Intervention fra Nationalbanken i marts

S&P500 steg beskedne 0,15 %, hvilket var tilstrækkeligt til at lukke i nyt rekordhøjt niveau. Aktiemarkederne tog dermed godt imod referatet fra Fed-mødet i marts, hvor budskaber er, at Fed ikke har travlt med at tilbagetrække den lempelige pengepolitik. Lange USD-renter steg moderat, mens dollaren er på niveau med i går morges.

I Europa balancerer flere aktieindeks også omkring rekordniveauer, men faldt dog moderat i går. I Asien er de fleste aktieindeks steget, men de japanske aktieindeks er faldet næsten 1 %, da regeringen overvejer nye restriktioner pga. stigende smittetal. Der er dog lagt op til stigninger i aktieindeks fra åbningen i dag i Europa, da både europæiske og amerikanske aktiefutures er steget.

EURDKK er lige over 7,437, og formentlig lidt højere end de niveauer, hvor Nationalbanken intervenerede i marts. Hold alligevel øje med EURDKK og Nationalbanken.


Læs hele analysen [PDF]