Finans Brief: Små fald efter nye aktierekorder – fokus på inflationsdata

Aktieindeksene i både USA, Europa og Japan har sat nye rekorder med udgangspunkt i forventningen om en blød landing af økonomien med lavere inflation og udsigt til rentenedsættelser.

I fredags kom tech-aktierne dog i modvind, og det trak ned i de amerikanske indeks. Her til morgen er der kursklø til de japanske aktier i kølvandet på øgede spekulationer om en snarlig renteforhøjelse.

I denne uge holder vi især øje med de amerikanske forbrugerpriser, der er vigtige ift. at holde liv i forventningen om en blød økonomisk landing og udsigten til rentenedsættelser fra Fed.


Du løber en risiko, når du investerer i finansielle instrumenter. Informationer og anbefalinger på disse sider er generelle og ikke personlig rådgivning. Læs mere her: Information om analyser, anbefalinger, interessekonflikter og risici.