Job i Jyske Bank-koncernen

Bankrådgivere til Slagelse Privat

Er du en dygtig bankrådgiver med lyst til at være opsøgende og sætte dit præg på afdelingens resultater, så har du her muligheden for et rigtigt spændende job, som rådgiver i Slagelse.
Vi kan sammensætte porteføljen til dig
Vi har brug for flere dygtige og kompetente bankrådgivere til privat-området i Jyske Banks afdeling i Slagelse, og har derfor mulighed for at tilrette porteføljen, så den passer til dig.  
 
Du får et afvekslende job, hvor din kontakt med kunderne har førsteprioritet. Du skal forstå at omsætte bankens koncepter til gode kundeoplevelser, som resulterer i forretninger for banken.  
 
Vi kan tilbyde dig et job, hvor du skal:
  • tage ansvaret for den forretningsmæssige udvikling af egen kundeportefølje
  • kende dine kunder og deres behov og agere proaktivt
  • bruge dine stærke kompetencer inden for bolig og pension
  • have en proaktiv adfærd og interesse i at skabe vækst i porteføljen
  • tage ansvar for din personlige udvikling og dele ud af din viden og erfaring til dine kolleger.
 
Udover at servicere din portefølje med bestående kunder, skal du også være motiveret af at skabe nye kundeforhold. Det er nemlig vores ambition at vinde markedsandele i området, og med din faglighed og dit engagement kommer du til at spille en afgørende rolle for, at vi lykkes med disse målsætninger.
En kendt bank i byen
Vi er en privatkundeafdeling med 12 kolleger, der servicerer vores mange kunder inden for primært familie og Private Banking segmentet. Slagelse Privat er placeret i samme hus som Slagelse Erhverv, hvilket vi bruger aktivt i relation til markedet.
 
Vi værdsætter faglig sparring, konstruktiv dialog og personlig udvikling. Vi arbejder målrettet med at lykkedes – sammen, så vi individuelt, og som team, er en succes. Vi prioriterer et uhøjtideligt og godt arbejdsmiljø da vi er sikre på, at det er med til at skabe de bedste resultater. Derfor lægger vi også vægt på det sociale og forventer, at du har det gode humør med på arbejdet.
Dit drive og din kundetække bidrager til afdelingens vækst
Vi forestiller os, at du:
  • er udadvendt og har et højt energiniveau, der smitter af på dine kolleger
  • er god til at skabe ambassadører for banken, både hos eksisterende og hos nye kunder
  • går forrest og du finder det naturligt at dele ud af din erfaring og kompetence, så vi bliver endnu stærkere sammen
  • brænder for salg og gode resultater til porteføljen 
  • er ambitiøs og trives med udfordringer
  • har en sund kreditmæssig tilgang til dine kunder, da det skaber fundamentet for at kunne lave gode forretninger
  • er fagligt stærk og du har en god ballast som bankrådgiver inden for bolig og pension.
Ansøgning
Send sin ansøgning snarest muligt. Samtaler afvikles i november.
 
HR Partner Mette Riishøj vil tage sig af din ansøgning. 
  
  
  

Søg jobbet