Fed presset af arbejdsløshed og inflation

I denne lille gennemgang tager vi et aktuelt kig på amerikansk økonomi og de finansielle markeder og ser på udsigterne for 2022. Væksten ser solid ud, selvom omikron kan tage pynten af første kvartal. Inflationen er tårnhøj, og det store spørgsmålstegn er, om den falder så kraftigt tilbage, som Fed og vi venter.

Arbejdsmarkedet er rødglødende, og sammen med inflationen presser det Fed til at stramme pengepolitikken. Det ventes at sende de lange renter yderligere op og løfte dollaren, mens aktierne i en del af året ventes at være robuste over for renteforhøjelserne.