Bankrådgiver til familiesegment i Bagsværd

Vil du være bankrådgiver i en afdeling, hvor du har god mulighed for at præge din egen dagligdag - og hvor gode ideer og initiativer modtages i en positiv ånd? Så har vi jobbet til dig.
Spændende portefølje
Du får en spændende portefølje, primært bestående af kunder i segmentet familie. Samtidig overtager du de unge kunder, når de skal til at købe bolig.
 
Du vil få et interessant og afvekslende job, hvor kontakten med kunderne har første prioritet. Du skal således være med til at tage imod nye kunder til afdelingen, og her er det vigtigt, at du forstår at omsætte bankens koncepter til gode kundeoplevelser, som resulterer i forretninger for banken.
 
Vi kan tilbyde dig et job, hvor du skal:
  • tage ansvaret for den forretningsmæssige udvikling af din egen kundeportefølje
  • arbejde med alsidige faglige opgaver inden for segmentet familiekunder
  • kende dine kunder og deres behov - og proaktivt agere herpå
  • have en proaktiv adfærd og interesse i at skabe vækst i porteføljen
  • sørge for, at kunderne oplever Jyske Forskelle – hver gang
  • dele ud af din viden og erfaring til kolleger
En dynamisk afdeling
Vi er en kasseløs afdeling, der ligger lige ved Bagsværd Station og meget centralt på byens hovedgade. Vores markedsområde er særdeles interessant og har et stort vækstpotentiale og en sund kundebase.
 
I afdelingen arbejder vi hele tiden på at skabe et dynamisk miljø og en kultur, som er karakteriseret ved bl.a. energi, inspiration og engagement, og vi lægger stor vægt på vidensdeling. Se dine kommende kolleger her.
 
Din solide kompetence bidrager til afdelingens vækst
Vi forestiller os, at du:
  • er fagligt stærk og har en solid ballast som bankrådgiver, da porteføljen stiller krav til dine kompetencer
  • ønsker at jagte den gode kundeoplevelse, da vi tror på, det bringer langvarige relationer og skaber en god ambassadøreffekt til afdelingen
  • brænder for at skabe resultater til porteføljen, teamet og afdelingen
  • går forrest og finder det naturligt at dele ud af din erfaring og kompetence, så vi bliver endnu stærkere sammen
Ansøgning
HR Partner Mette Riishøj vil tage sig af din ansøgning. 
  
  
  

Søg jobbet