Hvordan ændrer jeg min daglige beløbsgrænse?
Beløbsgrænsen er det maksimale beløb, du kan overføre fra dine konti pr. dag. Overførsler mellem dine egne konti tæller ikke med. For at se og tilpasse din beløbsgrænse skal du åbne menuen og vælge menupunktet Profil. Tryk på ”Beløbsgrænse pr. dag”.
Du skal være minimum 18 år for at kunne ændre din beløbsgrænse i net- og mobilbank.
Sådan gør du i net- og mobilbanken
- Log ind på sædvandlig vis (se vejledning)
- Åben menuen og vælg "Profil"
- Vælg "Beløbsgrænse pr. dag". Du kan nu se din nuværende beløbsgrænse.
- Vil du ændre din beløbsgrænse, vælg "Skift beløbsgrænse"
- Tilpas nu din beløbsgrænse og vælg "Ok"
- Beløbsgrænsen er nu ændret. Vælg "Ok".
Indstil midlertidig beløbsgrænse
Vælger du en beløbsgrænse, som er over det anbefalede (dvs. over 50.000 kr.), kan du vælge, at beløbsgrænsen skal være midlertidig. Det betyder, at den valgte beløbsgrænse sættes for en begrænset periode, hvorefter den automatisk skifter tilbage til 20.000 kr.
Indstiller du beløbsgrænsen pr. dag til over 50.000 kr., skal du vælge en periode for, hvor længe beløbsgrænsen skal gælde. Tilpas beløbsgrænsen, vælg "Forsæt" og bekræft dit valg. Godkend afslutningsvist med MitID.