Job i Jyske Bank-koncernen

Studiejob - Timelønnet Bankrådgiver til Jyske Bank Online

Vil du med på holdet i Jyske Bank Online?
Er du bankuddannet eller har erfaring fra den finansielle sektor? Er du i gang med en videregående uddannelse? Mangler du et studierelevant job på timebasis?
 
Vi er en energifyldt afdeling med fantastiske kolleger og en afvekslende hverdag med kundekontakter via telefon, mail, web og chat. Vi brænder for mest mulig kundekontakt og har et proaktivt kundevendt fokus. Vi er dygtige bankrådgivere og kommunikatorer, og vi gør alt for at bruge det i vores dialog med alle Jyske Banks kunder.
Dine kompetencer bidrager til afdelingens vækst
Vi søger en energisk og udadvendt bankrådgiver ca. 8-16 timer ugentligt, som har en bred faglig viden og erfaring med rådgivning og salg til private kunder. En kollega, som har en sund forretnings- og kreditmæssig indstilling, og som sætter en ære i at skabe bevidst tilfredse kunder i Jyske Bank. En teamspiller, der trives i et uformelt miljø, og som er drevet af nysgerrighed og derved er virkelig god til at finde potentialer i de mange kunder, som vi hver dag er i dialog med.
 
En vindertype, der ikke taber modet og energien, selvom alt ikke lykkes første gang. En humørspreder, som er åben og udadvendt og med til at skabe en sjov hverdag... Er du den, vi søger?
Et spændende job
Du kommer til at arbejde med rådgivning og vejledning inden for alt, hvad der indgår i kundernes daglige økonomi - herunder bolig, pension, investering, lån og opsparing. Du bliver en del af en hverdag, hvor tempoet er højt, og hvor du vil have mange forskellige opgaver.
 
Via relevante medier vil du være med til at skabe en bevidst tilfredshed hos alle vores kunder og sikre, at de får en god oplevelse, hver gang de er i kontakt med os.
 
Du vil i jobbet selvstændigt skulle håndtere kundernes behov for rådgivning, service og salg. På en proaktiv måde vil du gøre kunderne opmærksomme på alle de muligheder, de har i banken.
 
Du vil være klar til at besvare og håndtere alle former for henvendelser - tilpasset til den enkelte kunde. Du vil være med til at løfte indsatser og resultater, som understøtter vores overordnede mål om at skabe flest mulige helkunder til Jyske Bank.
 
Der vil være mulighed for varierende og fleksible arbejdstider i hele vores åbningstid.
En afdeling i udvikling
Jyske Bank Online er en stærk samarbejdspartner for kunder og kollegaer i Jyske Bank. Vi er en afdeling, som møder kunderne online fra kl. 8.00 - 20.00 alle ugens dage. Tilsammen dækker vi muligheden for at hjælpe kunden, når kunden har tid.
 
Jyske Bank Online er et supplement til den service og rådgivning, som kunderne allerede har i deres lokale afdeling, men vi er også en afdeling, hvor kunder med en enkel økonomi kan have tilhør.
 
Vi kommunikerer med Jyske Banks kunder via mail og telefon samt web og chat. Vi vil være kendt for hurtig og kompetent rådgivning og for at gøre det nemt og bekvemt for kunderne. Vi har en åben og ærlig kommunikation og agerer altid ud fra sund fornuft.
 
Kunderne i vores egen portefølje har ikke faste rådgivere, men serviceres af hele teamet. Vi agerer proaktivt over for alle kunder - vi er nysgerrige, ser efter nye muligheder og skaber mersalg.
 
Jyske Bank Online holder til i Lyngby på adressen Klampenborgvej 205.
 
Afdelingen er organisatorisk forankret i markedsområdet Centrale Afdelinger i Indland, Privat.
Ansøgning
HR Partner Jens Mølgaard Madsen vil tage sig af din ansøgning.
  
  
  

Søg jobbet