Powell og Lagarde stak i hver sin retning
Jyske Morgennyt 01.10.2024 - 08:46
Mandag bød på en blandet markedsudvikling efter Fed’s Powell lagde lidt afstand til en ny ”stor” rentenedsættelse, mens ECB’s Lagarde modsat var blevet mere fokuseret på økonomisk modvind. Renter og aktier steg i USA, og EUR/USD endte lavere. I dag er fokus på inflationstal fra euroområdet og ISM’s fremstillingsindeks samt jobopslag fra USA, og så er der en række centralbanktaler.
Markedsfokus
- Powell sendte renter og USD op – Lagarde renter og EUR ned
- Nyt fald i euroområdets inflation lægger pres på ECB
- Er amerikansk økonomi stærk som en okse eller et svækket dyr?
Seneste nyt
- Saudi Arabien truer verdens olieproducenter
- Valutaudsigt - oktober
Læs uddybende om dagens økonomiske og finansielle overskrifter: Klik her.
Dagens aktie
Vestas – svag afslutning på kvartalet
Den normale ordreslutspurt op imod kvartalsafslutningen udeblev i går, hvor Vestas kun fik to ordrer med en samlet kapacitet på 154 MW. Den ellers stærke start på kvartalet endte dermed lidt sløjt.
Vestas sluttede kvartalet med en samlet ordreindgang på 3.742 MW – 28% højere end gennemsnittet de sidste 5 år, men de landbaserede ordrer kom ind lavere end ventet i markedet på 2.137 MW. Forventningerne til ordreindgangen vil dermed skulle justeres ned. Vores gennemgang af de ordrer Vestas har annonceret viser dog, at Vestas har sikret 8,3 GW til levering næste år, hvilket er 5% højere end sidste år. Vestas har således sikret 62% af de forventede leverancer på landbaseret vind i 2025, hvilket er 10 p.p. højere end gennemsnittet de sidste 12 år. Man kan derfor ikke udelukke at antallet af overleverede MW i 2025 kan stige med en tocifret procentsats, men vi havde gerne set lidt flere ordrer i 3. kvartal.
Vestas er godt på vej i forhold til at genetablere sin indtjeningsevne efter to år, hvor selskabet ikke har formået at tjene penge på selve møllerne. Det værste er dog overstået, og vi forventer en gradvis bedring i indtjeningsevnen hen over de næste par år, i takt med at kvaliteten af ordrebogen forbedres, og Vestas begynder at eksekvere på ordrer, der er taget ind til højere priser. Profitabiliteten forventes derfor at være tilbage på et normaliseret niveau i 2025. Samtidig begynder ordrerne i USA at rulle ind, hvor forlængelsen af skatterabatordningen åbner op for en markant stigning i installationsniveauet hen over de næste par år, hvorfor vi ser potentiale for en tocifret stigning i omsætningen i 2025. Den langsigtede væksthistorie er således intakt.
(Læs vores seneste analyse på Vestas eller seneste Danske Aktier)
Se vigtig investorinformation i forhold til Jyske Banks analyser og anbefalinger på jyskebank.dk/investorinformation.
Selskabsnyheder
Vestas: Modtager betinget havmølleordre på 1,1 gigawatt i Skotland i skuffende slutspurt for kvartalet
(Læs vores seneste analyse på Vestas)
A.P. Møller Mærsk: Strejke bliver en realitet i USA – kan give højere fragtrater
(Læs vores seneste analyse på Mærsk)
Læs alle analyser og anbefalinger på enkeltselskaber på FinansnytPlus.
Har du ikke adgang til FinansnytPlus, så tag fat i din rådgiver for at høre om dine muligheder for at få adgang.
Dagens vigtigste regnskaber
Nike