Hvordan overfører jeg penge til en dansk konto?
Du kan overføre penge i net- og mobilbanken. Vælg den konto, som du vil overføre penge fra og trykker herefter på "Overfør".
Sådan gør du
- Log ind på sædvanlig vis (se vejledning)
- Vælg den konto, du vil overfører penge fra på overblikssiden.
- Vælg "Overfør"
- Skriv beløbet du ønsker at overføre
- Ud for punktet ”Fra” kan du se, hvilken konto/delsaldo pengene som udgangspunkt vil blive trukket fra. Tryk på kontoens navn, hvis du ønsker at ændre den. Herefter kan du se alle tilgængelige konti/delsaldi. Tryk på den ønskede konto/delsaldo.
- Tryk på ”Vælg modtager”
- Herefter ser du en liste over alle dine egne konti. Hvis du vil overføre til en af dine egne konti, så vælg den konto/delsaldo, som pengene skal overføres til.
- Alternativt kan du vælge ”Andre” øverst for overføre til en andens konto. Indtast reg.nr. og kontonr. selv, eller vælg en af de gemte muligheder. Du kan også vælge "Betal regning".
- Afslut ved at trykke på ”OK”.
- Nu kan du vælge, hvornår pengene skal overføres.
- Tryk eventuelt på datoen og vælg herefter den ønskede dato.
- Du kan i nogle tilfælde vælge ”Overfør med det samme”. Det koster et mindre beløb. Ellers kan pengene først være fremme senere – læs på skærmen hvornår.
- Afslut ved at trykke på ”OK”.
- Hvis du ønsker det, har du mulighed for at tilpasse teksten på din egen kontooversigt og/eller beskeden til modtageren. Tryk på en af teksterne, tilpas begge tekster til det ønskede, og tryk så på ”Gem”.
- Tryk på ”Fortsæt”.
- Nu ser du alle detaljer om overførslen. Hvis du ønsker at ændre noget, kan du klikke på pilen øverst, foretage dine rettelser og trykke på ”Fortsæt” igen.
- Stryg til højre på knappen ”Godkend”
- Godkend eventuelt med MitID på sædvanlig vis (se vejledning)
Skal du overføre penge til udlandet? Følg vejledningen her.