12 minutters inspiration til bæredygtig udvikling

Når det gælder bæredygtighed, skal vi hjælpes ad. Vi skal dele de gode ideer og inspirere hinanden, så vi i fællesskab sætter fart på den bæredygtige udvikling.

Lad dig her inspirere af 12 danske virksomheder, der alle gør noget for at hjælpe til mere bæredygtighed i hverdagen.



Got a Minute?
Bæredygtigt glas fra Frederik Bagger

Frederik Bagger stiftede i 2014 sin egen designvirksomhed med fokus på glasdesign. Siden starten har bæredygtighed været en vigtig del af strategien.

Når Frederik Bagger fx producerer glas, benyttes en moderne og mere bæredygtig krystal i produktionen - og så indpakkes produkterne i genbrugsemballage.



Got a Minute?
LEGO producerer klodser af planter

I august 2018 lancerede LEGO deres produkt "Plants from Plants", som er små LEGO-planteelementer lavet af plastik fra planter.

Det er første produkt på en lang rejse frem mod 2030, hvor virksomheden har en ambition om at have udskiftet alle deres eksisterende råvarer, som de bruger i dag i legoklodserne, med råvarer, som er mere bæredygtige.




Got a Minute?
Grenaa Havn vil være Danmarks genanvendelseshavn

Der er et stigende fokus på cirkulær økonomi i de danske erhvervshavne. Grenaa Havn har et mål om at blive Danmarks mest alsidige genanvendelseshavn.

Grenaa Havn bygger selv nye kajarealer baseret på cirkulær økonomi - jord fra Letbanen, omfartsveje og DSB-projekter fyldes i de nye havnearealer. Derudover er der skudt flere genanvendelsesvirksomheder op på Grenaa Havns områder. Nogle genanvender og videresender eksempelvis dele fra skibe.


Got a Minute?
Black Iron Horse producerer miljøvenlige ladcykler

I en baggård på Vesterbro i København ligger ladcykelproducenten Black Iron Horse, der kombinerer sikkerhed og godt håndværk med bæredygtighed.

Black Iron Horse prioriterer at producere så tæt på deres kunder som muligt – og ikke i fjernøsten. Derfor bliver ladcyklerne produceret og samlet i Danmark. Cyklernes lad og sæder er desuden fremstillet af genanvendt plast.




Got a Minute?
Sprout leverer bæredygtige blyanter med et tvist

En blyant, som er bæredygtig i hele sin levetid. Det er ambitionen hos den danske virksomhed Sprout.

Deres produkt - en blyant, som kan plantes i jorden, når den ikke længere kan bruges til at skrive med - er baseret på en bæredygtighedstanke fra start til slut. Den er skabt af bæredygtige materialer, og ender sit liv som nye planter


Got a Minute?
Gamle Mursten renser brugt mursten til genbrug

Hos Gamle Mursten renser de brugte mursten til genbrug.

Og ud over det, så har virksomheden, som noget særligt, valgt, at halvdelen af de ansatte skal komme fra udsatte grupper. Og sådan har det været siden virksomhedens begyndelse. For Gamle Mursten handler det om at skabe arbejdspladser.




Got a Minute?
Bæredygtighed på dagsordenen hos Aarhus vand

Aarhus Vand spiller en afgørende rolle for det samlede vandkredsløb i - og omkring - Aarhus. Selskabet leverer rent vand, renser beskidt vand og arbejder på en lang række områder med at sikre fremtidens stabile og rene vandforsyning.

De senere år er selskabets bevidsthed om at påtage sig et større samfundsansvar blevet udvidet. Bæredygtighed er i højere grad kommet på dagsordenen hos Aarhus Vand.


Got a Minute?
Letbek er eksperter i genanvendt plast

I mere end 40 år har Letbek specialiseret sig i at genanvende plast. Det har gjort dem til førende på det danske marked.

Genanvendt plast er et efterspurgt produkt i kundernes produktion. Det understøtter en miljøbevidst virksomhedsprofil, og så har det fået Letbek til at tænke cirkulær økonomi ind helt fra starten.




Got a Minute?
Grønttorvet - en grøn bydel i storbyen

Grønttorvet er Københavns grønneste bydel med 2.300 boliger, grønne taghaver, urban gardening, spirende væksthuse og fokus på fællesskabet. Her er både natur og byliv helt tæt på.

Det grønne initiativ er et led i en større klimavenlig tankegang. Ejendommene følger de nyeste krav til moderne byggeri, tagene er udstyret med solceller, og alle materialer er valgt med hensyn til miljøet.


Got a Minute?
JIMCO er specialister i miljøvenlig rensningsteknologi

JIMCO har gennem de seneste 25 år specialiseret sig i miljøvenlig rensningsteknologi, og benytter sig særligt at naturens egne ressourcer i produktionen.

JIMCO's anlæg er fx baseret på patenteret UV-C og Ozon-teknologi - to ting som produceres af solen. Teknologien skaber en kold forbrændingsproces, som - modsat et forbrændingsanlæg - ikke afgiver skadelige restprodukter.




Got a Minute?
CBI Dammark laver isolering af gamle aviser


CBI Danmark leverer bæredygtigt papirisolering til nybyggeri og renovering. Papirisoleringen laves af gamle aviser i Sverige.

For CBI Danmark handler det ikke kun om produktet - det handler også om samarbejdet med kunderne. Derfor har virksomheden et partnerskabskoncept med en lang række kunder, der også ønsker at levere bæredygtige isoleringsløsninger.


Got a Minute?
DGE tilbyder bæredygtig miljørådgivning

DGE Miljø- og Ingeniørfirma har mere end 30 års erfaring med miljøløsninger. Virksomheden arbejder med bæredygtig forretningsudvikling og oplever en stigende efterspørgsel fra en lang række virksomheder, der gerne vil producere mere miljøvenligt.

DGE rådgiver kunderne i, hvordan de sætter sig konkrete og realistiske mål, og tænker både smartere og mere lokalt.