Har aktiemarkedet bundet?

Aktiemarkedet har været udfordret i år af både udsigt til strammere pengepolitik, stigende inflation og siden slutningen af februar stor geopolitisk usikkerhed efter Ruslands invasion af Ukraine.

Efter fald på over 10% i år er det naturligt at spørge, hvornår aktiemarkedet bunder. Vi ved at det typisk sker endda noget før, at der er en fuld afklaring af den økonomiske og geopolitiske situation. I den her udsendelse ser vi på forskellene mellem aktietoppe (typisk en proces) og aktiebunde (typisk et tidspunkt) og analyserer en række indikatorer, som har signaleret, hvornår andre aktiebunde historisk har været.

Konklusionen er, at der ikke er et klart signal om en aktiebund og, at vi formentlig mangler en kapitulation på aktiemarkedet før bunden er nået.