skrift og tale.  
Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til at arbejde med komplekse lånetransaktioner og lånedokumentationen i sådanne sager.
Ansøgning

Ansøgninger vurderes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Senior HR Partner Maia Siune vil tage sig af din ansøgning. 

  
  
  

Søg jobbet