Job i Jyske Bank-koncernen

Bankrådgiver til Helsingør

Hvis du motiveres af faglig og personlig udvikling og kan lide en travl hverdag med masser af forretninger – så har vi det rigtige job til dig i Helsingør. Trives du ligeledes i en bank, hvor vi giver dig frie rammer til selv at definere, hvordan du bedst skaber forretninger, og hvor vi leder værdibaseret, så vil du stortrives i Jyske Bank.
Jobbet
Du overtager en spændende kundeportefølje, som primært består af familiekunder. Kundeporteføljen er ikke fuldt udbygget, og derfor skal du være med til at tage godt imod nye kunder i familiesegmentet, hvor vi oplever en pæn kundetilgang.
 
Du vil få et udfordrende job i et motiverende arbejdsmiljø, som understøtter det at være engageret, kompetent, handlekraftig og ansvarsbevidst. Der er højt til loftet, hvis du udlever Jyske Banks værdier.
 
Vi forventer til gengæld, at du er:
 
  • proaktiv i din adfærd og sulten efter den næste forretning
  • helhedsorienteret og en holdspiller, som værdsætter at arbejde for et fælles mål
  • en person med et godt humør, der bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Afdelingen
Helsingør er en afdeling med lokalt erhverv – hvor vi både arbejder med privat- og erhvervskunder. Vi ligger i et attraktivt markedsområde, hvor vi har en flot tilgang af nye kunder. Vi er 11 engagerede og kompetente kolleger i afdelingen, som har et godt sammenhold og arbejdsmiljø. Samtidig, sætter vi en ære i at stille med det rigtige hold og gennem en aktiv indsats udfordre marked og kunder professionelt.  
 
Vi kan byde på et stærkt, fagligt miljø, hvor du har gode muligheder for at fortsætte din udvikling. Som afdeling lægger vi vægt på langvarige relationer over for både kunder og kolleger. Derfor er det vigtigt for os, at vi sammensætter et job, der understøtter dine kompetencer og udviklingsønsker, så vi kan arbejde og udvikle os sammen i mange år fremover.
Din profil
Vi forestiller os, at:  
 
  • du har erfaring som bankrådgiver
  • du bliver ikke skræmt af travlhed og, at der kommer nye opgaver ind fra højre
  • du kan lide at ”gøre en forskel”
  • du kan lide at give god rådgivning og sælge løsninger
  • du kan lide at blive involveret og tage selvstændige beslutninger inden for dine beføjelser.
Ansøgning
HR Partner Sofie Ladekarl glæder sig til at se din ansøgning. 
  
  
  

Søg jobbet