Grafik: Rønholts Blog - Økonomi i øjenhøjde

Rønholts blog: Nationalbanken og ECB satte renten ned

Af Niels Rønholt, Cheføkonom, Head of Strategy and Macro Research, Jyske Markets

Danmark har nu - sammen med Schweiz - verdensrekorden i at have den mest negative centralbankrente.

Den Europæisk Centralbank (ECB) satte torsdag den 12. september 2019 sin indlånsrente ned med 0,1%-point til –0,5%. Det var ventet. Og det var også helt som ventet, at Nationalbanken, af hensyn til fastkurspolitikken, kopierede ECB’s ændring og satte sin indlånsrente ned fra -0,65% til -0,75%.

Samtidig meddelte ECB, at man genoptager sit opkøb af obligationer for at presse obligationsrenterne ekstra ned. Det var også i store træk som ventet.

Lille effekt på markedsrenterne

Effekten på markedsrenterne ved selve annonceringen er naturligvis lille, når ændringerne allerede er forventet i markedet. Men reelt har vi rent faktisk fået en del af de centralbanklempelser, som på forskud har været med til at udløse de store markedsrentefald i 2019.

ECB vil støtte økonomien, men det er usikkert om det virker

ECB satte sin rente ned for at støtte den økonomiske udvikling i Euroland, der halter på grund af blandt andet handelskrigen mellem USA og Kina og usikkerheden omkring Brexit. Om lempelserne fra ECB er nok til at gøre en forskel er et åbent spørgsmål.

Det er uafklaret, om det egentlig virker særligt positivt på konjunkturerne at sætte renterne ned, når vi opererer med negative renter. I hvor høj grad får det bare folk til at spare endnu mere op, når nu afkastet på pensionen er så lavt?

ECB sender lidt hjælp til bankerne, men Nationalbanken afstod

Rentenedsættelserne var ekstra interessante for banksektoren. ECB satte nemlig fokus på, at det kan være nødvendigt at hjælpe bankerne, fordi deres indtjening er ramt af negative renter.

Her skal man dog holde tungen lige i munden.

Centralbankerne kan hjælpe bankerne ved at tillade, at en del bankernes indlån i centralbanken kan stå til eksempelvis 0% i stedet for til negativ rente.

I Danmark har vi sådan en mulighed, hvor banksektoren samlet aktuelt kan have ca. 30 mia. kr. stående til 0% på folioindskud, mens resten af overskudslikviditeten (dvs. det daglige overskud af likviditet i banksektoren) på lige nu ca. 230 mia. kr. står til indskudsbevisrenten på -0,75%. Den opdeling har man af hensyn til fastkurspolitikken og egentlig ikke af hensyn til bankerne.

Nu har ECB så åbnet op for, at bankerne i Euroland kan have helt op til omtrent 45% af overskudslikviditeten i Euroland stående til 0%. I stedet for til -0,5%.

Nationalbanken valgte imidlertid at holde sin folioramme uændret. I stedet kunne Nationalbanken have fulgt ECB og hævet foliorammen til 100 mia. kr. (svarende til 45% af overskudslikviditeten i Danmark) Det ville have givet bankerne herhjemme en besparelse på renteomkostningerne til Nationalbanken på omtrent 500 mio. kr.

Den besparelse ville så selvsagt være et tab for Nationalbanken, der faktisk også er presset af negative renter, og i de seneste år har haft et lille underskud. Det er ikke i sig selv dramatisk, da Nationalbanken har store reserver til tab. Men en hjælp til bankerne vil andet lige i sidste ende blive et tab for Nationalbankens ejer, der som bekendt er staten. Så skal bankerne betale eller skal staten betale? Indtil videre kender vi svaret.

Men bankernes tab er langt større end renteudgiften til Nationalbanken

Noget helt andet er så, at bankernes tab på de ekstremt lave renter er langt større end bare rentebetalingen til Nationalbanken. Totalt er rentebetalingen til Nationalbanken 0,75% af omtrent 200 mia. kr. (230-30), svarende til 1,5 mia. kr. Mens den samlede mistede indtjening ved at holde indlånsrenterne kunstigt høje for at afskærme kunderne fra negative renter er meget højere.

Ser man på perioden fra 1990-2010 var bankernes indlånsrente i gennemsnit ca. 1%-point lavere end Nationalbankens rente. Indlån var en indtjeningskilde for bankerne. Men i 2012 satte Nationalbanken for første gang renten i negativ. Og fra 2012 og til nu har bankernes indlånsrente i gennemsnit været 1 %-point højere end Nationalbankens rente. Så indlån har direkte været en tabsforretning.

Skal vi bare nogenlunde tilbage til ”gamle dage” skal bankernes indlånsrente reelt ned på højest -1,5%. Og alene husholdningernes indlån i bankerne udgør over 900 mia. kr. Så set isoleret på den måde har bankerne tabt over 10 mia. kr. i indtjening alene på indlånet fra husholdningerne.

Bundlinjen er, at Nationalbanken og dermed staten, kan overtage en lille del af bankernes regning for de negative renter. Men hvis banksektoren for alvor skal indhente det tabte, skal indlånsrenterne ned i et helt nyt område, sådan som rentesituationen er i dag.

Du løber en risiko, når du investerer i finansielle instrumenter. Informationer og anbefalinger på disse sider er generelle og ikke personlig rådgivning. Læs mere her: Information om analyser, anbefalinger, interessekonflikter og risici.