Naturgasusikkerhed sender aktiemarkedet i gulvet

Stemningen på de europæiske aktiemarkeder er ganske negativ her til morgen, efter at Gazprom har lukket for naturgasleverancerne til EU på ubestemt tid.

Der er udsigt til et fald i de europæiske aktiemarkeder på 3 pct. og investorerne vil fokusere på naturgasprisen i EU, risikoen for rationering af naturgassen samt konsekvenserne for især tysk økonomi.

Der er allerede meldinger om støttepakker fra flere europæiske lande, herunder den tyske.