Kommer inflationen nu og hvad siger ECB?

Positionerne på aktiemarkederne er stadig noget fastlåste, inden ugens vigtigste begivenheder, de amerikanske forbrugerpriser og ECB-mødet, kommer i dag. De rammer begge markederne kl. 14.30, så der skal investorerne ikke blikke med øjnene.

Stemningen endte lidt negativt på Wall Street i går, hvor investorerne solgte ud i de sidste timer. Investorerne søgte over i defensive aktier, så medicinalselskaber og forsyning, og lugede ud i de vækstfølsomme aktier (industri, materialer og energi) og finans. Bankerne led under det fortsatte rentefald, der tog fart efter jobrapporten i fredags.

Stemningen i Asien er lidt bedre her til morgen, hvor de fleste markeder handler højere. Der er udsigt til beskedne plusser på den europæiske aktiehandel. Aktiemarkederne i Europa bevægede sig mest sidelæns i gårsdagens handel og endte da også med et meget lille plus. Medicinalproducenterne fik et pænt løft, mens finansaktierne blev solgt fra pga. yderligere rentefald.


Læs hele analysen [PDF]