Hvordan handler jeg aktier, obligationer og andre værdipapirer i net- og mobilbanken?
Du kan købe og sælge aktier, obligationer, investeringsforeninger, certifikater og EFT’er i mobilbanken. Start på siden "Investering".
Bruger du netbank? I tvivl, om du bruger den nye eller den gamle netbank? Find svaret her
Sådan gør du i den gamle netbank
Hvis du vil købe
- Start netbanken og log ind på sædvanlig vis (vejledning)
- Tryk på menupunket ”Investering” og derefter underpunktet ”Køb”
- Skriv lidt af navnet indtil det rigtige papir er synligt på siden
- Tryk på navnet længere nede på siden
- Tryk på knappen ”Køb”
- Hvis du møder "Regler for værdipapirhandel i Jyske Banks eBanking", skal du godkende med MitID for at komme videre. Dette skal kun gøres én gang. Tryk herefter på kanppen "Køb" igen.
- Vælg det ønskede depot, den ønskede konto og tryk ”Næste”
- Vælg mellem strakshandel (kan være udeladt), markedshandel (kan være udeladt) og limithandel.
- Strakshandel betyder, at du handler direkte med Jyske Bank til en på forhånd kendt pris
- Markedshandel betyder, at du handler på den relevante børs til den aktuelle kurs; du kender altså ikke den eksakte pris på forhånd. Kun muligt, når den relevante børs er åben
- Limithandel betyder, at du gerne vil købe, hvis du højst skal betale en bestemt pris – handlen bliver kun gennemført, hvis du senere kan handle til den ønskede pris
- Vælg mellem antal og beløb og angiv handlens størrelse
- Hvis du har valgt Limithandel, skal du også oplyse den dato, som ordren senest skal udføres på, og limitkursen (dvs. den kurs, du maksimalt vil købe til).
- Tryk på ”Næste”
- Godkend med MitID på sædvanlig vis (vejledning)
Ønsker du at købe et papir, som du ikke kan finde i netbanken, kan din rådgiver med stor sandsynlighed gennemføre handlen for dig.
Hvis du vil sælge
- Log ind på sædvanlig vis (vejledning)
- Tryk på menupunket ”Investering” og derefter underpunktet ”Salg”
- Vælg det depot, du vil sælge fra
- Vælg det papir, du vil sælge. Herefter ser du sektionen ”Vælg handelstype og antal”
- Vælg eventuelt den konto, som pengene skal gå ind på (frivilligt)
- Vælg mellem strakshandel (kan være udeladt), markedshandel (kan være udeladt) og limithandel
- Strakshandel betyder, at du handler direkte med Jyske Bank til en på forhånd kendt pris
- Markedskursordre betyder, at du handler på den relevante børs til den aktuelle kurs; du kender altså ikke den eksakte pris på forhånd. Kun muligt, når den relevante børs er åben
- Limiteret handel betyder, at du gerne vil sælge, hvis du mindst får en bestemt pris – handlen bliver kun gennemført, hvis du senere kan handle til den ønskede pris
- Skriv enten det antal, du ønsker at sælge eller den værdi (kroner), du ønsker at sælge for. Lad det ene felt stå tomt.
- Ved Limiteret ordre skal du også angive den dato, som du ønsker at handlen senest skal gennemføres på, samt den laveste kurs, du ønsker at sælge til
- Tryk på ”Afgiv salgsordre”
- Godkend din ordre med MitID på sædvanlig vis (vejledning)
Sådan gør du i mobilbanken og den nye netbank
Hvis du vil købe
- Log ind på sædvanlig vis (vejledning)
- Gå til investeringssiden ved at trykke på "Investering" i menuen
- Find det værdipapir, du vil købe
- Tryk på ”Søg papir”
- Skriv lidt af navnet indtil det rigtige papir er synligt på siden
- Skift evt. til den rigtige type værdipapirer øverst
- Tryk på navnet længere nede på siden
- Tryk på knappen ”Køb”
- Godkend evt. reglerne for værdipapirhandel
- Vælg depot og konto
- Vælg mellem ”Hurtigst muligt” og ”Sæt ønsket kurs”.
- Hvis du vælger ”Hurtigst muligt”, skal du eventuelt også vælge mellem ”Strakshandel” og ”Markedshandel. Strakshandel betyder, at du handler direkte med Jyske Bank til en på forhånd kendt pris. Markedshandel betyder, at du handler på den relevante børs til den aktuelle kurs; du kender altså ikke den eksakte pris på forhånd. Markedshandel er kun muligt, når den relevante børs er åben.
- Hvis du vælger ”Sæt ønsket kurs” betyder det, at du gerne vil købe, hvis du højst skal betale en bestemt pris inden en bestemt dato. Handlen bliver kun gennemført, hvis du inden nævnte dato kan handle til den ønskede pris.
- Hvis du har valgt ”Sæt ønsket kurs”, skal du oplyse den kurs, du maksimalt vil købe til, og den dato, som ordren senest skal udføres på.
- Udfyld enten beløb eller antal
- Tryk på ”Fortsæt”
- Du ser nu omkostningerne ved handlen. Hvis du kan acceptere omkostningerne, så tryk ”Fortsæt” endnu en gang.
- Godkend nederst på siden.
- Godkend på sædvanlig vis (kode, fingeraftryk eller lignende).
Ønsker du at købe et papir, som du ikke kan finde i netbanken, kan din rådgiver med stor sandsynlighed gennemføre handlen for dig.
Hvis du vil sælge
- Log ind på sædvanlig vis (vejledning).
- Gå til investeringssiden ved at trykke på ”Investering” i menuen
- Du ser nu bl.a. en oversigt over dine værdipapirer. Vælg det værdipapir, du vil sælge.
- Tryk på knappen ”Sælg”.
- Vælg depot og konto øverst.
- Vælg mellem ”Hurtigst muligt” og ”Sæt ønsket kurs”.
- Hvis du vælger ”Hurtigst muligt”, skal du i nogle tilfælde også vælge mellem ”Strakshandel” og ”Markedshandel. Strakshandel betyder, at du handler direkte med Jyske Bank til en på forhånd kendt pris. Markedshandel betyder, at du handler på den relevante børs til den aktuelle kurs; du kender altså ikke den eksakte pris på forhånd. Markedshandel er kun muligt, når den relevante børs er åben.
- Hvis du vælger ”Sæt ønsket kurs” betyder det, at du gerne vil sælge, hvis du mindst kan få den ønskede kurs inden en bestemt dato. Handlen bliver kun gennemført, hvis du inden nævnte dato kan handle til den ønskede pris.
- Hvis du har valgt ”Sæt ønsket kurs”, skal du oplyse laveste kurs, du vil sælge til, og den dato, som ordren senest skal udføres på. Afslut ved at trykke på ”Fortsæt”.
- Skriv enten det antal, du ønsker at sælge eller den værdi (kroner), du ønsker at sælge for. Det andet felt udfyldes automatisk.
- Tryk på ”Fortsæt”.
- Du ser nu omkostningerne ved handlen. Hvis du kan acceptere omkostningerne, så tryk ”Fortsæt” endnu en gang.
- Godkend din ordre nederst på siden.
- Godkend på sædvanlig vis (kode, fingeraftryk eller lignende).