Hvordan sender jeg mine pensionsoplysninger til banken, når jeg ikke har net- eller mobilbank?
Du kan finde dine pensionsoplysninger på pensionsinfo.dk og sende dem sikkert til din rådgiver via e-Boks.
Sådan gør du
- Gå til pensionsinfo.dk
- Tryk på ”Log ind” øverst til højre
- Tryk på ”MitID” og følg proceduren for at logge ind (vejledning)
- Indtast eventuelt dit CPR-nummer og tryk på ”Jeg samtykker”
- Læs ”Vigtigt om PensionsInfo” og tryk på ”Ok” nederst
- Afvent, at PensionsInfo er færdig med at indsamle oplysninger
- Tryk på ”Fortsæt”
Bemærk: Hvis en leverandør ikke har leveret nogen oplysninger, vises det med et rødt minus. Du bør derfor vente med at sende rapporten og prøve igen senere på dagen eller dagen efter
- Tryk på ”Hent rapport”, som du finder i højre side
- Sæt flueben i tjekboksen og tryk herefter på knappen ”Hent din rapport”.
- Pensionsinfo begynder nu automatisk at hente din rapport. Gem eventuelt din rapport et bestemt sted på din enhed.
- Du har nu hentet din rapport fra Pensionsinfo og er klar til at sende det via e-Boks.