Tech-nedjustering tynger nervøse investorer

Aktiemarkederne lagde ellers godt fra land mandag, indtil tech-selskabet Nvidia kom med en profitwarning om svagere omsætning end ventet. Det kostede selskabets aktiekurs over 6 %.

Europa formåede dog at lukke 0,7 % højere på den gode start. Det kom efter fredagens kursfald, der var det største i tre uger. Detailkæder, bilfabrikker, finansielle serviceydelser og turistrelaterede selskaber trak op, mens telekommunikation trak ned.

I USA sluttede S&P500 med et marginalt fald, og her var det ejendomsselskaber, materialer og energi, der trak op. Energiaktierne blev løftet af højere oliepris. It-sektoren var ikke overraskende den kursmæssige bundprop med Nvidia som det tunge anker.

I Asien er der kursstigninger på de fleste markeder undtagen i Japan, hvor bl.a. skuffende regnskaber tynger aktiemarkedet.

I Europa er der udsigt til en lille pil nedad på aktiemarkederne her til morgen.

Læs hele analysen [PDF]


Selskabsnyheder

Genmab: Hæver forventningerne til 2022 for både salget og indtjeningen

Ørsted: Ørsted og PetroVietnam indgår partnerskab om havvindkraft

Carlsberg: Opjusterer sine forventninger til 2022 grundet stærkere fremgang end ventet

Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på  FinansnytPlus.

Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.



Du løber en risiko, når du investerer i finansielle instrumenter. Informationer og anbefalinger på disse sider er generelle og ikke personlig rådgivning. Læs mere her: Information om analyser, anbefalinger, interessekonflikter og risici.