Hvordan får jeg notifikationer fra min netbank og mobilbank?

Få besked, når der sker ændringer på dine konti, og når du får beskeder og dokumenter i din netboks. Tilpas indstillingerne via Indstillinger i net- og mobilbanken.

I tvivl, om du bruger den gamle eller den nye netbank? Sådan ser du forskel.

Sådan gør du i mobilbanken og den nye netbank

  1. Log på på din net- eller mobilbank på sædvanlig vis (vejledning).
  2. Vælg "Indstillinger" i menuen
  3. Vælg "Notifikationer"
  4. Har du ikke tidligere ændret på dine notifikationsindstillinger, får du nu en side med informationer om notifikationer.
    • Læs informationen.
    • Tryk på "Slå notifikationer til" for at tilpasse dine notifikationsindstillinger.
  5. Du får nu en oversigt over alle notifikationsmuligheder. Klik ind på hver kategori for at til- og fravælge notifikationer og for at tilpasse, hvordan du får besked angående beskeder, dokumenter, konti og handler. 

Sådan gør du i den gamle netbank?

  1. Start netbanken og log på på sædvanlig vis (vejledning).
  2. Tryk på tandhjulet øverst i din netbank.
  3. Vælg boksen ”Besked pr. mail og sms”.

  1. Du ser nu en oversigt over begivenheder, du kan overvåge. Tryk på den beskedservice, du ønsker.
  2. Du ser nu enten en oversigt over eksisterende beskeder af denne type, eller også får du mulighed for at oprette en ny. Hvis det første er tilfældet, skal du trykke på ”Opret en besked” for at komme i gang.
  3. Vælg eventuelt den konto, du vil have beskeder om (dette trin indgår ikke i alle tilfælde).
  4. Vælg eventuelt frekvens (dette trin indgår ikke i alle tilfælde)
    • Sæt en markering ud for dag, uge eller måned.
    • Hvis der dukker en valgmulighed op ud fra dag, uge eller måned, skal den også indstilles korrekt.

  1. Vælg hvordan du vil have besked – mail eller SMS. Sæt et flueben ved et eller flere af forslagene (SMS er ikke muligt i alle tilfælde).
  2. Klik på knappen ”Opret en besked”.
  3. Godkend med MitID.